Brænder du for dataformidling og BI på undervisningsområdet?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Data på undervisningsområdet spiller en nøglerolle i at styrke læring for alle børn, unge og voksne i Danmark. Synes du det er spændende at omsætte kompleks data til brugervenlig business intelligence, som skaber værdi? Så er et job i vores BI- og frontend team måske noget for dig.

Få en hverdag med spændende og udfordrende opgaver

Din rolle bliver bl.a. at:

  • Være med til at få implementeret vores nye dashboard design på tværs af de forskellige undervisningsområder
  • Afsøge muligheder i næste generations værktøjer, og bringe dem i spil
  • Yde ekspertbistand til BI-udviklere i datateams på tværs af STIL’s datakontorer
  • Foretage review/kvalitetssikring af BI-udviklernes arbejde
  • Sikre god teknisk performance i de slutprodukter, der udstilles.

Aktuelt arbejder vi på en større tilpasning af dataformidlingen i vores offentlige portal uddannelsesstatistik.dk for bedre at understøtte ministeriets samlede behov. Du vil blive en stor del af at sørge for at vi kommer i mål med dette projekt.

Desuden er Business Intelligence et felt i rivende udvikling, hvor vi i teamet arbejder aktivt med, hvordan vi bringer det i spil i vores egne løsninger. Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med de nyeste værktøjer og tekniske muligheder, og vil udvikle nye måder at formidle data på, så er det dig vi leder efter!

Vær med til at styrke undervisningsområdet ved at få mest mulig værdi ud af undervisningsdata – arbejdet spænder fra udvikling af datamodeller til brugervenlig formidling.

Styrelsen for IT og Læring (STIL) er en del af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi har et stort datafagligt miljø i styrelsen, hvor tre kontorer arbejder tæt sammen om indsamling, bearbejdning og formidling af data på alle ministeriets områder.

Du bliver en del af Kontor for Dataudvikling, der har ansvaret for at vedligeholde og udvikle ministeriets statistiske datavarehus, hvis offentlige ansigt – uddannelsesstatistik.dk – har over 500.000 besøg årligt. Vi har også ansvaret for nogle af de IT- og datasystemer, som understøtter elevfordelingen på det gymnasiale område.

Du kommer til at arbejde sammen med kolleger, der er dygtige inden for data, IT og statistik. Vores kontor har fire agile teams, og du vil primært blive en del af Team Front-end og Portal. I øjeblikket består holdet af fire medlemmer, herunder en ekstern konsulent.

Vi udvikler og forbedrer løbende hvordan undervisningsdata præsenteres i rapporter eller dashboards. Vi søger, derfor en BI/front-end udvikler, som har lyst til at arbejde med såvel den tekniske del af BI-udvikling, samt udvikle og styrke formidling af vores data.

Du vil passe godt ind i teamet, hvis du har nedenstående kompetencer

Vi forventer, at du har en bachelor- eller kandidatgrad, gerne inden for IT, økonomi, natur- eller samfundsvidenskab.

Du kan både være nyuddannet eller have nogle års relevant erfaring. Gennem din uddannelse eller tidligere joberfaring har du fået et fagligt fundament til at arbejde med kompleks data og tænke slutbrugerorienteret.

Du har enten erfaring med eller lysten til at lære:

  • At udvikle datarapportering, som du måske allerede har konkret kendskab til igennem et af følgende rapportværktøjer: Power BI, TARGIT, Tableau el. lign.
  • At udvikle og vedligeholde datakuber/datamodeller i datavarehusløsninger – det er en klar fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til SQL Server Management Studio (SSMS), SSAS (tabulare kuber) og Visual Studio.
  • At programmere i SQL, DAX og tillære sig et nyt programmeringssprog, hvis der er brug for det
  • At formidle data og kende til best practice inden for datavisualisering og data storytelling.
  • At inddrage brugere aktivt, så dataformidlingen tilrettelægges efter brugernes databehov og dermed giver mest mulig værdi. I forhold til brugerinddragelse kan der fx tænkes på brugerpaneler, design workshops eller prototyping.

Samtidig er det vigtigt, at du kan lide og har erfaring med at arbejde sammen med andre og befinder dig godt med at skulle indgå i et af vores agile teams.

Vi har store ambitioner, som du kan blive en del af

Styrelsens vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data og dermed forbedre børn og unges læring. Vi ønsker i den sammenhæng, at alle vores data skal bringes mest muligt i spil – både til gavn for ministeriets arbejde, men også blandt de mange aktører ude på uddannelsesinstitutionerne og i den brede offentlighed.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, opkvalificering og oplæring i de vigtigste værktøjer, som anvendes i BI og i formidling af kompleks data i datavarehussammenhæng. Vi har et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere.

I STIL arbejder vi i agile teams – med arbejdsglæde som en af de allervigtigste mål. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer at vi har det godt og hyggeligt sammen. Vi går meget op i at dele viden og hjælpe hinanden med at løse vores opgaver samlet som team.

Der vil være mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen og med øvrig fleksibilitet, under hensyn til opgaverne og i overensstemmelse med kollegaerne i dit team.

Om Styrelsen for IT og Læring

STIL beskæftiger ca. 375 medarbejdere i København og Aarhus. STIL er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi bringer data og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver på uvm.dk og i datavarehuset (www.uddannelsesstatistik.dk).

Løn og ansættelse

Alt efter erfaring og kompetencer ansættes du som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst i staten, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Stillingen ønskes besat per 1. november 2023 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er Teglholmsgade 1, 2450 København SV.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) senest d. 7. september 2023. Du søger stillingen via linket i annoncen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 37 og 38.

Har du spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Lund via tlf. 35 87 88 74 eller e-mail [email protected]. Send evt. en SMS og bed om at blive ringet op.

I Styrelsen for IT og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Læs mere om Styrelsen for IT og Læring på www.stil.dk og mød en medarbejder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Torsdag den 07. september 2023

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 4481
23. december 2024 4491
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132