[xxxxx] søger en driftssikker, stærk økonom med politisk forståelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Service ● Forandring ● Engagement ● Trivsel ● Samarbejde

AAB er en boligforening. Så enkelt kan det siges. Men i murstenens fuger gemmer sig noget mere. Og større. Men vi bygger og administrerer ikke kun boliger. Vi bygger fællesskaber, tryghed og nærvær. Vi bygger for den enkelte, for familierne – for de yngste og de ældste.

Vil du være vores nye økonomimedarbejder?

Vi har netop oprettet en stilling, hvor du vil komme helt tæt på økonomichefens opgaveløsning i en politisk ledet organisation med flere hundrede bestyrelsesmedlemmer, knapt 400 ansatte og en årlig omsætning på ca. en mia. kroner. Du vil i udstrakt grad få mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen i tæt samspil med økonomichefen.

Økonomi og økonomichefen har travlt med at levere kvalitet til tiden i form af årsregnskaber, budgetter, ledelsesrapporteringer, egenkontrol og understøtte arbejdet med effektivisering. Organisationen står aldrig stille, og derfor er der altid mange bolde i luften med f.eks.

  • politikerspørgsmål, der skal besvares,
  • beslutningsgrundlag, der skal kvalitetssikres,
  • udvalgs- og direktionsbeslutninger, der skal følges op på og
  • projekter, der skal i mål.

Her spiller vores økonomichef – og måske du – en afgørende rolle.

For ikke to dage er ens, og mange dage vil du opleve, at det du havde planlagt tilsidesættes for en anden opgave. Et scenarie kunne være:

Du havde planlagt at møde ind lidt senere onsdag og arbejde videre med en opgave fra sidste uge. Men ved udvalgsmødet tirsdag aften, fik økonomichefen en række nye spørgsmål til økonomien i AAB’s effektiviseringsindsats, der er på dagsordenen til det kommende møde i den øverste bestyrelse. Du møder derfor ind tidligt, så du kan få afklaret opgaven med økonomichefen og efterfølgende med den beboerdemokrat, der stillede spørgsmålene. Herefter sætter du kolleger i to forskellige teams i gang med at finde fakta og forklare. Du skal sikre, at resultatet leveres hurtigt, men også at det er korrekt og til at forstå. Når du så er tilfreds, skal svarene videre til økonomichefen, så direktøren og til sidst formandskabet, der skal nå at læse, kommentere og føle sig klædt på, inden det endeligt sendes bestyrelsen.

For at være en succes hos AAB vil det være en fordel, hvis du har erfaring med – og skaber naturligt gode relationer og netværk i en politisk ledet organisation. Du formår mundtligt såvel som skriftligt at afstemme forventninger og løber derefter selv med opgaven.

Vi forventer derudover, at du:

  • er meget struktureret og sætter en ære i at overholde deadlines og følge op – også på opgaver, der ”lige er kommet ind fra højre”
  • i udpræget grad er selvstændig i din opgaveløsning
  • skriver godt og kan formidle komplekse faglige emner til forskellige modtagere, herunder beboere, beboerdemokrater og internt i organisationen
  • har en solid talforståelse, men uden du behøver at være hverken økonom eller regnskabsuddannet
  • er stærk i og trives med tværfagligt samarbejde
  • har en akademisk uddannelse, uden nødvendigvis at have mange års erfaring
  • glædes ved at få andre til at lykkes med mange forskellige opgaver

Som medarbejder i AAB's administration vil du få 120 driftige, kompetente og glade kolleger som i forening med boligafdelingernes bestyrelser sørger for, at foreningen drives forsvarligt og professionelt. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og vægter det kollegiale samvær højt.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og udadvendt arbejde. En arbejdsplads i forandring og vækst
  • Et selvstændigt job med faglige og personlige udfordringer
  • Gode kolleger, i en uhøjtidelig omgangstone
  • Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder
  • 37-timers ansættelse inkl. frokost
  • Sundheds- og behandlingsforsikring
  • Løn efter overenskomst mellem BL Danmarks Almene Boliger og relevant organisation

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” . Ansøgningsfristen er den 17. januar 2022, og vi gennemgår ansøgninger løbende

Vi ser frem til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København V
  • Mandag den 17. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København V over tid

Dato Alle jobs som økonomer
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1