Studentermedhjælper til VIAs stabsafdeling (Stab, strategi og politisk analyse)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Århus N

Søger du et spændende studiejob i en stor offentlig organisation, hvor du kan udvikle både dine faglige og praktiske kompetencer? Vil du være en del af et team, hvor tempoet er højt, stemningen god, og fagligheden i top? Så læs med her:

VIAs stabsafdeling Stab, strategi og politisk analyse søger en engageret, struktureret og fagligt dygtig studentermedhjælper. Vi søger en kollega, der brænder for at afprøve sine studiefaglige kompetencer og opbygge en bred administrativ og praktisk erfaring fra opgaveløsning i én af Danmarks største uddannelsesinstitutioner.

Som studentermedhjælper vil du blive en del af direktionens stabsafdeling, hvor du sammen med ca. 20 dygtige kolleger bistår VIAs bestyrelse, direktion og chefer med strategisk rådgivning, administrativ understøttelse og koordinering. Vi varetager også opgaver i centrale organisatoriske processer og udvalg samt gennem juridisk rådgivning.

Dine arbejdsopgaver
Sammen med kollegaer vil du indgå i opgaveløsningen af følgende:

  • Udarbejdelse af notater, resuméer og oplæg om både interne og eksterne forhold
  • Udarbejdelse af kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyser, evalueringer og spørgeskemaer
  • Projektarbejde, herunder faglige bidrag, budgetudarbejdelse og administrativ støtte
  • Mødeindkaldelse og praktik i forhold til mødeafvikling
  • Ad hoc bistand til afdelingens drift. Herunder kalenderstyring, forplejningsbestillinger og kørselsafregninger

Din baggrund
Din uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse, og vi ser gerne, at du har mindst 2 år tilbage af dit studie. Det kan være, at du læser en uddannelse inden for samfundsvidenskab, humaniora, administration eller noget helt fjerde. Vi drømmer om en studentermedhjælper med stærke analytiske og sproglige kompetencer, som kan formidle sagens kerne kort og præcist. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra politisk styrede organisationer, men vi har ikke specifikke krav til dine erfaringer. Det vigtige for os er, at du ønsker at bidrage til den strategiske drift og udvikling af VIA. Som person er du ansvarsfuld, proaktiv, struktureret, selvstændig og ikke mindst glad for at arbejde sammen med kollegaer på tværs af fora. Og så håber vi, at du har lyst til at være en aktiv del af vores sociale fællesskab – også når der er travlt.

Vi tilbyder
Et spændende og fleksibelt studiejob med mange spændende opgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du får relevant erfaring i en offentlig institution med stor politisk bevågenhed. Gennem dit arbejde vil du bidrage til at styrke dagsordenen for uddannelse og forskning ved at understøtte direktionens strategiske initiativer og projekter.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. april. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og organisationsaftalen med HK Stat. Arbejdstiden forventes at være ca. 15 timer pr. uge. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, der ophører uden yderligere varsel, når du ikke længere er aktiv studerende.

Dit arbejdssted vil være Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

Der vil desuden være mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Send os en kort ansøgning og CV. Dokumentation for uddannelsesbaggrund, erfaringer fra lignende job mv. skal vedhæftes som PDF-dokumenter senest den 30.januar.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Katrine Berke på mail: [xxxxx] og på telefon: +[xxxxx].

Vi forventer at afholde samtaler i uge 6.

VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her. 

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om [xxxxx] [xxxxx]

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
21. februar 2025 36
20. februar 2025 38
19. februar 2025 37
18. februar 2025 35
17. februar 2025 36
16. februar 2025 38
15. februar 2025 39
14. februar 2025 38
13. februar 2025 38
12. februar 2025 36
11. februar 2025 35
10. februar 2025 36
9. februar 2025 34
8. februar 2025 34
7. februar 2025 34
6. februar 2025 29
5. februar 2025 28
4. februar 2025 27
3. februar 2025 25
2. februar 2025 26
1. februar 2025 26
31. januar 2025 26
30. januar 2025 27
29. januar 2025 25
28. januar 2025 25
27. januar 2025 22
26. januar 2025 24
25. januar 2025 24
24. januar 2025 25
23. januar 2025 25
22. januar 2025 26