Fysisk planlægger til Campus Service, Aalborg Universitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Vil du være med til at udvikle de fysiske rammer for Aalborg Universitet, så de på bedste vis understøtter universitetets visioner og aktiviteter? Og har du erfaring med fysisk planlægning? Så er du måske den rette kandidat som vores nye kollega i Campus Service. Stillingen er til besættelse pr. 1.11.2021 eller snarest derefter.

Stillingsbeskrivelse

Aalborg Universitet gennemgår i disse år en omfattende udvikling af ejendomsporteføljen på omkring 265.000 kvadratmeter fordelt på campusområderne i Aalborg, Esbjerg og København. Campus Service er ved at planlægge og udmønte en større transformation og modernisering af store dele af bygningsmassen, samtidig med at nye spændende projekter sætter sit præg på Aalborg som universitetsby.

Hovedopgaven for Campus Service er at sikre tidssvarende bygninger og campusområder af høj kvalitet som understøtter universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og vidensamarbejde.

Universitetets aktiviteter er i konstant udvikling og behovene og kravene til de fysiske rammer forandres derfor løbende. Fx i forhold til arealbehov, behov for nye forskningsfaciliteter, behov for indretning til nye arbejdsformer mv.
I afdelingen Administration & Planlægning varetager vi planlægningen for den fysiske udvikling og optimale udnyttelse af bygningerne og campusområderne og vi søger en fagligt dygtig fysisk planlægger til at indgå i det arbejde sammen med vores nuværende fysiske planlægger.

Dine primære arbejdsopgaver

I et tæt samarbejde med kollegerne omkring den fysiske planlægning bliver dine primære arbejdsopgaver at drive processer inden for den fysiske planlægning – helt fra idéstadiet, i udviklingen af scenarier, i beslutningsfasen og til igangsætningen af udførelsen ved vores gode kolleger i Campus Services andre afdelinger; Byggeri & Drift og Facility Service.

Opgaverne vil være meget varierede og projektorienterede, og dine opgaver vil både være knyttet til decideret fysisk planlægning men også i høj grad knyttet til formidling af campusplaner. Den digitale formidling af campusplaner vil få et øget fokus i denne stilling, hvor du skal udvikle hvordan vi kan kommunikere mere og bedre om campusområdernes udvikling til studerende og ansatte på universitetet.

Udviklingen af universitetets bygninger er tæt koblet til bl.a. institutterne og afdelingernes udvikling og organisering, den økonomiske planlægning og driften af bygningsområdet. Vi løser derfor vores opgaver i et bredt samarbejde og du vil derfor få en bred kontaktflade med både kolleger i Campus Service og på universitetet og med eksterne samarbejdspartnere.

Dine kvalifikationer

Du bliver ansat i en stor og kompleks organisation med mange forskellige faggrupper med både interne og eksterne interesser, som du skal kunne navigere i. Du skal i den fysiske planlægning være med til at skabe processer, som inddrager universitetets medarbejdere og studerende i løsningerne.

At kunne forme ideer, afveje forskellige mål og hensyn, omsætte det til konkrete løsninger og helstøbte beslutninger og sikre den gode igangsætning af udførelsen er kernekompetencer vi søger. Vi lægger derfor vægt på, at du har gode samarbejdsevner så vi, i god dialog med vores mange brugere i organisationen, opnår den bedste løsning af opgaverne. Opgaverne spænder fra det strategiske niveau til det praktiske, kan variere i indhold, og skifte retning i forhold til organisationens behov. Så det er en fordel, hvis du er alsidig og omstillingsparat, og samtidig er vedholdende på at resultaterne skabes.

Vi forventer, at du har:

  • En videregående uddannelse på kandidatniveau, som f.eks. arkitekt, ingeniør, byplanlægger eller anden relevant uddannelse, og færdes sikkert i fysisk planlægning inden for både arealer, trafik og infrastruktur (byggefaglighed er ikke nødvendigt)
  • Erfaring med analysearbejde med data i relation til arealplanlægning og -forvaltning
  • Erfaring med digital formidling af strategisk fysiske udviklingsplaner (masterplaner, by-/områdeplaner, campusplaner el.lign.) og erfaring med værktøjer som GIS er et plus
  • Strategisk overblik, økonomisk forståelse og evne til at administrere mange forskellige typer opgaver
  • Forståelse og flair for projektledelse
  • Interesse i at lære vores 10.000 lokaler at kende og en sans for realisering af fysiske løsninger i dem

Hvad kan vi tilbyde?

Stillingen vil have et varierende, spændende og udviklende opgaveindhold med stor mulighed for medindflydelse, ansvar, personlig og faglig udvikling i et dynamisk og løsningsorienteret miljø på Aalborg Universitet. Campus Service er i en spændende udvikling, og jobbet rummer gode muligheder for, at du kan sætte dit personlige præg.

Du ansættes i afdelingen Administration & Planlægning på ca. 10 medarbejdere, som er en tværfaglig stabsfunktion i Campus Service. Ud over den strategisk fysiske planlægning, har vi ansvaret for en række forskellige opgaver, herunder styringen af AAU’s bygningsomkostninger, kontraktstyring af lejemål, rådgivning af AAU’s faglige områder angående miljø- og arbejdsmiljø samt den generelle sekretariatsfunktion for Campus Service.

Ansættelsen er pr. 1. november 2021 eller snarest derefter og på fuld tid (37 timer). Arbejdsstedet er i Aalborg, men AAU har campus i både Aalborg, København og Esbjerg, hvor du også vil have opgaver indimellem.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Andreas Rasmussen på telefon 99 40 39 70 og e-mail [email protected] med dine eventuelle spørgsmål til stillingen.

Indledende ansættelsessamtaler afholdes den 31. august 2021 og evt. uddybende samtaler den 6. september 2021.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Logistikmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Logistikmedarbejder
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som logistikmedarbejdere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte logistikmedarbejder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal logistikmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte logistikmedarbejdere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som logistikmedarbejdere
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1