Staff Officer Coordination – Joint Fires Support Center (JFSC) ved MND N i Adazi.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at arbejde i en organisation som gør en konkret forskel i de Baltiske lande? Og har du lyst til at arbejde med ildstøtte planlægning og koordination, hvor beslutninger har direkte indflydelse på vores succes som en enhed?

Om os

Multinational Division North (MND N) er en operativ division, der har til formål at medvirke til afskrækkelse af et angreb på Europa og bidrage til NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Divisionen indgår i NATOs styrkestruktur og har hovedkvarter i Adazi i Letland (lidt nord for Riga) og i Slagelse i Danmark.

MND N gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland og kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum, hvilket er nødvendigt i forhold til divisionens unikke opgave, forsvaret af Letland og de baltiske lande.

Divisionen er en multinational enhed med p.t. 13 lande, der samarbejder tæt og indgående med nationale lettiske myndigheder og enheder, samt foresatte myndigheder i NATO om den operative opgaveløsning. Hertil kommer, at divisionen også samarbejder med enheder og bidrag fra andre NATO-lande, når de i kortere eller længere perioder er udstationeret i Letland.

Divisionen opretholder og vedligeholder divisionens efterretningsmæssige og operative situationsbillede, så divisionen kan føre i forhold til situationens udvikling. Divisionen gennemfører uddannelses- og øvelsesvirksomhed for affilierede brigader, så enheder under divisionens kommando er godt samarbejdet.

Divisionen udvikler sig selv som troppeenhed og vi går gerne forrest med udvikling af nye tiltag inden for føring, ledelse, HR, logistik, ildstøtte m.v. Uanset om tjenesten foregår fra Slagelse eller Adazi udgør det multinationale miljø rammen for spændende udfordringer og stærke relationer.

Om stillingen

JFSC er et af de støttende centre i MND N stab, hvor du vil varetage opgaver i tæt samarbejde med chefen for JFSC, en canadisk oberstløjtnant. Derudover vil du også arbejde tæt sammen med øvrige planlægning officerer inden for artilleri, helikopterstøtte, luftværn og targeting, hvor du vil være en gennemgående figur i at samle trådene.

Dine primære opgaver er:

• Omdrejningspunkt for den skarpe planlægning inden for Joint Fire Support (JFS) i samarbejde med
korpset i Szczecin i Polen, vores internationale brigader og øvrige eksterne partnere i regionen.
• Øvelsesplanlægning hvor du vil blive inddraget i både operativ planlægning af øvelsesplaner, og
også egentlig scripting af eksempelvis divisionens dybdekamp.
• Tovholder på JFSC del af Battle Staff Training i forbindelse med integrationen af divisionens Crisis
Establishment personel.
• Tilsikre sammenhængen i divisionens anvendelse af JFS igennem kontinuerlig udvikling og forankring
af procedurer, herunder uddannelse af Brigade- og Divisions tropper i divisionens faste
ildstøttemæssige procedurer.
• Dele viden og færdigheder inden for alle dele af JFS med resten af staben, for at højne forståelsen af
denne, og særligt de vilkår der styrer anvendelsen.
• I kriseorganisationen er du omdrejningspunktet for både planlægning, tilrettelæggelse og udførelse
af Joint Fire Support i hele divisionshovedkvarteret.
• Endvidere være divisionens ildstøttekoordinator, der sikrer sammenhæng på tværs, særligt inden for
situationsforståelse og i rammen af Air-Land Integration.
• Derudover indgår du i Targeting Working Group, hvor du har ansvaret for koordination af divisionens
Deep Area.

Vi tilbyder dig:
• Et job i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation, med et stærkt fagligt fokus, drevet af ønsket
om at gøre en forskel for alle vores internationale samarbejdspartnere.
• Spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for JFSC.
• En ny Command Group, der lægger rigtig stor vægt på din trivsel, læring og udvikling.

Du kan selv have indflydelse på om stillingen skal være i Slagelse eller i Adazi, men skal påregne nogen rejseaktivitet imellem Slagelse og Letland (Adazi Military Base tæt på Riga), hvis stillingen placeres i Slagelse.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS eller VUT II/L. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant i gang med Master i Militære Studier (MMS) eller optaget på MMS, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Alternativt har du en uddannelse på kompetenceniveau 7 og er optaget eller i gang med MMS enkeltfag. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Du har god forståelse for Joint Fires Support, herunder kendskab til luftrumskoordination og Air-Land integration. Det er en fordel hvis du har forrettet stabstjeneste på afdelings- eller brigade niveau.

Du brænder for kernen i det militære håndværk: At planlægge og gennemføre operationer. Du har en god operativ erfaring, kombineret med viljen til at lære mere.

Du er en person med gode analytiske anlæg, overblik samt har en god helhedsforståelse. Da stillingen primært er som koordinator, er det vigtigt at du er initiativrig og proaktiv, herunder at du tilsikrer at dine opgaver følges helt til mål. Det er ligeledes centralt at du agerer fremsynet og kan håndterer flere større opgaver på samme tid.

Derudover vil det være en fordel at du trives i mangfoldighed og kan hjælpe med at udvikle og fremme udbyttet fra dine internationale kollegaer. Endvidere kan du formulerer dig klart i både skrift og tale – både på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen kan besættes på to måder:
Udstationering med fast tjenestested Adazi eller med fast tjenestested i Slagelse.

Ved udstationering, med fast tjenestested Adazi gælder følgende :
Placeres stillingen i Adazi, sker det i form af en udstationering med mulighed for at medbringe familien i indtil 3 år og med mulighed for evt. forlængelse i yderligere et år.

Du bliver udstationeret under gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. På Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Ved fast tjenestested Slagelse gælder følgende :
Placeres stillingen i Slagelse, sker det på almindelige ansættelsesvilkår.

Følgende er gældende ved både fast tjenestested i Adazi og Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for egnet uden begrænsninger til udsendelse i internationale operationer, samt bestå Forsvarets sprogtest til niveau 3-3-3-3.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte CH for G3 oberstløjtnant Vilhelm Roy Elsang på tlf.: +45 40 32 01 71.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Tine Valentin Nielsen, på tlf. +45 32 66 57 68 ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Ansøgningsfrist er 7. januar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 03 eller 04.

Du bedes anføre i din ansøgning hvilket fast tjenestested du ønsker.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2024, eller snarest muligt herefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0