PPR søger to talehørekonsulenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

PPR søger to talehørekonsulenter til faste 37 timers stillinger

Leder du efter dygtige logopæd-kolleger og brænder du for at arbejde med børn og de voksne omkring dem – så se her: PPR Roskilde søger to audiologopæder til faste talehørekonsulent-stillinger 37 timer ugentligt med start januar 2025.

Faggruppen består af 17 talehørekonsulenter og en læse-stave-konsulent samt en afdelingsleder. Vi er en faggruppe med mangfoldige interesser inden for de logopædiske subspecialer og har organiseret arbejdet med fokus på både dybde og bredde; dvs. at nogle områder er specialiseret og ligger på få, erfarne hænder (fx høretab, stemmevanskeligheder og komplekse udtalevanskeligheder) og andre varetages af hele gruppen (fx de fleste fonologiske vanskeligheder, forsinket sprogudvikling). Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor der altid er sparring og specialiseret viden at hente. Det sker på de ugentlige sparringer og månedlige supervisioner med de logopædfaglige kolleger. Derudover kan du glæde dig til samarbejdet med dygtige, tværfaglige kolleger fra PPR (herunder psykologer, specialpædagogiske vejledere og konsulenter) og de professionelle samarbejdspartnere fra praksisfeltet.

Der er pt. åbninger på flere af kommunens specialskoler, herunder for børn med vidtgående handicap og for børn med autisme og ADHD. Så har du interesse for ASK, autisme eller andre felter på det specialiserede område, hører vi gerne om det i ansøgningen.

Som nyansat kan du forvente et introduktionsforløb til både organisationen og dine arbejdsopgaver. Du vil få tilknyttet en mentor fra logopæd-gruppen og der er mulighed for tæt sparring med logopædfaglig afdelingsleder.

De primære opgaver er:

  • Rådgivning og vejledning af forældre, dagtilbudspersonale og lærere om børn med kommunikative og sproglige vanskeligheder
  • Logopædisk undersøgelse og undervisning af børn sammen med deres forældre
  • Tværfaglig, forebyggende rådgivning i dagtilbud og på skoler sammen med psykolog, specialpædagogisk vejleder og specialpædagogisk konsulent

Du skal trives med at arbejde selvstændigt, da det er et job, hvor man ofte agerer på egen hånd. Samtidig skal du have lyst til at dele din faglighed - såvel stærke som svage sider - med dine kolleger og have en nysgerrig og udforskende tilgang til arbejdet og det faglige fællesskab. Arbejdet kræver en struktureret tilgang, evne til at prioritere samt gode samarbejds- og kommunikationsevner i forhold til såvel forældre og professionelle som kolleger.

I PPR Roskilde er vi sammen med kommunens skoler og dagtilbud i en omstillingsproces, hvor fællesskaberne i skoler og dagtilbud skal tilbyde udviklings- og deltagelsesmuligheder til flere børn. Det betyder, at der er rig mulighed for at præge den lokale udvikling med viden fra det audiologopædiske felt, som kan bidrage til, at børn med DLD, læsevanskeligheder, høretab osv. tilbydes undervisning og læringsfællesskaber, de har gode muligheder for at deltage i. Omstillingen kræver nysgerrighed på andres praksis, gåpåmod og vedholdenhed af alle involverede.

Om PPR Roskilde
PPR Roskilde er en tværfaglig organisation, der rådgiver og vejleder om børns og unges udvikling fra 0 - 18 år. PPR er en stor organisation på 80 medarbejdere; talehørekonsulenter, psykologer, specialpædagogiske vejledere og specialpædagogiske konsulenter samt en administration. Vi har en tradition for tæt og ligeværdigt tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne, og vi stræber efter at have en lærende og nysgerrig kultur i organisationen.

Ønsker du yderligere oplysninger, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Katrine Klim Jacobsen, tlf. 2183 3114. Du kan også ringe til talehørekonsulent Iben Ironman Nielsen på 2477 1368, hvis du vil høre, hvordan det er at arbejde som talehørekonsulent i PPR Roskilde.

Ansættelse med start primo januar 2025. Ansøgningsfrist den 12. november 2024 kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 46.

Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse i denne stilling.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a8bf91eb)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Roskilde
  • Tirsdag den 12. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som lærere
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 13
18. december 2024 13
17. december 2024 14
16. december 2024 17
15. december 2024 18
14. december 2024 15
13. december 2024 15
12. december 2024 15
11. december 2024 13
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 6
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7