Våbenmekaniker til Værksted Slagelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Har du lyst til at reparere og vedligeholde våben, og har du en faglig relevant uddannelse, du kan bringe i spil? Så kom og bliv en del af holdet.

Om os

Værksted Slagelse er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materiel-systemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 300 medarbejdere.

Værksted Slagelse består af ca. 90 rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og opgraderinger af forsvarets landbasseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.

Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udføre projekt opgaver for Forsvaret.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være eftersyn, diagnosticering og reparation af håndvåben, intendantur materiel og våbensystemer på vores pansrede køretøjer.

I det daglige vil du skulle indgå i samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere. Værkstedet arbejder i teams, der dog ikke er mere låste, end at der alt efter arbejdsopgaver, kan ske omskiftning.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder.
Derudover vil du blive tilbudt at deltage i et Kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse med svendebrev som finmekaniker, værktøjsmager, industritekniker, smed med speciale på niveau 4 eller lignende.
Du har gennemført en militær grunduddannelse og er konstabel eller kan umiddelbart udnævnes til konstabel.

Du har kørekort til minimum kategori B. Det er ønskeligt, at du har lastbil kørekort, samt truckcertifikat.

Som person er det vigtigt, at du er kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet samt overholde deadlines.
Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Slagelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Chefsergent Emil Nimand Jørgensen på telefon: 41 93 86 55.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 11. november 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Korsør
  • Mandag den 11. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Korsør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. december 2024 18
21. december 2024 18
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 17
17. december 2024 17
16. december 2024 17
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 20
12. december 2024 20
11. december 2024 19
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 24
7. december 2024 24
6. december 2024 23
5. december 2024 21
4. december 2024 21
3. december 2024 19
2. december 2024 17
1. december 2024 20
30. november 2024 20
29. november 2024 20
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 19
25. november 2024 19
24. november 2024 19
23. november 2024 19
22. november 2024 19