Innovativ energianalytiker til analyser af fremtidens energisystem

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Innovativ energianalytiker til analyser af fremtidens energisystem


Energisystemet er under hastig forandring, og gårsdagens løsninger skal derfor nytænkes for at imødekomme fremtidens udfordringer. Som vores nye energianalytiker får du en vigtig rolle i at understøtte den grønne omstilling og Energinets udviklingsambitioner, og du bliver samtidig en del af et passioneret fagmiljø. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Analyser af energisystemet og deltagelse i forsknings- og udviklingsinitiativer

Det er et politisk mål, at vi i Danmark har et elsystem, som er 100 procent baseret på vedvarende energi allerede i 2030, og her vil dit arbejde spille en vigtig rolle. Som energianalytiker bliver det dit ansvar at udarbejde analyser, der danner grundlag for udviklingen af bæredygtige og innovative løsninger i Energinets forretningsmodel for at sikre yderligere indpasning af vedvarende energi i energisystemet.

Du bliver en del af afdelingen Systemperspektiv i selskabet Energinet Elsystemansvar, som er ansvarlig for at udføre langsigtede analyser af energisystemet og som deltager i projekter indenfor forskning, udvikling og innovation relateret til Energinet Elsystemansvars arbejde. Afdelingen består af ti fagligt dygtige medarbejdere med specialer inden for energisystemudvikling og ledelsesstøtte. Som en af Elsystemansvars eksperter indenfor innovativ energisystemudvikling er det vigtigt, at du altid er på forkant med udviklingen og har den nyeste viden. Din efteruddannelse og deltagelse i danske og internationale konferencer vil derfor være højt prioriteret.

Med godt kendskab til analyse- og simuleringsmodeller (fx Balmorel, BID3, EnergyPlan eller lignende), energisystemet samt samfundsøkonomisk teori er det din primære opgave at foretage forretningsnære analyser i et helhedsperspektiv – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger. Eksempelvis deltager du i projektet om en mulig dansk Energiø, som omfatter analyser af udnyttelse af storskala havvind i Danmark. Du får hertil rig mulighed for at præge tilhørende aktiviteter, så de skaber størst mulig værdi for Elsystemansvar og samfundet. Derudover har du en vigtig opgave i at formidle perspektiver i udviklingen af energisystemet internt såvel som eksternt, hvor du med skarp og modtagermålrettet kommunikation blandt andet udarbejder rapporter og analyser samt afholder oplæg. Desuden medvirker du til at koordinere Elsystemansvars forsknings- og udviklingsaktiviteter i forhold til både energisystemets langsigtede udvikling og udviklingstrends på teknologiområdet. Med overblik over og aktiv deltagelse i aktiviteter internt og eksternt sørger du for, at den kortsigtede udvikling understøtter de langsigtede mål.

Glæd dig til at blive en del af en organisation, som med en central placering i energisystemet, giver dig en bred berøringsflade i branchen. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stor fokus på din faglige og personlige udvikling.

Skarp og passioneret analytiker med stærke formidlingsevner og relationelle kompetencer

Vi forventer, at du har en solid teknisk baggrund (indenfor fx energiplanlægning, energiteknologi eller lignende) på kandidatniveau med indsigt i samfundsøkonomi. Du har muligvis nogle års erfaring, men du kan også være nyuddannet. Du har stor indsigt i energisystemet med fingeren på pulsen inden for udviklingstendenser på området. Da du har en bred snitflade internt og eksternt, er det vigtigt, at du er stærk i din mundtlige og skriftlige kommunikation og formår at gøre kompliceret stof letforståeligt – både på dansk og engelsk.

Som person trives du med at arbejde selvstændigt med analyser, men er samtidig nysgerrig, udadvendt og opsøgende i dit samarbejde, ligesom du evner at kommunikere konstruktivt med kolleger og andre samarbejdspartnere. Du brænder for forretningsudvikling indenfor Elsystemansvars opgaver og er god til at hæve dig over barrierer på kort sigt og se muligheder på lang sigt.

”Samarbejde er afgørende for, at vi når de ambitiøse mål for energisystemets udvikling. Vi har derfor stort fokus på at skabe gode tværgående relationer – både internt i Energinet og eksternt”, fortæller afdelingsleder Michael Linnemann Pedersen.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har det senest 1. marts 2020. Vi forventer at holde samtaler 9. og 11. marts 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Linnemann Pedersen på telefon 51 67 78 93. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Elsystemansvar A/S har ansvar for, at der til enhver tid er balance mellem produktion og forbrug i det danske elsystem. Vi er til stede i verden, særligt i Norden og i Europa, hvor vi deler viden og er med til at udvikle fælles netregler, driftssamarbejder og elmarkeder. Og endelig har vi fingeren på pulsen med rettidige og langsigtede analyser af og planer for et fremtidigt, sammenhængende energisystem. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fredericia
  • Søndag den 01. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 30
24. december 2024 30
23. december 2024 32
22. december 2024 32
21. december 2024 32
20. december 2024 33
19. december 2024 30
18. december 2024 30
17. december 2024 31
16. december 2024 29
15. december 2024 27
14. december 2024 27
13. december 2024 27
12. december 2024 29
11. december 2024 28
10. december 2024 29
9. december 2024 29
8. december 2024 28
7. december 2024 28
6. december 2024 28
5. december 2024 29
4. december 2024 29
3. december 2024 27
2. december 2024 27
1. december 2024 27
30. november 2024 28
29. november 2024 28
28. november 2024 30
27. november 2024 28
26. november 2024 29
25. november 2024 29