Marketing- og kommunikationsansvarlig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Vi søger en marketing- og kommunikationsansvarlig til nyoprettet stilling i LAKOR ApS.

Brænder du for marketing og kommunikation, og er du motiveret for at skabe vækst på nye markeder? Har du lyst til at blive en del af en mindre dansk virksomhed, og er du motiveret for et job med meget ansvar? Så er det dig vi søger til vores nye stilling som marketing- og kommunikationsansvarlig. Vi søger en struktureret person, der kan sidde med det overordnede ansvar. Vi er en virksomhed med meget på hjerte, men har brug for en der kan samle trådene og kommunikere til omverdenen. Vi har desuden et ønske om at kommunikere mere transparent omkring designprocessen, vores produktion og vores bæredygtige initiativer.

Arbejdstid: fuldtid.

Forventet ansættelse: hurtigst muligt

Lokation: Aarhus

Løn: 30.000 om måneden med mulighed for en god løntrappe.

Arbejdsopgaver

  • Du bliver overordnet ansvarlig for marketing og kommunikation i LAKOR. Du sikrer en ensartet kommunikation på tværs af vores kanaler og balancerer salg og branding.
  • Du strukturerer LAKORs marketingsaktiviteter på tværs af vores kanaler (SOME, email, webshop, butikker) og udarbejder en marketingplan/et årshjul med ugentlige temaer, vi kan operere efter.
  • Du afholder marketingsmøde hver 14. dag, hvor planen afstemmes og opgaver fordeles.
  • Du er ansvarlig for vores e-mails-marketing, herunder lead-generering, kampagner og e-mail flows. Vi anvender Klaviyo til formålet.
  • Du skriver og udsender pressemeddelelser om nye initiativer
  • Du arbejder tæt sammen med vores dygtige content manager, som producerer billeder, film, stop-motion og har opbygget en del erfaring med online annoncering.
  • Du har desuden et marketing-bureau til rådighed, der hjælper med at analysere og tilpasse kampagnerne.
  • Du hjælper med generelle tekstopgaver, bl.a. korrekturlæsning, løbende opdatering af tekst på hjemmeside, oversættelse af tekster til engelsk etc.

Din profil

Du er ambitiøs, kan lide at arbejde selvstændigt og trives med ansvar. Du brænder for at lave marketing. Du motiveres af løbende at tilegne dig ny viden, og brænder for at blive en del af vores vækst-rejse - også selvom skibet i et vist omfang stadig er ved at blive bygget.

Personlige egenskaber

  • Har en god forståelse for e-mail marketing og e-commerce
  • Er god til at arbejde selvstændigt
  • Er løsningsorienteret
  • Er vedholdende og ambitiøs
  • Har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Er god skriftligt på engelsk og dansk

Vi søger en profil med de rette kompetencer, men i lige så høj grad en person som brænder for at blive en del af en vores væksteventyr, og som har lyst til at udvikle sine kompetencer indenfor marketing og kommunikation. Du skal derfor søge jobbet, også selvom du endnu ikke besidder samtlige efterspurgte kompetencer. Viljen og evnen til at tilegne dem vægter højere.

Vores virksomhed

LAKOR er en dansk tøjvirksomhed, der gennem 10 år har udfordret den danske tøjbranche gennem unikke designs, humor og et stort fokus på natur og bæredygtighed. Vi er vokset hurtigt de seneste år, bl.a. båret af et stort fokus på online markedsføring.

Vores mål har aldrig været at skabe den nyeste mode. Vi laver tøj af høj kvalitet, som vi gerne selv vil gå i. Vores designs skal sætte smil på folks læber og inspirere til nysgerrighed på verdenen omkring os. Det gør vi ved at sætte nostalgi ind i en moderne kontekst og gøre kystkulturen street. Vi arbejder målrettet for at tænke bæredygtighed ind i produktionen, brugsfasen og genanvendelse af udtjente produkter. For det skal være lettere for vores kunder at træffe et bæredygtigt valg. Derfor skaber vi tidløse produkter med lang levetid – i håbet om, at vi kan ændre måden, vi forbruger på. Køb mindre, men bedre.

Du kan læse mere om vores tre kerneværdier Kreativitet, Bæredygtighed og Æxplore her: https://www.lakor.dk/pages/om-lakor

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af en virksomhed, hvor arbejdskulturen er uformel, fleksibel og ambitiøs på samme tid. Vi er 16 ansatte, fordelt på hovedkontoret i Aarhus, to butikker i hhv. Aarhus og København og eget lager i Kolding.

Vi tror på, at tillid og frihed i den enkeltes hverdag giver de bedste resultater. Af samme årsag giver vi vores ansatte stor fleksibilitet til at udføre deres arbejde hvor og hvornår det passer dem bedst.

Kunne du forestille dig en arbejdsdag, hvor din ene kollega har brugt seks timer på at tegne en måge med sydvest, en anden kollega har brugt dagen på at lave en stop-motion video med genbrugsflasker og baderings-flamingoer, og hvor du selv har brugt dagen på at markedsføre det? Så er du den helt rette til jobbet ⚓️

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgninger sendes til [email protected]

Ved yderligere information kontakt Jeppe Jensen på tlf. +45 26 84 02 28

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Århus C
  • Tirsdag den 15. marts 2022

Lignende jobs

  • Digital Marketing Internship

    📍 Aarhus 📆 As soon as possible👩🏽‍💻 On site 📚 Student PageStudent PageWe are looking for interns who are eager to learn the ropes of digital marketing – with the goal of making a long career..
    • Marketingmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • SEO Manager

    Elsker du at arbejde med SEO, har du teknisk flair, og drømmer du om at blive en del af et af Danmarks førende og prisvindende performance marketing bureauer? I iProspect har vi vokseværk og er på .
    • Marketingmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Erfaren Product Manager med ansvar for OK’s el-pro...

    Har du stærk erfaring inden for produktudvikling og en skarp kommerciel forståelse? Vil du spille en afgørende rolle i at drive væksten af OK’s el-produkter til erhvervskunder og vinde markedsandel..
    • Marketingmedarbejder
    • Viby J
    Få mere info
  • Specialist, SEO

    Marketingmedarbejder søges til organisation/virksomhed i Århus
    • Marketingmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
28. december 2024 7
27. december 2024 7
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 7
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 8
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 10
28. november 2024 10