[xxxxx] søger undervisere til erhvervsjura

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

ZBC søger undervisere til erhvervsjura


Brænder du for at gøre en forskel og uddanne de bedste elever? Så har ZBC måske jobbet til dig. Vi søger pr. 1. august 2020 en til to dygtige og engagerede undervisere til at undervise i erhvervsjura på HHX og på vores merkantile EUX-uddannelser – primært i Ringsted, men der vil også være undervisning i Slagelse.

Som underviser på ZBC er din indsats synlig. Den afspejler sig hver dag i dine elever. Undervisning er en livsstil, og du skal trives med at slå dine daglige folder sammen med en masse mennesker, der brænder for at lære.

Vores elever har brug for de bedste rollemodeller til at tage hånd om deres uddannelse og sikre en helhed mellem det faglige og det akademiske. Derfor forventer vi, at du er engageret, samarbejdsvillig og har et højt fagligt niveau; også med lyst til at udvikle dig fagligt og menneskeligt.

Du vil i samarbejde med HHX-teamet og teamet omkring de merkantile EUX-uddannelser udvikle undervisningen, pædagogikken og skolemiljøet, og således stræbe mod det bedste læringsmiljø. Det sker ved at skabe gode relationer til vores elever. Vi engagerer os aktivt i det omgivne samfund med flere samarbejdsaftaler, hvor målet er at relatere de gymnasiale fag til praksisnære og virkelighedsorienterede cases.

Vores elever skal blive så dygtige, som de kan, og de skal opleve, at hvert eneste minut i deres uddannelse er vigtigt.

Hvad kvalificerer dig til jobbet?

  • Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Du kan være en kandidat ”af ældre dato” med en masse erfaring, som du har lyst til at dele med vores elever, eller du kan være nyuddannet med stor lyst til at dele ud af din faglighed på en måde, så vores elever kan spejle sig i din glæde ved faget.
  • Måske har du tidligere erfaring med at undervise - det vigtigste er dog, at du har lyst til at videregive din viden og dine erfaringer, og at du har lyst til at indgå i såvel faglige som sociale relationer med eleverne.
  • Hvis du ikke har pædagogikum, vil der blive tilrettelagt et forløb for dig inden for det første år.

Vi forventer derudover, at du er fagligt stærk og har mod på at indgå i tværfaglige samarbejder med dine kolleger. Du tør tage chancer og afprøve nye pædagogiske idéer – og udforske dit fag som gymnasiefag.

Du har lyst til at bidrage til den løbende udvikling af uddannelsen sammen med dine kolleger, og du er interesseret i de faglige og pædagogiske udfordringer, jobbet som underviser indebærer, såsom udviklingsaktiviteter, studieture, sociale arrangementer, engagement i elevernes liv og trivsel.

Har du lyst til dette, kan vi tilbyde
En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med stærke relationer til grundskolen, det omgivende samfund og de videregående uddannelser.

ZBC er en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser dagligdagens udfordringer. Du vil få et job med udfordringer og med rig mulighed for personlig og faglig udvikling samt gode og erfarne kolleger, der står klar til at hjælpe og give medspil.

Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er over 900 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.

Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen den
1. august 2020.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for Akademikere i Staten mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer.

Ansættelsesområdet er ZBC. Du vil som udgangspunkt have tjenestested på Ahorn Allé 3-5 i Ringsted, men der vil også være undervisning på Bredahlsgade 1-3 i Slagelse.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående job vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.

Vi skal have din ansøgning senest den 24. maj 2020. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22, 2020.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Charlotte Skøtt, Uddannelseschef på tlf. 2519 2847 eller på mail [email protected] eller
Helle Romme, Rektor på tlf.: 2519 2833 eller på e-mail: [email protected].

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC. Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Ringsted

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 2
11. november 2024 3
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2