Struktureret og kvalitetsbevidst gruppeleder for masterdatateam
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Struktureret og kvalitetsbevidst gruppeleder for masterdatateam
Bliv gruppeleder for et dedikeret team samtidig med, at du er en af de bærende kræfter i vores masterdatateam. Som gruppeleder for vores masterdatateam på 4 medarbejdere får du rig mulighed for indflydelse og ansvar og bliver en del af en stor organisation, hvor du arbejder tæt sammen med bl.a. økonomiafdelingen, rekvirenter og resten af indkøbsområdet. Du bliver en del af afdelingen Indkøbssupport, som er præget af stort engagement og et dynamisk arbejdsmiljø. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.
Fagligt ansvar, udvikling af arbejdsgange og daglig drift
Som vores nye gruppeleder styrker du det faglige fokus i masterdatateamet og understøtter medarbejderne i deres faglige såvel som personlige udvikling. Du får ansvaret for den daglige koordinering af ressourcer og opgaver af teamet og sikrer et løft af kvalitetsniveauet via faglig sparring og optimering af arbejdsgange. Sideløbende med det faglige ansvar udfører du kontroller og varetager driftsopgaver, som du løser med høj kvalitet og rettidighed.
Med dit store overblik, engagement og din proaktive tilgang sætter du retningen for medarbejderne i masterdatateamet og er garant for, at opgaverne i teamet eksekveres og udføres på bedste vis. Gennem din brede erfaring med masterdatadiscipliner og forståelse for forretningsprocesser formår du at se nye løsninger og har stort fokus på optimering og effektivisering. Samtidig er det vigtigt, at du med din empatiske natur formår at favne medarbejderne og møde dem, hvor de er – uanset om det er på et fagligt eller personligt plan.
”Som leder vægter jeg frihed under ansvar og har stor tillid til afdelingens motiverede og engagerede medarbejdere. Den samme tilgang forventer jeg også af den nye gruppeleder for masterdatateamet”, fortæller afdelingsleder Michael Henningsen.
Glæd dig til at blive en del af en organisation, som har stort fokus på trivsel og vægter din faglige og personlige udvikling højt. Samtidig kan du se frem til at være en del af en afdeling med en stor berøringsflade og et godt socialt og fagligt fællesskab med fokus på høj kvalitet samt nærværende og effektiv kundesupport.
Masterdatabaggrund og stærke samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har en relevant akademi- eller bacheloruddannelse inden for økonomi, indkøb eller it-relateret til brugen af masterdata for forretningen. Vi forventer, at du har minimum 3 års erfaring med masterdata i en større indkøbsfunktion eller lignende, hvor der stilles store krav til præcision og kvalitet. En anden tilgang til jobbet kan være som erfaren bruger af masterdata fra indkøbsfunktionen evt. i forbindelse med økonomiopfølgning. Det vigtigste er, at du har interesse for masterdata og kan se brugen af masterdata i en større kontekst. Vi forventer, at du har erfaring med brugen af masterdataobjekterne materialer, services, kontrakter, inforecords samt kataloger. Det er et plus, hvis du har erfaring med optimering af processerne i et masterdatateam. Hvis du ikke tidligere har anvendt SAP, er det vigtigt, at du er fortrolig med et tilsvarende ERP-system, så du hurtigt kan overføre din erfaring til en SAP-verden.
På det personlige plan er du både selstændig og inddragende, ligesom du kan håndtere mange sideløbende opgaver uden at miste dit gode humør og din positive indstilling. Du er åben for udfordringer og brænder for at bruge din faglige viden og erfaring til at bidrage til at skabe forbedringer. Samtidig er du i stand til at drive og eksekvere på varierende opgaver i tæt samarbejde med kolleger, ligesom du evner proaktivt at følge op på aftaler for at sikre en løbende forventningsafstemning i forhold til teamets leverancer, prioriteringer og ressourcebehov. Desuden har du gode relationelle kompetencer og et empatisk mindset, som sikrer et godt arbejdsmiljø og højner motivationen for medarbejderne i dit team.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 13. februar 2020. Vi forventer at holde samtaler 13. og 17. februar 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Henningsen på telefon 61 24 43 98. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 22.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Fredericia
- Torsdag den 13. februar 2020
Lignende jobs
-
Tilbudschef - NCC Byggeri Vest
Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Brænder du for at skabe vinderprojekter? Har du styr på hvordan man rammer plet på bygherrernes visioner og krav? Så er her en ansvarsfuld..- Øvrige
- Kolding
-
Øvrige i Kolding
Er du - eller ønsker du at blive – en talentfuld Talent Advisor, som er parat til at tage dit første eller næste skridt i din karriere inden for rekruttering? Og er du klar på en spændende udviklin..- Øvrige
- Kolding
-
Drømmer du om et spændende salgsjob, udvikling og ...
Er du træt af, at skrive lange motiverede ansøgninger? Vi skal kun bruge dit CV - men skriv gerne et par sætninger om, hvorfor du søger stillingen.Vi tilbyder dig et spændende salgsjob med gode..- Øvrige
- Kolding
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
27. december 2024 | 30 |
26. december 2024 | 30 |
25. december 2024 | 30 |
24. december 2024 | 30 |
23. december 2024 | 32 |
22. december 2024 | 32 |
21. december 2024 | 32 |
20. december 2024 | 33 |
19. december 2024 | 30 |
18. december 2024 | 30 |
17. december 2024 | 31 |
16. december 2024 | 29 |
15. december 2024 | 27 |
14. december 2024 | 27 |
13. december 2024 | 27 |
12. december 2024 | 29 |
11. december 2024 | 28 |
10. december 2024 | 29 |
9. december 2024 | 29 |
8. december 2024 | 28 |
7. december 2024 | 28 |
6. december 2024 | 28 |
5. december 2024 | 29 |
4. december 2024 | 29 |
3. december 2024 | 27 |
2. december 2024 | 27 |
1. december 2024 | 27 |
30. november 2024 | 28 |
29. november 2024 | 28 |
28. november 2024 | 30 |
27. november 2024 | 28 |