Økonomiansvarlig i By- og Miljøforvaltningen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

I By og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune har vi stort fokus på at tænke økonomi ind i planlægning og løsning af vores opgaver, så vi får det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger. Vi søger en økonomiansvarlig, der kan skabe overblik, kvalitet og udvikling af økonomistyringen i vores forvaltning.

Hvis du har nogle års erfaring med økonomi og regnskab i en kommune og samtidig ønsker at prøve kræfter med faglig ledelse, så er du måske den, vi søger.

Vores overordnede strategiske ramme er Gladsaxestrategien, som med afsæt i FNs verdensmål sætter retningen for et Gladsaxe i økonomisk, social og
miljømæssig balance. I By- og Miljøforvaltningen løfter vi bl.a. den vigtige dagsorden for grøn omstilling og byens udvikling. Det omfatter bl.a. gennemførelsen af et omfattende anlægsprogram, hvor der investeres i klimaløsninger og infrastruktur. Det stiller krav om tæt samarbejde og koordinering – og en sikker hånd på økonomistyringen. Samtidig lægger vi vægt på hele tiden at lede efter effektiviseringsgevinster gennem digitalisering og smartere arbejdsgange.

Du bliver fagligt ansvarlig for opgaveløsningen i forvaltningens økonomiteam. Du skal sikre, at vi bliver ved med at have styr på økonomien. Den nærmeste leder bliver stabs- og projektchefen, og du vil arbejde tæt sammen med chefgruppen og teamledere samt Center for Økonomi.

Opgaver


  • Ansvar for at koordinere budget- og regnskabsprocesserne i forvaltningen. Du har overblikket, men du indgår også i en del af den daglige opgaveløsning.
  • Udvikle og optimere forvaltningens økonomistyring. Aktuelt har vi besluttet at give vores økonomistyring et servicetjek – det arbejde vil du blive projektleder for.
  • Arbejde med økonomiske analyser og oplæg.
  • Varetage kontakten til kommunens centrale økonomifunktion i det daglige arbejde.
  • Repræsentere forvaltningen i samarbejder på tværs af organisationen om økonomirelaterede opgaver.
  • Sparre og rådgive forvaltningsledelsen.
  • Betjene politikere, herunder at udarbejde og kvalitetssikre udvalgsdagsordenerne.
  • Indgå som ressourceperson i sagsbehandlingen i tilknytning til sager, hvor økonomien vejer tungt.
  • På sigt forventes det, at du også vil kunne bidrage til eller varetage projektledelsen af andre opgaver i By- og Miljøforvaltningen, end dem der nødvendigvis ligger inden for det økonomifaglige.

Din profil


Du har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig baggrund (Cand. Polit., Cand. Scient.Adm., Cand.Merc, HK med diplom uddannelse eller lignende). Du har indgående kendskab til og erfaring med kommunale budgetter og regnskaber.
Vi lægger desuden vægt på, at du har følgende kompetencer:
  • Du evner at prioritere, skabe overblik og struktur – og styre efter deadlines.
  • Du er analytisk og har systematisk sans for detaljen.
  • Du har indsigt i og flair for at lede udviklende processer med en bredere inddragelse.
  • Du har gode samarbejdsevner. Du kan samarbejde med forskellige personalegrupper og begå dig på mange niveauer.
  • Du har interesse og flair for at være en del af en politisk ledet organisation.
  • Du formulerer dig præcist og forståeligt, både mundtligt og skriftligt.
  • Du har personlig gennemslagskraft og er i stand til at tage beslutninger.

Løn- og ansættelsesvilkår


Der er tale om en fuldtidsstilling, og aflønning finder sted efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter principperne i Ny Løn. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2020.

Yderligere oplysninger


Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Stabs- og Projektchef, Niels V. Haar Sørensen. Læg evt. en besked på mobiltelefonen – 30 60 33 38 - om at blive ringet op.

Ansøgningsfrist


Vi skal have din ansøgning senest den 5. marts 2020 kl. 12.00. Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 13. marts 2020 og evt. 2. samtalerunde den 30. marts 2020.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

FNs verdensmål er vores mål
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Storkøbenhavn
  • Torsdag den 05. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som økonomer
12. januar 2025 125
11. januar 2025 128
10. januar 2025 130
9. januar 2025 136
8. januar 2025 140
7. januar 2025 133
6. januar 2025 143
5. januar 2025 152
4. januar 2025 150
3. januar 2025 152
2. januar 2025 150
1. januar 2025 146
31. december 2024 147
30. december 2024 151
29. december 2024 148
28. december 2024 146
27. december 2024 147
26. december 2024 147
25. december 2024 151
24. december 2024 150
23. december 2024 145
22. december 2024 145
21. december 2024 146
20. december 2024 145
19. december 2024 136
18. december 2024 117
17. december 2024 118
16. december 2024 110
15. december 2024 112
14. december 2024 110
13. december 2024 104