Erfaren kollega til økonomistyring - komplekst, samfundsrelevant og fagligt udfordrende område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Trives du godt i krydsfeltet mellem forretning, økonomi og eksterne samarbejdspartnere? Så bliv en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) – en arbejdsplads, hvor:

  • vi understøtter en smidig adgang til Danmark for udlændinge på SIRIs opholdsordninger og udlændinges integration, så de bliver en positiv del af det danske samfund.
  • du får fleksible rammer for tilrettelæggelsen af din arbejdstid
  • vi har en nærværende ledelse og fokus på din faglige udvikling

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret Økonomi og Analyse, som er opdelt i fire teams og består af i alt 26 medarbejdere.

Vores kontor har ansvaret for at skabe de bedst mulige forudsætninger for anvendelsen af SIRIs ressourcer. Vi varetager bl.a. SIRIs økonomistyring og finanslovsarbejde, regnskab, indkøb, gebyradministration, tilskudsforvaltning, videns- og analysearbejde, samt ledelsesinformation.

Vi er kendetegnet ved at være:

  • et fællesskab med blik for ansvarlighed og selvstændighed, hvor samarbejdet med hinanden og resten af styrelsen er i højsædet
  • optaget af at skabe et professionelt, men også et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • et godt kollegialt sammenhold med fokus på løbende sparring, tæt dialog og en rar omgangstone
  • fokuseret på at skabe resultater for vores brugere, men også at gøre plads til andet end arbejde, fx har vi løbeklub, træningsfaciliteter – og så holder vi nogle ret gode fredagsbarer i vores Slyngelstue, hvor der bliver spillet bordtennis og brætspil, drukket fadøl og sodavand, diskuteret, grinet og fortalt røverhistorier

Du kan læse mere om kontoret og SIRI her.

Dine arbejdsopgaver
I vores Økonomiteam vil du sammen med fem dedikerede og fagligt stærke kollegaer (+ en student) løfte opgaver inden for almindelig statslig økonomistyring samtidig med, at du skal balancere en gebyrøkonomi i konstant bevægelse, som løbene sætter høje krav til vores økonomistyring.

Alt efter dine kompetencer og faglige kvalifikationer, vil dine arbejdsopgaver ligge inden for:

  • løbende monitorering og prognosticering af sagstilgange og indtægtsprognose
  • sikring af leverancer ifm. finanslovsarbejdet - FFL, udarbejdelse af GB, UO
  • lønstyring – herunder styring af ÅV-rammer og lønfremskrivning samt opfølgning på forbrug og budget
  • intern finansiel kontrol og risikostyring
  • integrations- og tilskudsøkonomi
  • generel økonomistyring og afrapportering bl.a. til vores direktion og departement
  • udarbejdelse af økonomisk ledelsesinformation i fx PowerBI og videreudvikling af SIRIs økonomimodel

Som supplement til din primære rolle i Økonomiteamet, vil der ydermere være mulighed for at blive en del af kontorets ”hybrid-team”, Team BI, hvis du har interesse for at arbejde med ledelsesrapportering, visualisering af data i PowerBI og SAS, samt udvikling af avancerede prognosemodeller.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol., cand.polit. eller cand.scient.adm., og gerne et par års erfaring med økonomistyring fra en offentlig myndighed, en større privat virksomhed eller et konsulenthus. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med gebyrøkonomi.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er proaktiv, ansvarsfuld og i samarbejde med dine kollegaer står forrest i den løbende styring af SIRIs økonomi
  • finder det naturligt at drive processer fremad, er løsningsorienteret og selvstændigt kan bidrage med at identificere nye vigtige indsatser inden for dit ansvarsområde
  • er kommunikativ stærk med evnen til at formidle forholdsvist tekniske områder på en let tilgængelig måde til kollegaer, kontorledelsen, øvrige fagchefer, direktionen og departementet
  • evner at skabe gode relationer og bidrager til en god stemning i kontoret

Hos os får du
Du kan se frem til tæt sparring med en ambitiøs og imødekommende kontorledelse, der prioriterer din trivsel og faglig udvikling højt. Vi har stor tiltro til vores medarbejdere og lægger vægt på, at den enkelte medarbejder får lov til at følge deres sager helt til dørs.

Derudover tilbyder vi en fleksibel arbejdstid med betalt frokostpause og mulighed for at arbejde hjemme.

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Thaning Thulstrup på tlf. 72 14 24 20 / e-mail [email protected], eller souschef Jeppe Daniel Pless på tlf. 72 14 21 17 / e-mail [email protected].

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest mandag d. 1. april 2024.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde primo uge 15. Der vil i forbindelse med 1. samtalerunde indgå en mindre skriftlig test. 2. Samtalerunde vil forventeligt ligge ultimo uge 15.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Valby
  • Mandag den 01. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Valby over tid

Dato Alle jobs som økonomer
25. november 2024 1