Regnskabschef til Midt- og Vestsjællands Politi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Midt- og Vestsjællands Politi, Kalundborg/Roskilde

Midt- og Vestsjællands Politi søger en regnskabschef til at lede Regnskabssektionen hos Midt- og Vestsjællands Politi. Du har en unik mulighed for at blive en del af politiet, en organisation der er i konstant udvikling, men med et fast og veldefineret formål – at sikre at vi lever i et trygt og sikkert samfund.

Ledelse, drift, effektivisering og økonomistyring
Som regnskabschef er du ansvarlig for at drive og udvikle kredsens regnskabsfunktion, og du vil have ansvar for en velfungerende og erfaren sektion bestående af fem medarbejdere og en elev. Du vil som leder have ansvar for såvel personaleledelse som faglig ledelse, du vil være ansvarlig for den daglige drift af regnskabsfunktionen, såvel som udarbejdelsen og kvalitetssikringen af såvel måneds- som årsregnskaber. Det vil være din opgave at sikre at driften er effektiv, og at regnskabet udarbejdes i henhold til gældende regler for såvel regnskab som forvaltning.

Som regnskabschef vil du indgå i ledergruppen i økonomiafdelingen, der tillige består af en driftschef og en økonomichef. Du vil referere til økonomichefen, og udover at lede, udvikle og optimere den daglige drift i regnskabsfunktionen, vil du som regnskabschef forventes at bidrage til at udvikle og optimere kredsens processer for budgettering og økonomistyring, og yderligere bistå som sparringspartner for økonomichef og ledelse ved stillingtagen til overordnede strategiske beslutninger.

Forudsat de rette kompetencer vil der med tiden være mulighed for, at rollen udvides til ligeledes at omfatte ansvar for budgettering og øvrige opgaver inden for økonomistyring.

Regnskabssektionens primære opgaver er følgende:
• Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
• Afstemninger
• Indgående og udgående betalinger
• Fakturahåndtering
• Bogføring af øvrige poster
• Ad hoc regnskabsanalyser

Din profil:
Du har solid regnskabsfaglig erfaring, er erfaren i at arbejde i både ERP-systemer og Excel og har indgående kendskab til alle væsentlige processer i en regnskabsfunktion. Det er ikke en forudsætning at have en uddannelse inden for regnskab, men vil blive anset som en fordel. Erfaring med Navision Stat og kendskab til de statslige regnskabsregler vil ligeledes være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med ledelse, men du skal have lederegenskaber og lyst og mod til at lede. Erfaring med såvel formel som uformel ledelse vil blive vægtet positivt.

Som regnskabschef vil du have betydeligt samarbejde med en række andre funktioner i kredsen, og vi lægger derfor vægt på, at du har gode samarbejdsevner, er opsøgende og initiativrig og har en positiv indstilling. Som afdeling lægger vi vægt på integritet, troværdighed og professionalisme, og vi forventer, at du er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og tør tage beslutninger.

Om os:
Midt- og Vestsjællands Politikreds har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. Der er ansat ca. 770 medarbejdere hos Midt- og Vestsjællands Politi og medarbejderne er fordelt på ni tjenestesteder rundt om i seks lokalpolitiområder.

Økonomiafdelingen består samlet af 25 medarbejdere opdelt på tre sektioner, og tæller ud over Regnskabssektionen et Budgetsekretariat og en Driftssektion. Økonomiafdelingen har det samlede ansvar for kredsens økonomi og den logistiske understøttelse af politisøjlen. Regnskabssektionen står for udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber, og for at sikre at den daglige varetagelse af regnskabsfunktionen og at regnskabet udarbejdes i overensstemmelse med samtlige regnskabs- og forvaltningsregler. Herudover understøtter Regnskabssektionen økonomichefen, og medvirker til at sikre at budgetter, beslutninger og prioriteringer udarbejdes og foretages på et oplyst grundlag. Vi arbejder proaktivt og serviceorienteret og fokuserer på at tilvejebringe viden, understøtte en analytisk tilgang til problemstillinger og at kredsens midler anvendes så effektivt som muligt.

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Dit primære arbejdssted bliver Midt- og Vestsjællands Politi, Banegårdspladsen 1, 4400 Kalundborg. Med mulighed for delvist at arbejde fra hovedstationen – Skovbogade 3, 4000 Roskilde. Begge arbejdssteder er nemt tilgængelige fra hhv. Kalundborg og Roskilde station.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og du kan opretholde denne godkendelse under hele din ansættelse.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Frederik Peter Birkvad på [email protected] eller på telefon 4194 7414.

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk og www.jobipolitiet.dk.

Når du søger et job hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Når du har søgt en stilling, vil du modtage en autogeneret mail med bekræftelse. Har du spørgsmål til selve ansøgningsprocessen bedes du rette henvendelse til HR-afdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Vi forventer, at holde samtaler i uge 16-17.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 9. april 2021

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • Kalundborg
  • Fredag den 09. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0