Farm Manager til 5.200 søer i Rusland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

Skal du tage næste skridt i din karriere som leder, eller samle erfaring til at blive selvstændig, så har vi den helt rigtige stilling til dig!

Det danskejede landbrugsselskab Goodvalley søger en Farm Manager til 5.200 søer i Tambov i Rusland (500 km. syd for Moskva)

Du skal stå for den daglige ledelse og optimering af produktionen, herunder ansvaret for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet for dit team, samt oplæring og motivering af mellemledere, så vi får en bedre udvikling af farmens medarbejdere og produktivitet.

Du bliver en del af et ungt, stærkt dansk/russisk team, hvor du referer til den danske CEO i Rusland, som vil sørge for, at din stilling i Goodvalley Russia bliver tilpasset til og afstemt med dine behov og ønsker.

Ligeledes kommer du til at deltage på Goodvalleys interne lederuddannelse, sammen med kollegaer fra andre lande, så du hurtigt får et stort fagligt og socialt netværk i vores organisation.

Din rolle

Som Farm Manager skal du være meget synlig i vores russiske organisation, og vi forventer derfor, at du går forrest med et godt eksempel og videregiver vores grundlæggende værdisæt om gensidig tillid og respekt. Dette ser vi gerne komme til udtryk i bl.a. stor medarbejderinddragelse og uddelegering af opgaver og ansvar til medarbejderne. Du har med andre ord ”lys i øjnene og ild i røven” og får folk omkring dig med på vognen i den rigtige retning.

Din profil

Du har et højt fagligt niveau inden for soproduktion og er faglært landmand evt. med en lederuddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring med ledelse fra tidligere jobs, men er du nyuddannet og har den rette personlighed, skal vi nok sørge for at klæde dig på til jobbet. Det er vigtigt, at du har ”drive” og tør at springe ud i en ny arbejdskultur, hvor du er på hjemmebane både i teorien og det praktiske omkring soproduktionen.

Vi ser dig have god økonomisk forståelse og at du er omkostningsbevidst, så der hele tiden optimeres med henblik på bundlinjen. Du er en holdspiller, der er god til at skabe relationer til folk omkring dig – højt som lavt i organisationen.

Dine hovedopgaver vil være

  • Planlægning og ledelse af det daglige arbejde på farmen i samarbejde med teamlederne
  • Optimering af driften

o Justering af Best practice/SOP i produktionen

o Øge effektiviteten i arbejdsopgaverne

o Avlsplan i samarbejde med konsulent for kernebesætning

  • Samarbejde med resten af pig production management teamet
  • Deltagelse i ugentlige statusmøder vedr. E-rapport
  • Udvikling af teamet, samt de nærmeste ledere, så de selvstændigt kan styre farmen i dit fravær
  • Videreudvikle brugen af Cloudfarm i produktionen
  • Koordinering af besøg og andre forespørgsler med dansk dyrlæge
  • Sikre at bio-security bliver overholdt på og omkring farmen
  • Ansvarlig for serviceteamet, såvel inde som ude på farmen
  • Koordinering med fodermøllen vedr. leverancer af foder


Vi tilbyder

For den rette, tilbyder vi en lærerig karrierevej i en international organisation, hvor du kan være med til at præge udviklingen af vores russiske afdeling og på sigt kan blive ansvarlig for hele Goodvalleys russiske svineproduktion (søer, vækstgrise og foderproduktion).

Du får 40 topmotiverede medarbejdere og et allerede velfungerende sæt af ledelsesværktøjer (herunder en bred vifte af leanværktøjer), som du vil få en dybdegående intro til og som vi forventer, du er med til at udfordre og udvikle til det bedre.

Arbejdssproget bliver engelsk og du vil få tilknyttet en tolk/assistent, der kan hjælpe dig i den direkte kontakt med dine medarbejdere, indtil de russiske gloser begynder at give mening. Vi tilbyder hjælp til opgradering af dit engelsk-niveau, hvis du er i tvivl om det er tilstrækkeligt.

Du aflønnes i henhold til kompetencer og får stillet bil og bolig til rådighed. Samtidig kommer du til at indgå i et stærkt fagligt og ledelsesmæssigt fællesskab med dine Goodvalley kollegaer fra andre lande, samt får mulighed for deltagelse i erfagrupper i regi af Danish Farmers Abroad.

Rusland som destination byder på mange spændende kultur- og naturoplevelser, så fritiden fyldes nemt ud med oplevelser i nærområdet eller måske en weekendtur til den pulserende hovedstad Moskva.

Ansøgning på dansk med CV sendes til Jobstafet´s HR-konsulent Christina Bentzen på mail [email protected]

HUSK at påføre i emne ” Farm Manager Rusland”

Forventet jobstartsdato ca. 1. maj 2021

Ansøgningsfrist: onsdag d. 24. februar 2021 kl. 12.00

Vi forventer at afholde 1. samtale online i uge 9 og herefter 2. samtale som fysisk møde i Danmark i uge 10. I den efterfølgende ansættelsesproces besøger vi organisationen i Polen.

Har du spørgsmål, som skal afklare dig om jobbet, så kontakt CEO Nicolai Jepsen: +45 3161 8099 for en uforpligtende snak.

Din Coronabekymring er helt reel. Vi kan p.t. ikke rejse til Rusland, men vi vil opstarte dig i vores polske organisation, hvor du kan indgå som support i vores svineproduktion, og derigennem lære organisation at kende, indtil det er sundhedsmæssigt forsvarligt at komme videre til Rusland.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Landbrug", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 18.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Landbrug
  • Udlandet

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som landbrugsmedarbejder i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte landbrug i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal landbrugsmedarbejder i Udlandet.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte landbrugsmedarbejder i Udlandet over tid

Dato Alle jobs som landbrugsmedarbejder
29. december 2024 2
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5