Studenterkoordinator til at styrke de studerendes stemme og fællesskaber i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Århus N

Har du lyst til at styrke studenterdemokratiet? Har du lyst til at styrke de studerendes indflydelse på udvikling af nogle af samfundets vigtigste uddannelser? Så skal du læse videre.

VIA University College (VIA) søger en studenterkoordinator med stærke organisatoriske og administrative kompetencer.

Vi søger en person, der skal være bindeleddet mellem Studenterrådet i VIA og de lokale studenterorganer, samt bindeleddet mellem Studenterrådet og VIAs ledelse. Studenterkoordinatoren er den alsidige embedsmand, der understøtter studenterpolitikerne i Studenterrådet i at arbejde med deres prioriterede sager. Studenterkoordinatoren skal også være med til at styrke de studerendes rolle i udviklingen af VIAs campusser og fællesskaber, som bliver centrale temaer i VIAs kommende strategi 2021-2025.

Dine arbejdsopgaver

  • Sekretariatsbetjening af Studenterrådet med alt hvad det indebærer: dagsordener, referater, årshjul og planlægning af generalforsamlinger
  • Understøttelse af Studenterrådets formandskab i deres studenterpolitiske arbejde og det nationale samarbejde mellem professionshøjskolestuderende (Studenterforum UC)
  • Understøttelse af studenterrepræsentanternes deltagelse i VIAs bestyrelsesmøder
  • Sparring og udvikling af lokale studenterråd på VIAs uddannelser og campusser
  • Kommunikationsopgaver, herunder vedligeholdelse af relevante Facebook-profiler
  • Administration af Studenterrådets økonomi
  • Procesfacilitering på Studenterrådets møder og kursusweekender
  • Opfølgning på analyser, fx læringsbarometeret og kvalitetsevalueringer, i samarbejde med andre stabsfunktioner og uddannelser i VIA
  • Understøttelse af rektors og prorektors dialogmøder med de studerende
  • Ansvar for opgavekoordinering for en oversætter (studentermedhjælper)

Din baggrund
Du skal arbejde i VIA, som er én af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med ca. 20.000 studerende. Vi har en konsolideret studenterpolitisk organisation med et tværgående Studenterråd og en stribe decentrale studenterorganer på campus- og uddannelsesniveau. Vi søger derfor en person, der kan begå sig i en kompleks organisation, og som har en bred kompetenceprofil med særlig vægt på politisk tæft, god organisationsforståelse, stærke netværkskompetencer og administrative kompetencer.
Det er helt afgørende, at du har en forståelse for politik og studenterpolitisk arbejde. Derfor vil det være en fordel, at du har dokumenteret erfaring med studenterpolitisk arbejde fra en uddannelsesinstitution.

Kvalifikationer, som vi efterlyser, er:
  • En professionsbacheloruddannelse eller en anden relevant videregående uddannelse
  • Stærke samarbejdsevner, forstået som evner til at arbejde i en stor organisation og samarbejde med mange interessenter
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt (fx udarbejdelse af analyser, notater og indstillinger)
  • Erfaring med projekt- og procesledelse
  • Solide engelskkundskaber, da VIA har mange internationale studerende
  • Gode it-kompetencer, herunder anvendelse af sociale medier
  • Evne til at analysere komplekst materiale og formidle essensen heraf, fx en studentertilfredshedsundersøgelse

Vi tilbyder
Funktionen som studenterkoordinator i VIA er relativt ny, og du får mulighed for at præge stillingen. Du får et fagligt udfordrende og personligt udviklende job med høj grad af selvstændighed.
VIA er en ung og dynamisk organisation, som skaber uddannelse af højeste kvalitet med et videngrundlag, der er anvendelsesorienteret og tæt koblet til praksis. Stillingen er organisatorisk placeret i afdelingen ”Stab, strategi og politisk analyse”.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en tidsbegrænset stilling (37 t./uge) på fire år, som følger VIAs strategiperiode 2021-2025. Stillingen ønskes besat fra den 1. december 2021. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.

Interesseret?
Så skriv og fortæl, hvorfor du er den rigtige studenterkoordinator for VIA. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for dine erfaringer og din uddannelsesbaggrund. Dokumentation skal vedhæftes i PDF-format. Studenterkoordinatoren har hovedarbejdssted på Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, men du skal forvente en del transport og at skulle deltage i aktiviteter på tværs af VIAs uddannelsessteder i hele Region Midtjylland: møder, arrangementer med studerende i hele VIA. Arbejdstider vil være fleksible, og aktivitet efter almindelig arbejdstid og i weekender vil forekomme, da studenterkoordinatoren vil skulle mødes med de studerende uden for deres studie- og praktiktid.
Du skal være i besiddelse af kørekort samt være villig til at bruge egen bil, så du nemt kan komme omkring på VIAs campusser.
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer online senest den 28. september 2021 . Ansættelsessamtalerne holdes den 4. og 14. oktober (mulig anden samtale).

Har du brug for mere information?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Chefkonsulent Elvir Maleskic (T: 87551003, M: [email protected]).

Ansøgningsfrist:
28. september 2021.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 21
23. december 2024 20
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 22
19. december 2024 20
18. december 2024 20
17. december 2024 21
16. december 2024 27
15. december 2024 29
14. december 2024 29
13. december 2024 34
12. december 2024 28
11. december 2024 24
10. december 2024 25
9. december 2024 26
8. december 2024 26
7. december 2024 27
6. december 2024 26
5. december 2024 29
4. december 2024 28
3. december 2024 26
2. december 2024 19
1. december 2024 24
30. november 2024 31
29. november 2024 30
28. november 2024 31
27. november 2024 29
26. november 2024 31
25. november 2024 29
24. november 2024 31