Erfaren og engageret regnskabschef til den centrale regnskabsfunktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

  • Vil du være regnskabschef i én af Danmarks stærkeste vækst- og velfærdskommuner?
  • Har du en finansiel/regnskabsmæssig baggrund og erfaring fra en offentlig institution?
  • Er du en engageret leder, som kan sætte retning for udviklingen af regnskabsområdet i en tid med øgede krav og kompleksitet?


Så er du måske den nye regnskabschef, som vi søger til den centrale regnskabsfunktion i Gladsaxe Kommune.
Vi tilbyder et spændende job, hvor du har såvel det faglige som det ledelsesmæssige ansvar i en dynamisk funktion, hvor tingene hele tiden udvikler sig.

Dine opgaver og kompetencer


Du får hovedansvaret for følgende områder:
  • Planlægning og koordinering af regnskabsprocessen, herunder udarbejdelse af kommunens årsrapport, dialog med revisor, sagsfremstillinger til det politiske.
  • Kommunens likviditetsstyring og formueforvaltning.
  • Betalingstransaktioner, kontoplanarbejdet, daglige regnskabsopgaver.
  • Kommunens Opkrævning.
  • Udvikling af støttesystemer, herunder kommunens økonomisystem.
  • Automatisering af arbejdsgange på regnskabsområdet.


Med dig i spidsen for den centrale regnskabsfunktion får vi sikker drift samtidig med, at der løbende arbejdes med at sikre, at regnskabsopgaverne er på forkant med udviklingen. På den måde er du med til at understøtte kommunens ledere og dermed også borgere og virksomheders vækst og velfærd.

Vi leder efter dig, der har solid indsigt i fagfeltet og kan udvikle og smidiggøre de administrative arbejdsgange, samtidig med at du er lydhør og kan udvikle dine medarbejdere og regnskabsfunktionens relationer til samarbejdspartnerne.
Helt overordnet skal du kunne lede i krydsfeltet mellem sikker drift og fokus på udvikling.

Du kan lede mennesker og arbejdsprocesser. Regnskabsfunktionen består af 16 engagerede medarbejdere, fordelt på 3 teams, som du bliver personaleleder for. Medarbejderne har blik for, at deres arbejdsfelt er under forandring, blandt andet med nye teknologier, og efterspørger, at du har evner for at bidrage til såvel deres individuelle udvikling som til opgaveløsningens udvikling.

Du samarbejder og balancerer mellem at sparre og sætte tydelig retning. Dele af regnskabsopgaverne bliver udført af decentrale ledere og administrative medarbejdere. Den centrale regnskabsfunktion skal understøtte organisationen med effektive og smidige arbejdsgange på regnskabsområdet, og det er derfor vigtigt, at du er opsøgende og skaber relationer. Det er afgørende, at du er med til at holde niveauet på regnskabsfunktionens rådgivning og sparring højt, så decentrale regnskabsmedarbejdere og ledere hjælpes bedst muligt, og du skal hele tiden være med til at sikre, at det samlede arbejde på regnskabsområdet er veltilrettelagt. Du er klar og tydelig i din kommunikation såvel skriftligt som mundtligt, og du inviterer til samarbejde samtidig med, at du står ved, at det nogle gange er den centrale regnskabsfunktion, der sætter retningen. Når en procedurebeskrivelse har været gennem dine hænder, er den både tydelig, velformuleret og de relevante samarbejdspartnere bakker op.

Hvad er din baggrund
Du har erfaring fra et lignende job med ledelseserfaring – det kan være fra en anden offentlig organisation – inden for økonomi og regnskab – eller fra revisionsbranchen.

Herudover har du:
  • En videregående uddannelse som fx, cand.merc.aud eller cand.oecon.
  • En driftsøkonomisk og forretningsmæssig tilgang til opgaverne.
  • Stærke kompetencer til at lede dygtige, selvstændige medarbejdere.
  • Stærke IT-kompetencer, og kan initiere og gennemføre forandringer i afdelingen.
  • Evnen til at arbejde systematisk og struktureret med komplekse problemstillinger.
  • Høj grad af ansvarlighed med et stort overblik.

