Underviser til matematik og kemi på EUX Teknisk på NEXT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du vores nye kollega med en høj faglighed inden for matematik og kemi? – og har du lyst til at arbejde med spændende uddannelser og nogle dejlige unge mennesker?

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Om dig
Du kommer gerne med en baggrund fra naturvidenskab og skal kunne undervise i matematik på C og B-niveau og meget gerne på A-niveau samt i kemi på C og B- niveau. Du kommer til at undervise elever fra mange forskellige fagretninger og skal være dygtig til at fagrelatere de naturvidenskabelige fag til de enkelte hold. Dine hold vil ofte være samlæste på tværs af faglinjer, hvilket betyder, at du skal kunne relatere det faglige indhold til elevernes virkelighed.

EUX følger HTX-Bekendtgørelsen på A og B-niveau, men EUD bekendtgørelsen på C- niveau. Matematik A er et valgfag hos os, hvor pensum skal gennemføres og afsluttes på et semester. Vi har meget skiftende behov fra forårs- til efterårssemesteret i forhold til fag og lektionsantal, hvorfor du skal kunne lide forandring og kunne springe fra kemi til matematik på de forskellige niveauer.

Til det kommende forårssemester vil dit fokus være kemi c.

Synergien mellem erhvervs- og gymnasiefagene er en af byggestenene i en eux-uddannelse. Det er afgørende, at du som underviser har en anerkendende tilgang og stor gennemslagskraft, når du står over for eleverne. Entusiasme, en stærk faglighed, empati og disciplin er fundamentale byggesten i din lærergerning.

Du skal i samarbejde med det øvrige team undervise, koordinere og udvikle uddannelsen for både grundforløb og hovedforløb. Det er at foretrække, at du har undervisningserfaring fra en lignende stilling.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt lærerteam på eux, som består af både faglærere og gymnasielærere, der hjælper og sparrer med hinanden for at skabe synergi og samarbejde mellem erhvervs- og gymnasiefagene på de forskellige uddannelsesretninger. Vi er i fuld gang med at udvikle eux-uddannelsen til noget endnu bedre og har meget spændende arbejde at tage fat på. Det skal du have lyst og interesse i at være en del af.

Din profil, du
  • er formentlig uddannet cand.scient eller kemiingeniør
  • trives i en omskiftelig organisation og på en erhvervsskole med flere uddannelser og fagligheder
  • er selvstændig og initiativrig – og har lyst til at være med til at udvikle nye undervisningsforløb
  • har erfaring med projektarbejde og tværfaglighed – 2 fokuspunkter på EUX
  • er først og sidst en god kollega - for sammen er vi bedst!

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Hvis du vil høre mere
Se mere på www.nextkbh.dk. Du er også velkommen til at kontakte rektor Rikke Kirkeskov Sørup på mobil tlf. 29615585 eller mail [email protected].

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid. Dit primære arbejdssted vil være Nørrebro. Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Har du ikke pædagogikum, skal du påbegynde et pædagogisk uddannelsesforløb. Vi ønsker, du begynder den 3. januar 2022 eller hurtigst muligt derefter.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 50.

Ansøgningsfristen er den 12. december 2021, kl. 23:59.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er godt 1000 ansatte. Alle medarbejdere arbejder hver dag for at give skolens 6.700 årselever elever en god uddannelse. I 2020 havde vi en omsætning på 650 mio.kr.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • København Ø
  • Søndag den 12. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som lærere
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2