Bygningsstyrelsen søger en BMS/CTS- specialist, som skal indgå i gennemførelsen af vores byggeprojekter frem til over...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du indgående teknisk viden og erfaring med kravsstillelse til kvaliteten af projektmateriale, opbygning samt styring af BMS/CTS-anlæg til traditionelle såvel som komplekse bygningstekniske installationer? Kan du se dig selv i rollen som den, der rådgiver og sparrer med Bygningsstyrelsens projektledere, eksterne rådgivere og entreprenører i forbindelse med indarbejdelse af CTS i vores byggeprojekter? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Kvalitetssikringsteamet i Center for Byggeri.

Vi har nemlig brug for en medarbejder med stærke CTS-kompetencer, som, i samarbejde med projektledere, rådgivere og entreprenører, kan være med til at rammesætte gode processer for projektgennemførsel, herunder specielt ved granskning af projektmateriale, performancetest og idriftsætning af bygninger.

Du bliver en del af et særdeles stærkt fagligt miljø, hvor vi samarbejder og sparrer for at finde de bedste løsninger for organisationen og for vores kunder. Vi lægger vægt på tværgående samarbejde og gode resultater, så der venter dig en alsidig hverdag med en uformel omgangsform, hvor du får rig mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Samtidig får du god mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og din arbejdsdag.

Dine opgaver
Som CTS-specialist i KS-teamet medvirker du til, at Center for Byggeri afslutter vores byggeprojekter med ensartet og effektiv overdragelse til driften af ejendommen. Du gennemgår CTS-leverandørens KS-materiale samt drifts- og vedligeholdelsesmateriale og får ansvar for at sikre, at kvaliteten af CTS-leverancer fra vores samarbejdspartnere lever op til vores tekniske kravsspecifikationer. Du kan læse mere om Bygningsstyrelsens tekniske kravspecifikationer HER.

Du vil være en drivende kraft i den fortsatte udvikling af vores retningslinjer for CTS, herunder de tekniske kravsspecifikationer, i tæt samarbejde med Bygningsstyrelsens driftsorganisation, Center og Facility Management.

Når du starter hos os, vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Granskning af sammenhængen mellem de Pi diagrammer og funktionsbeskrivelser, som rådgivere og CTS-leverandøren udarbejder. Herunder sikre at projektet lever op til krav om reguleringsformer, energioptimeringer og overvågninger herunder at log opsætning, systemkommunikation og alarmkonfiguration er gennemført og korrekte.
  • Følge vores byggerier i udførelsesfasen og evt. deltage i performancetestmøder samt performancetest på byggepladserne. Du vil deltage som observatør, og skal sikre, at der udføres de mock-ups og funktionstest, der er aftalt. Du kan læse mere om Bygningsstyrelsens performancetest ved at klikke HER.
  • Foretage stikprøvevis gennemgang af korrekt fysisk anlægs- og komponent mærkning/placering, så der er samhørighed mellem det reelle anlæg og visningen på den grafiske brugerflade. Det skal derfor påregnes, at en del af opgavehåndteringen kommer til at ske med fysisk fremmøde på byggepladserne.
  • Kontrollere at leverandør/entreprenør foretager korrekt opkobling til Bygningsstyrelsens CTS-servere.
  • Være med i den fortsatte udviklingen af Bygst retningslinjer for CTS, herunder de tekniske kravsspecifikationer i tæt samarbejde med Bygningsstyrelsens driftsorganisation, Center og Facility Management.
  • Foretage en løbende vurdering og prioritering af arbejdsopgaver.

  • Dialog med eksterne rådgivere og entreprenører, deltagelse i diverse møder vedr. granskning, performancetest, risici m.m.


Hvem er du?
Du kan have en teknisk uddannelsesmæssig baggrund som f. eks. maskinmester eller ingeniør, men det kan også være noget helt tredje, som har givet dig gode forudsætning for at bestride stillingen som CTS-specialist. Vores fokus er, at du har lang erfaring fra eksempelvis rådgiver- eller entreprenørbranchen, en større driftsorganisation eller måske fra en CTS-leverandør, og at du er ajour med den nyeste CTS-tekniske udvikling. Derudover lægger vi vægt på, at du har tilegnet dig stærke kompetencer inden for CTS og tværfaglighed i forhold til tekniske installationer generelt.

Det er en fordel, at du har erfaring med de forskellige faser i planlægning og udførelse af byggeri, herunder hvilke ydelser, der kan forventes leveret i de enkelte faser. Ligeledes er kendskab til hhv. Struxureware og Niagara 2 en fordel.

Som person er du udadvendt og arbejder struktureret. Du vil i rollen som CTS specialist samarbejde med både kolleger internt i styrelsen og eksterne samarbejdspartnere såsom entreprenører og rådgivere. Derfor er det ligeledes vigtigt for os, at du kan levere tydelige budskaber både skriftligt og mundtligt, og at har evnerne til at skabe gode samarbejdsrelationer.

Kvalitetssikringsteamet
Kvalitetssikringsteamet (KS-teamet) er en del af en tværgående planlægningsfunktion på ca. 26 medarbejdere, der understøtter styrelsens byggeprojekter på udvalgte specialeområder. Vi er forankret i Center for Byggeri, som varetager nybyggeri, moderniseringer, større bygningsvedligehold m.m. for vores kunder; universiteter, politi, domstole og centraladministration.

I KS-teamet kommer du til at indgå i et fagligt samarbejde med otte kolleger, der har specialviden primært inden for IKT og de tekniske fag i byggeri. KS-teamet støtter Bygningsstyrelsens mange projektledere i gennemførelse af byggeprojekter og særligt i form af kvalitetssikring af eksterne rådgiveres, entreprenørers og leverandørers projektmateriale i planlægningsfaserne og i udførelsesfasen. Til dagligt er vi desuden faglige sparringspartnere med vores projektledere, såvel som eksterne rådgivere, entreprenører og leverandører, i forbindelse med tekniske problemstillinger og beslutninger.

Performancetest i udførelsesfaserne er ligeledes forankret i KS-teamet, og i forbindelse med disse, har vi en meget bred samarbejdsflade både internt i styrelsen, men også med eksterne rådgivere og leverandører.

Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Til denne stilling vil det være muligt med tjenestested enten på vores kontor i Skanderborg eller i København.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.

Ansøgning og kontakt
Passer profilen til dig hører vi meget gerne fra dig.

Send os din ansøgning, CV m.m. senest den 2. februar 2023 kl. 12:00. Vi forventer at holde første runde samtaler den 7. til 9 februar, og anden runde samtaler i uge 7 eller 8. Stillingen ønskes besat med ansættelse pr. 1. april 2023 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte teamleder Lone Køhler tlf.: 41 70 11 77, mail [email protected], Frederikke Gludsted tlf.: 41 70 11 23, mail [email protected] eller Finn Juhl Pedersen tlf.: 4170 11 69, mail [email protected].

Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/ . Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Naturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Naturmedarbejder
  • København V
  • Torsdag den 02. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som naturmedarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte naturmedarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal naturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte naturmedarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som naturmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0