Miljøkonsulent til store skybrudsprojekter i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

HOFOR arbejder hårdt på at skybrudssikre vores otte ejerkommuner og ruste dem til fremtidens store regnskyl, og undgå oversvømmelse af gader og kældre. HOFOR sikrer dette ved at udbygge og dimensionere spildevandssystemet til kommende skybrudshændelser, med løsninger som f.eks. store spildevandstunneler og underjordiske forsinkelsesbassiner.

Ovenstående kan kun lade sig gøre takket være dygtige og kompetente medarbejdere, der leverer et højt fagligt niveau, og vi har netop nu brug for endnu en dygtig miljøkonsulent til Miljøsektionen.

Som vores nye medarbejder ansættes du i Miljøsektionens Team Spildevand, og skal primært beskæftige sig med miljøopgaver indenfor spildevandsområdet, samt mindre opgaver på andre forsyningsområder. Vi forestiller os, at du især skal arbejde med projekter, der relaterer sig til klimatilpasning i både plan- og udførelsesfaser.

Da projekterne er store, vil du primært være tilknyttet et eller to projekter og typiske opgaver bliver at:

  • Udarbejde ansøgninger til de miljø- og naturtilladelser, der er nødvendige, før projekterne kan gå i udførelse. Det være sig bl.a., screeninger efter miljøvurderingsloven, dispensation efter miljøbeskyttelsesloven § 19, ansøgning om tilslutning- eller udledningstilladelse, tilladelser efter jordforureningsloven eller jordflytningsbekendtgørelsen m. flere
  • Bruge en del tid på både interne og eksterne miljø- og projektmøder. I planfasen vil du deltage på workshops, hvor du sammen med andre projektdeltagere skal finde frem til den bedste løsning og identificere risici og mulige faldgruber. Du har ansvaret for det miljømæssige
  • Deltage/afholde tilsyn på byggepladser og deltage i byggemøder
  • Styre/korrigere udførende entreprenører på miljøområdet, styre eksterne miljørådgivere og ikke mindst understøtte HOFORs ansvarlige projektleder med faglig miljøviden
  • Deltage i udbudsproces internt i HOFOR, så der bliver gjort opmærksom på eventuelle miljøforhold samt HOFORs generelle miljøkrav
  • Håndtere kritiske pludseligt opståede situationer vedr. miljø- og naturforhold m.v., for at sikre, at lovgivning og projekttilladelserne overholdes

Miljøsektionen består af 16 miljøkonsulenter, én varebestiller, to studenter, en teamleder og en sektionsleder. Selvom vi formelt består af to teams, arbejder vi sammen og hjælper hinanden på tværs af sektionen og styrker på den måde sektionens sammenhængskraft og udveksling af kompetencer på tværs. Vi er en del af HOFORs store afdeling Projekt- og Byggeledelse, med mere end 200 medarbejdere, der alle brænder for at føre vores projekter til succesfuld idriftsættelse. HOFORs vision er grønt, sikkert og billigt, så det skal vores projekter også være.

Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor der sættes pris på høj faglighed og engagement.
Din tekniske indsigt vil komme i spil gennem alle faser i projektet, og der er fokus på at levere en høj kvalitet til rette tid og budget. Det gør vi ved videndeling, intern sparring samt videreudvikling af kompetencer og viden hos miljøkonsulenten, via enten kurser eller andre uddannelsesmæssige begivenheder.

En god kommunikator med en naturvidenskabelig profil

Vi forventer, at du har en profil med naturvidenskabelig baggrund som f.eks. miljøingeniør, miljøplanlægger, biolog, geolog eller lign. Du er kommunikativ skarp til både mundtlig og skriftlig dansk, og da der ofte er udenlandske entreprenører på byggepladserne, skal du desuden kunne kommunikere på engelsk.

Du har mindst tre års erfaring fra en lignende stilling som bygherre, rådgiver eller myndighed indenfor store anlægsprojekter. Erfaring med myndighedskontakt, forståelse for processerne i en politisk ledet organisation og et grundlæggende kendskab til relevant lovgivning er en klar fordel, men ikke et krav.

Du er rutineret bruger af MS Office pakken, og har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer, så du bl.a. nemt og hurtigt får rutine i brugen af GIS-baserede løsninger og Miljøsektionens egenudviklede IT-system OHM.

Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder som er rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i Københavnsområdet.

Læs mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på www.HOFOR.dk/baeredygtige-byer/.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sektionsleder, Elizabeth Steenberg, på telefon 2795 4130.

Ansøgningsfristen er den 3. april 2022.

Vi forventer at afholde samtaler løbende efterhånden som vi modtager ansøgningerne, så fremsend din ansøgning hurtigst muligt.

Ønsket opstart snarest muligt og senest 1. juni 2022.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Naturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Naturmedarbejder
  • København S
  • Søndag den 03. april 2022

Lignende jobs

  • Grønne medarbejdere

    Grønne medarbejdere Vil du være med til at plante en grønnere fremtid?Vi søger passionerede og engagerede grønne medarbejdere til at starte hurtigst muligt! Her får du muligheden for at blive en de..
    • Naturmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Naturmedarbejder

    Kan du lide, leer, vaders og kædesave, så er du måske Materielgårdens nye praktiske NaturmedarbejderVi søger ingen græskarmand til halloween, men til gengæld en Åmand hele året. Vi har hel..
    • Naturmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Dyrepasserelev med speciale i forsøgsdyr med bestå...

    Ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Universitetshospitalet for Store Husdyr har vi brug for en dyrepasserelev med speciale i forsøgsdyr. Eleven skal have bestået grundforløb 2. Ansættelse d..
    • Naturmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som naturmedarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte naturmedarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal naturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte naturmedarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som naturmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0