Rekrutteringsfirma

Daglig leder søges til privatdomænet Les 4 Moulins i Sydfrankrig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Charlottenlund

Barselsvikariat i 9 - 10 måneder med overordnet ansvar for drift


Om Les 4 Moulins


Les 4 Moulins i Cotignac i Sydfrankrig ejes af 179 danske aktionærer. Stedet råder over 22 bo-enheder fordelt på 6 bygninger, i alt 1.860 kvadratmeter under tag; der er 2 pools, 1 tennisbane og 1 18-hullers minigolfbane beliggende på en smukt kuperet grund på knap 20.000 kvadratmeter ca. 1 kilometer uden for byen Cotignac i Provence. Stedet fungerer som et privat domæne uden restaurant og reception i traditionel forstand. Gæsterne består udelukkende af aktionærer, deres familier og venner, hvor fællesnævneren er et ønske om at have et fællesskab om det gode liv.
Les 4 Moulins søger en erfaren og empatisk leder som med reference til og i samarbejde med bestyrelsen vil varetage den fulde drift i et 8-måneders vikariat, og have det overordnede ansvar for den daglige ledelse af feriestedet samt drift og vedligehold af ejendommen. Lederen vil samtidig være det primære kontaktpunkt for aktionærerne og gæsterne. Stillingen refererer i det daglige til bestyrelsesformanden.


Stillingen


Stillingens officielle titel vil være daglig leder. Du vil således være vores formelle ansigt udadtil ift. myndigheder, revisor, leverandører mfl., men i og med at der er tale om et mindre sted, vil du i det daglige selv være en aktiv spiller i organiseringen og eksekveringen af den daglige drift, sammen med de få medarbejdere om de praktiske opgaver.
I den daglige drift ligger også at være aktiv omkring lokale aktiviteter for gæsterne, vejlede og have fingeren på pulsen for hvad der sker i området.
Du vil være sparringspartner til bestyrelsen og i samarbejde med bestyrelse og udvalg (arbejdsgrupper sammensat af frivillige aktionærer) er det derfor helt essentielt, at du er en dygtig kommunikatør, der både lytter og identificerer muligheder og løsninger samt forstår at formidle disse.
Det forventes, at du kontinuerligt har ’fingeren på pulsen’ i relation til aktionærernes ønsker og behov for at sikre en løbende tilpasning og udvikling af nye services til glæde for alle aktionærer.
Stedet har allerede et samarbejde med faste leverandører samt medarbejdere som det forventes at du arbejder videre med.


Den ideelle kandidat


Den ideelle kandidat har solid ledelsesmæssig erfaring fra eksempelvis hotelbranchen eller fra Facility Services. Derudover har vedkommende følgende personlige og faglige kompetencer:
  • Stærk kommunikator på enten fransk og engelsk eller fransk og dansk. Det forventes at du er flydende i fransk og kan begå dig på fransk overfor såvel myndigheder, samarbejdspartnere samt det franske personale.
  • Synlig og motiverende people manager, der både evner at sætte fælles retning og selv gå forrest
  • Relations skabende både internt og eksternt
  • Erfaring med praktisk organisering af daglig drift, dvs. rengøring/klargøring af værelser, gartner-opgaver, pool-service, tilkald af håndværkere mm., herunder effektivisering af processer og serviceleverancer samt forhandling af kontrakter
  • Erfaring med udvikling og eksekvering af vedligeholdelsesplaner
  • Administrativ erfaring, herunder elektroniske betalinger, bilagshåndtering, samarbejde med lokal revisor og forstå almindelige økonomiske sammenhænge.
  • Struktureret, service-minded og målrettet
  • Erfaring med bookingsystem, check in/check ud og fakturering

Du er grundlæggende et passioneret menneske med højt drive, personlig autoritet og samtidig en empatisk leder, der er nysgerrig på andre mennesker.


Arbejdssted og vilkår


Hovedparten af dine arbejdsopgaver vil foregå i Cotignac i Provence, en times kørsel fra Nice. Du skal derfor være bosiddende eller finde en midlertidig bolig i området, da der ikke er bolig inkluderet. Der kan forventes nogen rejseaktivitet til Danmark i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder, generalforsamling mv.
Stillingen som daglig leder er en fuldtidsstilling. Arbejdets karakter samt forekomsten af lav- og højsæson gør imidlertid, at arbejdstiden de enkelte dage og uger hen over de 9 - 10 måneder vil variere meget. Ansættelsen bygger på gensidig tillid med stor grad af frihed til selv at tilrettelægge den konkrete afvikling af arbejdsopgaverne. Honorar og øvrige vilkår vil således tage højde for arbejdets fordeling hen over året. Bemærk venligst at ansættelsen bliver på fransk kontrakt.

Ansøgningsfrist: 5. marts 2021

Forventet varighed af barselsvikariatet er maj 2021 - februar 2022 (bemærk venligst at der er inkluderet oplæringstid).

Vi glæder os til at høre fra dig


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Charlottenlund.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Charlottenlund

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Charlottenlund

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Charlottenlund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Charlottenlund over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 6
4. december 2024 7
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 7
27. november 2024 7
26. november 2024 6