Voksenspecialunderviser søges til FVU og OBU ved CSV Kolding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

CSV, Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne, er en uddannelsesinstitution under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i et samlet "Ungeområde" og henvender sig til borgere med behov for rådgivning/vejledning og specialundervisning.

Ved CSV Kolding kan du nu blive en del af vores voksenspecialundervisningsteam. Vi søger en kollega, der kan varetage undervisningen primært i FVU-dansk og ordblindeundervisning - men også gerne i engelsk. Målgruppen er unge og voksne, der på grund af psykisk sårbarhed, diverse diagnoser, socio-emotionelle vanskeligheder, lav IQ eller indlæringsvanskeligheder har brug for en særlig undervisningsindsats. Kursisterne er ofte også i kontakt med psykiatrien.

Vi søger derfor en underviser, der ud over de fagfaglige kompetencer har erfaring med at styrke og udvikle mennesker, der på forskellig vis kan være psykisk udfordret. Jobbet er alsidigt og med tæt samspil med VSU-teamet og Kolding Kommunes øvrige forvaltninger.

Opgaven

Du skal primært undervise unge og voksne i 9. klasses dansk, FVU dansk, ordblindeundervisning samt forestå både FVU-dansk og OBU-screeninger. Derpå skal du gennemføre indskrivningssamtaler med henblik på at indplacere kursisterne på det rette niveau.

Hvis du derudover har mod på at varetage FVU-engelsk og eventuelt FVU-digital-undervisning, er det et plus.

Arbejdsdagen tilrettelægges og gennemføres selvstændigt, men du vil blive en del af et fagligt stærkt og alsidigt team. Vi lægger stor vægt på løbende sparring, dialog og vidensdeling med teamets øvrige medarbejdere. Endvidere tilbyder vi fagsupervision ved vores interne psykolog en gang om måneden.

Ved siden af den fagfaglige undervisning udbyder vi også undervisning med fokus på personlig udvikling. Det kan fx være med fokus på gode studievaner, egenomsorg, angst- og stresshåndtering, struktur, kommunikation, selvværd og selvtillid, motivation og meget andet. Hvis du synes, at det også lyder spændende, så er jobbet helt sikkert noget for dig.

Om dig

  • Erfaring med undervisning af unge og voksne med en psykisk sårbarhed
  • Linjefag i dansk og er FVU-uddannet
  • Evner selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere på individuelt tilrettelagt undervisning samt screeninger
  • Møder kursisterne med empati og anerkendelse
  • Gode samarbejdsevner internet såvel som eksternt
  • Gode administrative kompetencer i forhold til journalisering, undervisningsplaner mv.
  • Selvledende og fleksibel
  • Du har kørekort, da der kan forekomme kørsel i arbejdstiden


Om VSU-teamet og CSV

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt team med 4 kolleger og en fagkonsulent. Teamet er tværfagligt sammensat og løser forskellige undervisningsopgaver. Foruden dig vil der være yderligere én FVU-underviser.

Undervisningen foregår på mindre hold med cirka otte kursister. Der er løbende optag og løbende afslutning. Vi følger et traditionelt skoleår, hvor vi planlægger et semester ad gangen.

Det er en vigtig del af jobbet at skabe gode relationer og være aktivt opsøgende i forhold til eksterne samarbejdspartnere. CSV er et element ind i den kommunale ungeindsats og indgår i en samlet beskæftigelses- eller uddannelsesmæssigindsats, hvor vores opgave er at levere den kompenserende undervisning og blive et trinbræt for kursisten på dennes videre færd.

Du vil få tætte samarbejdsrelationer til Ungecenter Kolding, Jobcenter, UU og andre uddannelsesinstitutioner som fx VUC.

Du kan blive klogere på CSV ved at besøge vores hjemmeside www.csv.dk.


Faglig udvikling og trivsel

Det er en del af DNA’et ved CSV, at vi hele tiden søger at blive dygtigere – både hvad angår den enkelte og i fællesskab. Individuel kompetenceudvikling med kurser og efteruddannelse er noget, der prioriteres på arbejdspladsen.

De praktiske detaljer

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelse efter gældende overenskomst.

  • Ansøgningsfrist er søndag d. 3. marts 2024
  • Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 13. marts 2024
  • Ansættelsesstart vil være d. 1. april eller så hurtigt som muligt derefter


Spørgsmål til stillingen kan stilles til fagkonsulent og koordinator Christina Vibe Utzon på tlf.: 51 43 73 45

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=432b83cf)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Kolding
  • Søndag den 03. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som lærere
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 8
9. december 2024 8
8. december 2024 8
7. december 2024 8
6. december 2024 8
5. december 2024 8
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 6
24. november 2024 7