Ambulance Syd søger økonomisk konsulent med projekterfaring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SØ

Har du en god evne til at se sammenhænge, og motiveres du af at se dit arbejde omsat til handlinger, og at du derigennem får stor påvirkning på den strategiske retning i Ambulance Syd?

Vi søger en faglig velfunderet økonomisk konsulent, der med energi og engagement, samt en skarp analytisk tilgang, forventes at bidrage både til beslutningsprocesser og optimering af den økonomiske styring i Ambulance Syd. Der er tale om en alsidig stilling med både stor grad af frihed i opgaveløsningen, ansvar for egne opgaver og styring af projekter.

Du vil få reference til lederen for økonomiafdelingen, der pt. består af 5 engagerede og kompetente medarbejdere. Økonomiafdelingen samarbejder på tværs af hele organisationen, hvorfor du også vil få et tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Ambulance Syd.

Du vil arbejde ud fra Ambulance Syds hovedkontor, placeret i Odense, og bliver en del af en administration bestående af i alt 45 medarbejdere, inklusiv områdeledelsen. En administration, hvor de fælles opgaver løses gennem dialog og sparring med hinanden i et uformelt og afslappet miljø.

Opgaver
Du vil blandt andet skulle udføre følgende opgaver:

  • Understøtte ledelsens beslutninger på baggrund af analyser
  • Udarbejde notater, indstillinger og sagsfremstillinger til afrapportering og politisk behandling
  • Bidrage til videreudvikling af ledelsesinformation
  • Udarbejde behovsanalyser i forbindelse med investeringer i bygninger og materiel
  • Budgettering af løn og bemanding
  • Understøtte med analyser, beregninger og opfølgning på udbud og kontrakter ved behov
  • Projektledelsesopgaver, herunder styring af processen omkring flytning af stationer/etablering af nye stationer og andre større opgaver, hvor der skal inddrages flere afdelinger af organisationen, herunder sagsfremstillinger til koncernledelsen i Region Syddanmark.

Din profil
Du har formentlig en akademisk baggrund f.eks. cand.merc, cand.merc.aud, cand.oecon, HD-R eller anden relevant uddannelse. Vi forventer, at du:

  • har god forståelse for sammenhænge og formår at sætte analyser i organisatorisk kontekst
  • er dygtig til at planlægge og drive processer – gerne en uddannelse i projektledelse/-styring eller erfaring hermed.
  • har en analytisk tilgang og er skarp i formidling af komplekst materiale både skriftligt og mundtligt.
  • har en struktureret og detaljeorienteret tilgang i din opgaveløsning.
  • har blik for optimeringsmuligheder og kan bidrage til en løbende forbedring af arbejdsgange.
  • er god til at skabe relationer og søger et positivt og dialogbaseret samarbejde med både kolleger og samarbejdspartnere.
  • har erfaring med budgettering og udarbejdelse af økonomiske analyser.

Vi tilbyder
Helt overordnet tilbyder vi en unik arbejdsplads, hvor vores fælles kerneopgave gør en menneskelig forskel, men derudover tilbyder vi også en arbejdsplads, hvor:

  • løbende uddannelse og udvikling af kompetencer vægtes højt
  • der er åbenhed og opbakning til idéer og nytænkning.
  • der er et tæt samarbejde og imødekommende kolleger, som brænder for egne og den fælles opgave.
  • harmoni mellem job og privatliv vægtes højt.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles af den faglige organisation ud fra din erfaring, dine personlige kvalifikationer og uddannelsesniveau.

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for økonomi, Mikkel Egedorf, på tlf. 42 92 12 62 eller via e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest den 16. maj 2021

Første samtalerunde gennemføres den 21. maj 2021 og evt. 2. samtalerunde gennemføres ultimo uge 21.

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse 1. august 2021.

Om Organisationen
Ambulance Syd er Region Syddanmarks egen ambulanceorganisation. Vi servicerer borgerne i Region Syddanmark med akut ambulancekørsel og patienttransport. 720 medarbejdere sørger for at dette lykkedes. I øjeblikket og for en periode har vi, grundet en større opgave omkring podning for COVID-19, opnormeret vores medarbejderantal til ca. 920 medarbejdere. Vi har hovedsæde i Odense, men er til stede på hele Fyn og i Sydvest- og Sønderjylland. Læs mere på vores hjemmeside www.ambulancesyd.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Odense SØ
  • Søndag den 16. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Odense SØ

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Odense SØ over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Odense SØ over tid

Dato Alle jobs som økonomer
28. december 2024 2
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1