Er du økonomistuderende, og vil du gerne arbejde med nationale/internationale statistikopgaver og tilsynsopgaver?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København V

Hos Trafikstyrelsen søger vi en studentermedhjælper med interesse for tilsynsopgaver samt indsamling og formidling af statistik til brug for nationale og internationale fora. Du vil komme til at bistå vores økonom og jurister i postteamet. Foruden postområdet, vil du i visse perioder have mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver på luftfartsområdet.

Hverdagen i afdelingen
Som medarbejder i Trafikstyrelsen vil du blive en del af den myndighed som i Danmark bl.a. varetager post- og pakkeområdet. Idet der på verdensplan sker store forandringer, særligt grundet en øget digitalisering, skal postområdet løbende tilpasses samfundsændringer. Af denne årsag, vil dine opgaver bl.a. indebære indhentning af diverse oplysninger fra de danske postvirksomheder til brug for indberetning til og besvarelse af forespørgsler fra internationale fora som EU-kommissionen og Verdenspostunionen (UPU).

Foruden dette, vil dine arbejdsopgaver være alsidige, men vil primært bestå af:

  • Årlige statistik- og prisindberetninger til EU-Kommissionen og Verdenspostunionen (UPU)
  • Gebyropkrævninger
  • Årligt tilsyn med postvirksomheder
  • Årlig rapport på postområdet
  • Vedligeholdelse af processer på postområdet
  • Ajourføring af hjemmeside
  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder besvarelse af internationale spørgeskemaer

Vi mener selv at stillingen er varieret og udfordrende, som kræver høj fag kvalitet, hvorfor du vil opleve en stejl udviklingskurve. Udviklingen sker gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver og samarbejde med erfarne kollegaer.

Din profil:

Vi ser gerne, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse, fx stud.polit., stud.scient.oecon., stud.scient.pol. eller anden relevant uddannelse
  • Som minimum er på andet år af studiet og har mere end et år tilbage på studiet
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både dansk og engelsk
  • Kan arbejde struktureret og har sans for detaljen

Da arbejdsopgaverne både indebærer selvstændig kunnen og teamsamarbejde vægtes disse egenskaber højt. Vores førsteprioritet er dog, at du har interesse for statistikindsamling og bearbejdning heraf, samt at du brænder for god sagsbehandling.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2023, hvor der vil være mulighed for at blive sat ind i opgaverne af vores nuværende studentermedhjælper.

Arbejdstiden forventes i gennemsnit at være 15 timer pr. uge, hvor du selv har indflydelse på tilrettelæggelsen i forhold til din undervisning. Vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamen, ligesom vi forventer, at du kan være fleksibel ved særlige behov. Løn og ansættelse sker efter HK’s overenskomst.

Trafikstyrelsen – hvem er vi?
Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og vores mission er at skabe attraktive rammer for transport på vej, bane og i luften. Styrelsens kerneopgaver på tværs af disse fagområder er regulering, godkendelser og tilsyn. Vi er en åben og udadvendt organisation placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.

Vi er ca. 400 medarbejdere inden for forskellige faggrupper og udgør en bred vifte af specialister og generalister. Styrelsen er fordelt på lokationer i København, Viborg og på Bornholm. Du vil få arbejdssted i København, hvor vi har domicil på Kalvebod Brygge. Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.trafikstyrelsen.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Chefkonsulent, Anders Jøndrup, tlf. 41 78 01 22 eller chefkonsulent Marianne Winther, tlf. 41 78 00 04.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. eksamensbevis via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.tbst.dk senest den 17. november 2022.

Der indkaldes til samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at søge stillingen hurtigst muligt. Trafikstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København V
  • Torsdag den 17. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København V over tid

Dato Alle jobs som økonomer
4. oktober 2024 1