Socialkonsulenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønshøj

Socialkonsulenter


BOAS Brønshøj søger 5 socialkonsulenter til et af fremtidens efterspurgte socialtilbud


Tendensen er klar. Flere og flere unge med svære psykiatriske problematikker befinder sig i så vanskelige livssituationer, at der er behov for indsatser, som ikke findes i eksisterende tilbud.

I SUF er vi kendte for i 30 år at finde nye veje. Det gør vi også med det nye BOAS Brønshøj. Her bygger vi tre såkaldte solistprojekter. Derfor søger vi socialfaglige medarbejdere, som er på forkant med fremtiden.

Har du lyst til at være en af 5 nye socialkonsulenter, som sammen med leder Jesper Frededahl Klaaby og det øvrige personale, bygger det hele op fra bunden?

Så er chancen der nu – og mere til!

Om det nye tilbud

Botilbuddet BOAS Brønshøj åbner den 1. oktober 2021. Vi søger 5 socialkonsulenter, der får ansvaret for udviklingen af den socialfaglige praksis, og som også indebærer et tæt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere.

BOAS Brønshøj etableres som en helt ny afdeling i BOAS Gruppen under Den Sociale Udviklingsfond (SUF). Afdelingen kommer til at huse tre solistprojekter for unge og voksne mellem 14-40 år med ASF samt svære følgediagnoser som angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og tilknytningsforstyrrelse, der stiller krav om omfattende støtte og guidning 24 timer i døgnet. Fælles for de indskrevne i solistprojekterne er, at de har det så vanskeligt, at de stort set ikke kan indgå i sociale relationer til en start. Derfor hedder det også ’solistprojekt’. Til gengæld kan der gennem en pædagogisk intervention ses udviklingsmuligheder og på sigt en udskrivning til et mindre omfattende tilbud.

Organiseringen

Som en af de 5 socialkonsulenter bliver du organiseret i et mindre team med ansvar for en af de tre unge. Indsatsen er 1:1 de fleste af døgnets timer, men eftersom der hele tiden er andre kolleger i afdelingen, er du ikke alene, og der er løbende mulighed for at indgå i forskellige sociale aktiviteter på tværs af de tre teams. Socialkonsulenterne trækker på hinanden i form af faglig sparring og deling af erfaringer fra de enkelte solistprojekter. Du får kort sagt en enestående mulighed for at være med til at bygge en helt ny afdelingskultur og tilbudstype op helt fra bunden.

Ensomt? Nej! Du er netop en del af et stærkt fagligt team og en stor SUF-organisation, hvor du deler viden og praksiserfaringer, og hvor vi arbejder målrettet og tålmodigt for den enkelte borgers progression hen mod styrket livskvalitet. I SUF kommer du til en stærk organisation med 29 afdelinger i hele Danmark, og hvor vi gør os umage med at sikre trivsel og konstant faglig udvikling, så vi har de bedste forudsætninger for at lykkes med vores indsatser.

Din profil

Vi søger dig, som:

  • har en relevant socialfaglig baggrund på minimum bachelor niveau og gerne med psykiatrisk erfaring
  • besidder viden og har praksiserfaring med mennesker med autisme
  • har erfaring i samarbejdet med familie og pårørende
  • praktiserer struktur, forudsigelighed og genkendelighed
  • er i stand til at opbygge en relation, hvor tydelighed er et bærende element
  • trives med selvledelse og rummelighed i mødet med unge, for hvem de komplekse problemstillinger er særligt omfattende
  • er dygtig til at formidle faglighed, indsats og dokumentation
  • har sans for at indgå i et personaleteam, hvor vi spiller hinanden gode – og bruger hinandens viden, erfaring og potentialer

2 af de 5 socialkonsulenter ansættes med såkaldt rådighed 24/7. I praksis betyder det, at du foruden dine almindelige arbejdsdage har en døgnåben telefon, hvor du er til rådighed for beboeren, kolleger og pårørende. Du modtager naturligvis et rådighedstillæg. Som socialkonsulent skal du desuden regne med både aften- og dagvagter samt vagter hver anden weekend, hvilket udløser frihedsmuligheder på andre tidspunkter.

Din arbejdsdag kommer til at finde sted på Håbets Allé i Brønshøj, hvor vi råder over to særskilte ejendomme med plads til, at de unge kan få deres egen bolig, ligesom personalet også får deres eget personalerum, hvor rammen er til den faglige udvikling og det kollegiale fællesskab, som vi vægter højt.

Ansøgning og samtaler

Er du blot den mindste smule nysgerrig på de ledige stillinger i BOAS Brønshøj, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Frededahl Klaaby, afdelingsleder, BOAS Brønshøj, t. 30 84 46 53, m: [email protected]

Den Sociale Udviklingsfond (SUF)

BOAS Brønshøj er en del af Den Sociale Udviklingsfond og én af i alt 29 afdelinger og specialprojekter. SUF er en selvejende nonprofit organisation. Du kan læse mere om SUF på: www.suf.dk. Der er både sociale og faglige arrangementer på tværs af afdelingerne.

Du kan læse mere om BOAS Brønshøj på www.suf.dk.

Ansøgningsfrist: 19. august 2021 klokken 12.00.

Ansættelsessamtalerne finder sted den 23. august 2021.

Tiltrædelse: 1. oktober 2021


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønshøj.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Brønshøj

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brønshøj

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brønshøj over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Brønshøj over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 5
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 4
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 6
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6