Matematiklærer til indskolingen på Tove Ditlevsens Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole og forpligtende elevteams?
Brænder du for at give de yngste elever et godt afsæt til et langt skoleliv?
Er du til udeskoleliv mindst én gang om ugen?

Så er du måske vores nye kollega. Vi søger til kommende skoleår en lærer til 1.K med linjefag eller undervisningskompetencer i matematik, engelsk og musik.

Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn fra forskellige miljøer.

Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.

Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling, og som sætter faglighed og trivsel højt. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteams, og der er et tæt samarbejde mellem indskoling og KKFO. Dansk- og matematiklærere har skemalagt fælles forberedelse med tid til didaktisk fordybelse og sparring en gang om ugen. Skolen har desuden et veluddannet ressourcestærkt vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter. Vi arbejder systemisk og er anerkendt for vores evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi prioriterer samarbejdet og god kommunikation med forældre højt.

På Tove Ditlevsens Skole arbejder vi med ”forpligtende elevteams”, som tager udgangspunkt i, at alle børn lærer i fællesskab. Fællesskab og tryghed er bærende elementer for læring og læringsmiljøer. Rammen for undervisningen er, at alle elever har et tilhørsforhold til et team, hvor eleverne samarbejder om det faglige og benytter sig af hinandens kompetencer. Dette genspejles i skole/hjem-samarbejdet, hvor alle forældre inviteres til dannelsessamtaler. Her fremlægger elevteamet en opgave, som de har forberedt sammen, forældrene ser børnene i samspil og oplever fællesskabet igennem elevteamet.

En del af skolens værdigrundlag handler om faglig kreativitet, det betyder i praksis, at alle årgange er på udeskole en gang om ugen. Her undervises eleverne i byrummet, i skoven, på museum eller lignende.

Gældende for stillingen er, at du

  • brænder for skolens yngste elever
  • med overskud og engagement vil bidrage til såvel den enkeltes elev samt klassens sociale og faglige udvikling
  • formår at praktisere god og tydelig klasseledelse med udgangspunkt i den enkelte elev
  • kan se fordelene ved at arbejde med udeskole
  • vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse
  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialogen som redskab
  • ser muligheder i et tæt samarbejde med andre faglærere omkring årgangene med målet at gøre vores elever så dygtige som muligt
  • er åben og rummelig og er indstillet på inklusionsopgaven

Hvis Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du tydeligt fortæller, hvad du kan bidrage med til vores skole.

Ansættelsesvilkår
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også finder skolens værdigrundlag. Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Jeanne Jacobsen på 3326 7810 eller indskolingsleder og souschef Johannes Brøgger Andersen på 3059 6274.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest søndag den 1. august 2021

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København NV
  • Søndag den 01. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København NV over tid

Dato Alle jobs som lærere
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1