Servicesupporter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg C

Har du erfaring med service og bygningsdrift? Har du mod på at være en del af en stor og spændende organisation? Trives du med forskelligartede opgaver og selvstændighed i din hverdag? Hvis du stadig er interesseret og har nikket - nu tre gange, så er du måske en kandidat til stillingen som vores nye servicesupporter.

Campus Service Frederiksberg Plus (Frb+) på Københavns Universitet, søger en servicesupporter med start den 1. april 2024. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Om os

Frb+ varetager drift, service, vedligeholdelse og beredskab på Frederiksberg Campus, samt vores ydre områder i Nødebo, Taastrup, Helsingør m.m. Vores hovedformål er, at understøtte universitetets kerneopgaver inden for forskning, uddannelse og formidling.

Driftsservice på Frederiksberg søger en servicesupporter til en stilling der indeholder opgaver så som renholdelse af fortove og arealer, snerydning, tilsyn med auditorier og AV-udstyr, postomdeling og mindre håndværksmæssige opgaver, som vedrører vores SLA-aftaler (Service - Level - Agreement) med institutterne.

Du vil indgå i et team bestående af en inspektør og et mindre antal servicesupportere, der servicerer en bred brugergruppe af forskere, undervisere, studerende, ansatte og lejere. Vi har en spændende og travl hverdag, hvor service over for brugerne er højt prioriteret.

De primære arbejdsopgaver omfatter:

  • post- og pakkehåndtering og fordeling
  • affaldshåndtering
  • renholdelse af ind- og udvendige områder
  • tilsyn med og klargøring af auditorier og AV-udstyr
  • rapportering af fejl og mangler i vores Facility Management System
  • opstilling til eksamen
  • bemanding af reception, herunder bl.a. udlevering af post, pakker, nøgler, gæsteparkeringsbilletter og gæsteadgangskort
  • Afløser for aftenvagt ved sygdom og ferie
  • Diverse ad hoc-opgaver


En særlig opgave i denne stilling er at være en del af afløser-teamet for vores aftenvagt ved sygdom og ferie. Her er der tale om en arbejdsuge på 7 dage med sammenlagt 74 timer fordelt på hverdage mellem kl. 12-21 og weekender mellem kl. 8-21. Efter en uges aftenarbejde holdes der en uges fri, derudover udbetales der ulempe- og weekendtillæg. Der kan forventes et omfang af omkring 3-5 vagtuger om året, men det kan overskride dette i tilfælde af langvarig sygdom i teamet.

Vi forventer at du:

  • har erfaring med bygningsservice
  • har erfaring med håndtering af AV-udstyr
  • er initiativrig, selvstændig og fleksibel
  • har gode samarbejdsevner
  • kan og vil servicere vores brugere på en venlig og effektiv måde
  • har erfaring med IT på brugerniveau
  • har kørekort
  • taler både dansk og engelsk


Vi tilbyder:

En familievenlig arbejdsplads med et inspirerende arbejdsmiljø og mange fagligt spændende udfordringer. En interessant bygningsmasse, der byder på alt fra ældre fredede bygninger til nyt teknisk tungt byggeri. En dagligdag blandt gode kolleger med base tæt på den smukke Landbohøjskolehave på Frederiksberg.

Løn og ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause. Ansættelse sker efter reglerne i
Fællesoverenskomsten mellem finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det
statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen for 3F, Lager og handelsarbejdere i hovedstaden. Den lønmæssige indplacering afhænger af dine kvalifikationer. Der vil derudover være mulighed for forhandling af et personligt tillæg. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Inspektør Brian Kisum, mail: [email protected], tlf. +45 3533 2095.

Drifts- og Service området Frederiksberg Plus på Københavns Universitet er organiseret under Fællesadministrationen Campus Service, som drifter bygningsmassen på Københavns Universitet.

Læs mere om Campus Service på https://om.ku.dk/organisation/administration/cas/

Ansøgningen

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning med bilag via KU's jobportal http://jobportal.ku.dk under CAS. I opslaget på KU's jobportal skal du klikke ’send ansøgning’ for at uploade ansøgningen. Ansøgningen skal være bilagt CV, eksamenspapir fra relevant uddannelse samt anbefalinger.

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2024.

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 3 og 4.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte [leders navn og telefonnummer + evt. TR’s navn], for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskintekniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maskintekniker
  • Frederiksberg C
  • Søndag den 14. januar 2024

Lignende jobs

  • Tekniker til Fast Stilling i København

    Tekniker til Fast Stilling i KøbenhavnVi søger en engageret og teknisk kompetent medarbejder til en fast stilling som Tekniker hos vores kunde i København. Som Tekniker vil du have mulighed for at .
    • Maskintekniker
    • København
    Få mere info
  • Vi søger en dygtig gummigedsfører

    Vi søgere en dygtig gummigedsfører. LUBI job søger på vegne af kunde, en dygtig gummigedsføre til Amager. Som er passioneret omkring maskiner og har du lyst til at arbejde, med alsidige opgaver i..
    • Maskintekniker
    • København
    Få mere info
  • Maskinførere til Amager søges

    Maskinførere til Amager søgesVi søger engagerede maskinførere der trives med en aktiv hverdag og har øje for detaljerne. Så hvis du trives med at håndtere maskiner, er serviceminded og elsker udfor..
    • Maskintekniker
    • København
    Få mere info
  • Maskinfører søges med betjenings erfaring af senne...

    Maskinfører søges med betjenings erfaring af sennebogen 825.Som Maskinfører vil du være ansvarlig for at håndtere jordaffald og murbrokker på forskellige byggepladser. Opstartsdato: Hurtigst muligt..
    • Maskintekniker
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som maskinteknikere i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte maskintekniker i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal maskinteknikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte maskinteknikere i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som maskinteknikere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0