Forretningsorienterede controllere til Vejdirektoratet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Vil du bidrage til god økonomistyring i staten? Vil du være en professionel økonomisk sparringspartner i styringen af vores store driftsområde eller anlægsprojekter? Så læs nærmere her. Vi har to ledige stillinger i vores ambitiøse og fagligt stærke økonomiafdeling – så du er enten en erfaren økonom med flere års erfaring, eller du kan være nyuddannet, evt. med et par års erfaring, med mod på en stejl læringskurve.

For begge stillinger forventer vi, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som cand.oecon., cand.merc., cand.polit. eller lignende
  • har en høj økonomisk faglighed og er analytisk stærk
  • har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt, så du er i stand til at formidle komplekse
  • økonomiske problemstillinger på en pædagogisk og præcis måde
  • motiveres af at indgå i et tæt og understøttende samarbejde med kollegaer på tværs i Vejdirektoratet
  • er udadvendt og har et godt overblik
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, og at du er vedholdende med dine opgaver

Er du (forholdsvis) nyuddannet, stiller vi selvfølgelig ikke de samme høje krav, men vi ser uanset gerne, at du har erfaring med økonomistyring fra en større organisation i den private eller offentlige sektor og eventuelt erfaring som forretningscontroller i relation til ledelsesniveauet. Endelig har du erfaring med økonomisystemer og Excel.

I Vejdirektoratet anvender vi SAP som ERP-system. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemer (gerne SAP), men det er mere afgørende, at du har mod på og flair for at arbejde med økonomiopfølgning generelt. Derudover er det vigtigt, at du navigerer på et højt niveau i Excel, og har du erfaring med Analysis for Office og PowerBI, er det et plus.

Du skal søge en af stillingerne, hvis du kan se dig selv i dette, og hvis du har lyst til et udfordrende job, hvor der er gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, samt at du er udstyret med en god portion nysgerrighed, gåpåmod og en humoristisk sans.

Du vil naturligvis få en god oplæring og vil blive klædt på til opgaverne af din afdelingsleder, der også står til rådighed for sparring.

Dine opgaver

Dine opgaver indeholder bl.a.:

  • Løbende dialog med divisionsdirektøren omkring økonomi
  • Budgetlægning og budgetopfølgning i samarbejde med forretningen
  • Indtastning og validering af budgetter og prognoser i SAP IP
  • Oprettelse og vedligehold af ordrehierarki i SAP ECC
  • Udarbejdelse af anlægsoversigter i samarbejde med forretningen og de forskellige økonomienheder
  • Vejledning af forretningen i økonomistyring af indkomne bevillinger
  • Vejledning af forretningen i den løbende optimering af budgetprocesser
  • Ad hoc analyser og rapporter

Velkommen til Virksomhedsstyring

Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, drive og vedligeholde statsvejnettet, som består af motorveje, en række hovedlandeveje og mange af landets broer – i alt ca. 3.800 km. vej. Trafikken på statsvejene er stigende og der er efterspørgsel på udbygning af vejinfrastruktur. Økonomiområdet spiller en nøglerolle i at sikre, at Vejdirektoratets aktiviteter løses omkostningseffektivt og tilpasses den aktuelle økonomiske situation og strategiske prioritering.

”Du bliver en del af et stærkt hold, der har styr på processerne, men du får også mulighed for at selv at præge udviklingen af Virksomhedsstyring, som har en helt central rolle ift. Vejdirektoratets faglige områder”, siger områdechef for økonomi Mads Nørgaard.

Du bliver en del af afdelingen Virksomhedsstyring i Økonomiområdet. Økonomiområdet består af 45 medarbejdere fordelt på Budgetafdelingen, Virksomhedsstyring, Regnskabsafdelingen og Økonomianalyseenheden. Virksomhedsstyring består af 12 medarbejdere, der understøtter Vejdirektoratet med business controlling af en årlig omkostningsbase på ca. 3-4 mia. kr. Du vil få en stor berøringsflade til kollegaer i fagdivisionerne, og du vil få et tæt samarbejde med resten af Økonomiområdet. Afdelingen er lokaliseret i København og Skanderborg, og vi arbejder tæt sammen med Vejdirektoratets divisioner om alle aspekter af økonomistyring.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine mv.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. For den erfarne profil vil der være mulighed for indplacering som special- eller chefkonsulent.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på én af følgende adresser:

  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København
  • Thomas Helsteds vej 11, 8660 Skanderborg

Da vi har tjenestesteder flere steder i landet, skal der påregnes nogen rejseaktivitet.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Mads Nørgaard på 6114 7704 eller [email protected].

Er du interesseret? Send din ansøgning senest den 12. januar 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 og 3.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Skanderborg
  • Onsdag den 12. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som økonomer
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 2