Kan du finde på en kreativ overskrift, der passer til jobbet som marketingkonsulent?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Hvis du tænker ja, så bør du nok læse vores jobopslag. Det Faglige Hus er en organisation med stor vækst, og den udvikling vil vi gerne fastholde. Derfor søger vi en ny kollega til Kommunikation, hvor en af dine opgaver bliver at give de tørre emner en spændende overskrift på bl.a. sociale medier.

Jobbets indhold
Du får ansvar for at udvikle og eksekvere kampagner på tværs af medier som Facebook, Instagram og Google Ads.

Du kommer også til at bruge en del af din arbejdstid på at forfatte daglige skarpe opslag til de sociale medier, der har til hensigt at brande Det Faglige Hus. Og du har kontrol over kommentarsporet og messenger-indbakken.

Som i alle andre job kommer du også til at hjælpe til med andre opgaver, der hører til i afdelingen – fx kan vi have brug for en hånd, når vi afvikler events og konkurrencer internt og eksternt.

Målet er klart
Det Faglige Hus har en målsætning om at blive Danmarks største fagforening med a-kasse for alle i 2025, og her får du en central rolle, så målet med jobbet er klart:

  • Du skal eksekvere kampagner på digitale platforme, der kan generere leads til vores Salgsteam.
  • Du skal medvirke til at øge antallet af følgere på Facebook.
  • Du skal kickstarte vores liv på Instagram, som i fremtiden skal være en central markedsføringsplatform.
  • Du får helt sikkert selv andre gode idéer, der kan medvirke til, at vi når vores målsætning. Og vi er lydhøre!

Vores forventninger til dig

Om du er nyuddannet, er i job eller er ved at færdiggøre din uddannelse er ikke så vigtigt.

Vi ønsker en kollega, der er stærk på disse felter:

  • Du kan skrive den korte præcise tekst med nerve, der skaber tillid og nedbryder fordomme og bekræfter, at vi er mennesker og ikke skrankepaver. De lange tekster klarer vores kommunikationskonsulent.
  • Du her helt styr på grammatikken og elsker at lege med sproglige virkemidler.
  • Du er udadvendt og ikke bange for at give noget af dig selv, og du har nemt ved hurtigt at omsætte tanke til handling.
  • Du tager chancer, tester idéer af, bliver klogere – velvidende at det er ok at fejle.
  • Du er den, der får den gode ide, eksekverer på den og skaber et godt resultat. Du får hjælp til det visuelle af vores grafikere.
  • Du er en stærk kommunikator, der ved, at den helt korte tekst med det rigtige billede kan gøre forskellen mellem et smil på læben og et klik - eller en tommelfinger, der blot scroller videre.
  • Du har en struktureret tilgang til dine opgaver.
  • Du kan styre de værktøjer, der skal til for at udarbejde målbare kampagner på sociale medier og Google Ads. Hvis ikke du har den store erfaring, sørger vi for, at du bliver opkvalificeret.

Det kan du forvente af os
Du bliver en del af et specialiseret team med 7 kolleger. I Kommunikation er vi bindeled for alt, der handler om intern og ekstern kommunikation, udvikling og markedsføring. Vi sparrer meget på tværs og hjælper hinanden med opgaverne.

Vi er en afdeling, hvor vi har fokus på at have en hverdag med gode grin, og hen over året mødes vi til forskellige sociale arrangementer.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn (jobløn, hvor evt. overarbejde er inkluderet), der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Der er tale om et fuldtidsjob på 37 timer og du kommer til at have arbejdsplads på et af vores kontorer i Esbjerg. Det er et krav, at du bor i eller omkring Esbjerg eller har planer om at flytte hertil.

Din ansøgning er din første opgave
Din ansøgning skal være det første bevis på, at du kan fange vores opmærksomhed med fængende tekster og en visuel forståelse, der får os til at læse din ansøgning en ekstra gang.

Vi skal have din ansøgning senest den 22. august 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 36. Opstart i jobbet sker efter nærmere aftale. Du skal sende din ansøgning direkte via vores ansøgningsformular på detfagligehus.dk.

Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte marketingkoordinator Carsten Weiss på tlf. 7912 8122 (træffes fra den 13. til den 29. juli) eller kommunikationschef Mette Jul på tlf. 7912 8113 (træffes fra den 10. august).

Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 167.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 175.000 tilfredse medlemmer i 2023.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Marketingmedarbejder
  • Esbjerg Ø
  • Søndag den 22. august 2021

Lignende jobs

  • Studentermedhjælper til [xxxxx]-koncernens marketi...

    Har du lyst til at arbejde i et studierelevant job i et af Europas største grovvareselskaber? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til vores Marketingafdeling. Du vil blive en del af vo..
    • Marketingmedarbejder
    • Fredericia
    Få mere info
  • Content marketing-praktikant hos Würth Danmark!

    Content marketing-praktikant hos Würth Danmark!Er du vild med at skabe relevant og fængende indhold? Er du en stærk kommunikatør på skrift og visuelt? Og drømmer du om et praktikforløb med masser a..
    • Marketingmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Digital Marketing-praktikant hos Würth Danmark!

    Digital Marketing-praktikant hos Würth Danmark!Brænder du for digital marketing, SEO og har øje for at skabe relevant og fængede indhold? Drømmer du ligeledes om et praktikforløb, hvor der er fuld .
    • Marketingmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Marketing praktikant

    OM [xxxxx] OG MARKETING [xxxxx] er en landsdækkende bilforhandler og er blandt landets største inden for salg, leasing og service af nye og brugte person- og var..
    • Marketingmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte marketingmedarbejdere i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
4. oktober 2024 0
3. oktober 2024 0
2. oktober 2024 0
1. oktober 2024 0
30. september 2024 0
29. september 2024 0
28. september 2024 0
27. september 2024 0
26. september 2024 0
25. september 2024 0
24. september 2024 0
23. september 2024 0
22. september 2024 0
21. september 2024 0
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0