Faglig dygtig og erfaren økonomikonsulent med særlig interesse for anlægsstyring til Økonomisk Sekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Har du lyst til at være med til at sætte dagsordenen og bidrage til udviklingen af økonomistyringen i Gladsaxe Kommune og i særlig grad sætte dit præg på styringen af vores anlægsportefølje og udvikling af ledelsesinformation. Så er du måske den konsulent, vi søger til Budget- og Analyseteamet i den centrale økonomiafdeling.

Gladsaxe er en stærk velfærdskommune, som arbejder målrettet med at sikre bæredygtig drift og udvikling både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Retningen for vores arbejde er fastsat i vores Gladsaxestrategi, som med reference til FNs verdensmål også åbner for helt nye måder at tænke og arbejde på.

Vi har en solid økonomi, som giver mulighed for store anlægsinvesteringer, som skal højne kvaliteten i servicen overfor borgerne og udbygge kommunens tilbud. Over de næste 10 år investerer vi ca. 3,6 mia. kr. i nyindrettede læringsmiljøer på skolerne, nye svanemærkede dagtilbud, skøjtehal, letbane, udvikler byrummene og bygger et nyt topmoderne Sundheds- og Beskæftigelseshus ved Buddinge Byport. Politisk er der store forventninger til indfrielsen af anlægsprojekterne, til udbyttet af investeringerne, involveringen i beslutningerne og til at der er overblik og gennemsigtighed i økonomistyringen og overholdelse af budgetterne. Arbejdet med anlægsområdet er således præget af stor kompleksitet, hvor der kontinuerligt skal udvikles og sikres tydelighed, gennemsigtighed og korrekt og pålidelig ledelsesinformation.

Vores tilgang til ledelsesinformation er meget ambitiøs og indebærer, at vi arbejder udviklingsorienteret og ønsker medarbejdere, der kritisk og velovervejet bidrager til nye måder at analysere, visualisere og udvikle opgaveporteføljen på anlægsområdet, der sikrer effektive arbejdsgange, indsigt og tilvejebringer det bedste beslutningsgrundlag.

Vi leder efter dig, der har solid indsigt i kommunale områder og har øje for hele tiden at udvikle og smidiggøre økonomistyringen, tænke helhedsorienteret og samtidig være lydhør overfor vores samarbejdspartnerne.

Dine opgaver og kompetencer


Dine opgaverne vil bl.a. være:


  • Økonomistyring af anlægsområdet, herunder udarbejdelse af kommunens overordnede budget og budgetopfølgning på anlægsporteføljen.
  • Udarbejde konkret ledelsesinformation på anlægsområdet og bidrage til den generelle udvikling af ledelsesinformation, udarbejde dataanlyser og deltage i konkrete dataprojekter på tværs af kommunens fagforvaltninger i samarbejde med kommunens Dataenhed. (Gladsaxe bruger Tableau).
  • Bidrage til udarbejdelse af den årlige befolkningsprognose, og sammen med fagforvaltningerne medvirke til at vurdere konskevenserne for de store velfærdsområder.
  • Projektledelse, udarbejdelse og deltagelse i diverse interne og eksterne økonomianalyser.
  • Teamets kontaktperson til en af fagforvaltningerne og Center for Økonomi, dvs. sparringspartner og controller på et eller flere fagområder.
  • Deltagelse og styring af effektiviseringsarbejdet.
  • Udarbejdelse af diverse notater og dagsordener til det politiske system.

Dine kompetencer er


  • Du har solid indsigt i de kommunale fagområder.
    Du har selv haft fingrene nede i forskellige kommunale fagområder og gerne anlægsområdet, som blandt andet handler om styring og controlling af økonomien og analyser af forskellige aktiviteter indenfor både faglige og økonomiske dele. Det er afgørende at du er med til at holde niveauet på teamets rådgivning og sparring højt, så fagforvaltningerne hjælpes bedst muligt og opgaven dermed løses effektivt.
  • Du er nysgerrig på fremtiden.
    I det daglige er du typen, der er følger med i de nyeste tiltag og tendenser i den kommunale verden. Du spørger ind til, hvorfor de foreslåede løsninger er de bedste, og hvad man ellers kunne gøre for at forbedre løsningen.
  • Du er talstærk og har forståelse for tal.
    Du har stærke IT-kompetencer og erfaring med statistisk bearbejdning af data bl.a. i Excel og BI-systemer (vi bruger Tableau). Du formår at omsætte analyser til beslutningsgrundlag, der skaber merværdi og du kan se opgaveløsningen i en større og bredere sammenhæng.
  • Som person forventer vi,
    at du trives i dialog og samarbejde med andre mennesker, og at du har gode kommunikative og formidlingsmæssige evner. Du er udadvendt og har let ved at være i kontakt med andre. Du er proaktiv og fuld af idéer og initiativ, og trives med højt tempo og mange bolde i luften. Endelig har du forståelse for, at du er en del af en politisk organisation.
  • Du samarbejder og sætter tydelig retning
    Den centrale økonomifunktion skal understøtte organisationen med effektive og smidige arbejdsgange på økonomiområdet, og det er derfor vigtigt, at du er opsøgende og skaber relationer. Du er klar og tydelig i din kommunikation såvel skriftligt som mundtligt og du inviterer til samarbejde, samtidig med at du står ved, at det nogle gange er den centrale økonomifunktion, der sætter retningen. Når en analyse eller økonomisag har været gennem dine hænder, er den både tydelig, velformuleret og de relevante samarbejdspartnere bakker op.

Hvad er din baggrund?


Du har en relevant akademisk uddannelse med fokus på økonomi. Du har gerne nogle års erfaring fra en anden kommune.

Organisering af Gladsaxe Kommunes økonomifunktion


Økonomisk Sekretariat varetager den centrale økonomistyring i Gladsaxe. Mens den mere decentrale økonomistyring sker i forvaltningerne, som har deres egne økonomifunktioner.

Økonomisk Sekretariatet består af 6 teams, hvor Budget og Analyseteamet er et af dem. Teamets hovedopgave er koordinering af den årlige budgetproces i kommunen, budgetopfølgning og sparring i forskellige sager, analyser, prognoser og diverse projekter,afrapportering og sagsfremstillinger til det politiske niveau, hvor ØU er fagudvalg. En stor del af arbejdet foregår i samarbejde med fagforvaltningernes økonomifunktioner og eksterne samarbejdspartnere.

Løn


Der er tale om en fuldtidsstilling og aflønning sker efter gældende overenskomst og forhandling af individuelle tillæg efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger


Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du skrive økonomichef Charlotte Juel Baungaard på [email protected]. Du er også velkommen til ringe på mobil 21 15 70 88. Læg gerne en besked, så bliver du ringet op.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest 19. februar 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 23. februar 2021.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Storkøbenhavn
  • Fredag den 19. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som økonomer
28. december 2024 146
27. december 2024 147
26. december 2024 147
25. december 2024 151
24. december 2024 150
23. december 2024 145
22. december 2024 145
21. december 2024 146
20. december 2024 145
19. december 2024 136
18. december 2024 117
17. december 2024 118
16. december 2024 110
15. december 2024 112
14. december 2024 110
13. december 2024 104
12. december 2024 99
11. december 2024 107
10. december 2024 107
9. december 2024 103
8. december 2024 108
7. december 2024 109
6. december 2024 109
5. december 2024 117
4. december 2024 117
3. december 2024 115
2. december 2024 119
1. december 2024 120
30. november 2024 118
29. november 2024 114
28. november 2024 108