Organisering af Gladsaxe Kommunes centrale regnskabsfunktion


Den centrale regnskabsfunktion er en del af Økonomisk Sekretariat i Center for Økonomi. Udover regnskabsfunktionen varetager Økonomisk Sekretariat opgaver inden for budget og analyse, løn og refusioner, indkøb og udbud, automatisering af processer og tværgående dataunderstøttelse.

Vi ønsker at styrke synergier mellem de enkelte teams i Økonomisk Sekretariat og lægger vægt på fleksibilitet i opgaveløsningen på tværs af de enkelte teams. Vi udlåner gerne medarbejdere til hinanden, og det er en efterspurgt form for kompetenceudvikling fra medarbejdernes side. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til opgaveløsningen i flere af de ovennævnte funktioner.

Du refererer til økonomichefen, som også er din daglige sparringspartner, og du bliver en del af ledergruppen i Økonomisk Sekretariat. I lederteamet lægger vi i stigende grad vægt på at styrke hinanden både fagligt og ledelsesmæssigt, og vi lægger vægt på, at der er en god omgangstone og gode sociale relationer og arrangementer i Økonomisk Sekretariat.

Ud over de interne samarbejdsflader, vil det også være en del af dit arbejdet at indgå i forskellige eksterne netværk og samarbejder.

Løn


Der er tale om en fuldtidsstilling og aflønning sker efter gældende overenskomst og forhandling af individuelle tillæg efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger


Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du skrive til økonomichef Charlotte Juel Baungaard på [email protected]. Du er også velkommen til ringe på mobil 21 15 70 88. Læg gerne en besked, så bliver du ringet op.

Ansøgningsfrist


Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 14. august 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at indkalde kandidater til samtale den 19. august 2020 og holde ansættelsessamtaler i uge 35.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • Storkøbenhavn
  • Fredag den 14. august 2020

Lignende jobs

  • Regnskabschef

    Vor klient er et datterselskab af en mellemstor koncern, som er en af verdens førende producenter af værktøj til industri. Koncernen beskæftiger over 6000 personer og omsætter for mere end 7 millia..
    • Økonomichef
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • CLOSED - CFO

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGESPå vegne af vores internationalt anerkendte kunde, Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA), søger vi en CFO som evner både at være strategisk Group CFO og samtid..
    • Økonomichef
    • København
    Få mere info
  • CLOSED - Group CFO

    THE POSITION IS CLOSED AND DO NOT ACCEPT APPLICATIONS NO LONGER Obsidian is a dynamic and rapidly growing company within digital marketing backed by a leading international private equity fund..
    • Økonomichef
    • København
    Få mere info
  • Regnskabschef til Retur

    Er du passioneret omkring økonomi og regnskab, og trives du med at levere service på højt niveau til virksomheder? Er du udadvendt og motiveres af at arbejde i et miljø med høj faglighed? Så er den..
    • Økonomichef
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
9. november 2024 25
8. november 2024 24
7. november 2024 25
6. november 2024 26
5. november 2024 24
4. november 2024 24
3. november 2024 24
2. november 2024 24
1. november 2024 24
31. oktober 2024 21
30. oktober 2024 19
29. oktober 2024 18
28. oktober 2024 20
27. oktober 2024 19
26. oktober 2024 19
25. oktober 2024 18
24. oktober 2024 18
23. oktober 2024 19
22. oktober 2024 19
21. oktober 2024 19
20. oktober 2024 22
19. oktober 2024 22
18. oktober 2024 22
17. oktober 2024 22
16. oktober 2024 24
15. oktober 2024 23
14. oktober 2024 23
13. oktober 2024 23
12. oktober 2024 23
11. oktober 2024 24
10. oktober 2024 23