Bæredygtighedskonsulent med erfaring fra bæredygtigt byggeri og ESG-rapportering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Bæredygtighedskonsulent med erfaring fra bæredygtigt byggeri og ESG-rapportering


Energinet spiller en central rolle i den grønne omstilling og har samtidig høje mål for vores egen bæredygtighed. Energinet har de seneste år forbedret sin indsats på bæredygtighedsområdet med en række koncern-tiltag, der er paraplyen for vores aktiviteter inden for alle aspekter af bæredygtighed. Ejerskabet er forankret på koncernniveau, mens implementeringen sker i hverdagens processer på tværs af koncernen.

Energinet har en betydende bygherrerolle, idet vi bygger el- og gasinfrastruktur til den grønne omstilling. Det omfatter byggeri af to store energiøer og omfattende anlægsarbejde både onshore og offshore.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Du driver indsatser og støtter bredt op om organisationens arbejde


Organisatorisk er du placeret i koncernstaben Bæredygtighed og Compliance. Afdelingen yder sparring og rådgivning om konkrete initiativer relateret bredt til bæredygtighed samt modning af governance og processer på området. Desuden udarbejder vi Energinets bæredygtighedsrapportering og varetager Energinets indsats om ny regulering på rapporteringsområdet. Energinets aktiviteter er i stort omfang omfattet af EU-taksonomien, og dette skal afspejle sig i de processer, som vi forvalter vores virksomhed efter.

Dine nærmeste kolleger er afdelingens tre bæredygtighedskonsulenter, der med forskellige baggrunde inden for bl.a. miljø, biodiversitet, menneskerettigheder og bæredygtighed driver indsatser og støtter bredt op om organisationens arbejde.

Dine konkrete opgaver bliver blandt andet at:

  • Skabe sammenhæng og fremdrift i Energinets strategiske program for bæredygtighed i samarbejde med kollegerne, så Energinet når de store målsætninger.
  • Bidrage til at modne datakvalitet og dataindsamlingsprocesser omkring bæredygtighedsrapportering, særligt inden for miljøområdet på indirekte emissioner og due dilligence på leverandører.
  • Indgå som sparringspartner med konkrete projekter og kollegaer på tværs af organisationen, særligt med fokus på bæredygtige bygge- og anlægsprocesser.

Kvalifikationer


Du er faglig dygtig inden for data og datakvalitet, og du har erfaring med bæredygtighed, gerne fra bygge- og anlægsbranchen. Har du erfaring med due dilligence i leverandørkæden samt bæredygtighedsrapportering med udgangspunkt i GRI-standarden, er det en fordel. Desuden har du eller kan tilegne dig viden om relevante områder af EU-taksonomien, så du kan rådgive organisationen som en del af dit samarbejde med organisationen. Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende.

Som person arbejder du selvstændigt, struktureret og analytisk. Du trives i en hverdag, hvor du evner selv at skabe handling sammen med andre – og du motiveres af brede samarbejdsrelationer, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Ansøgning og kontakt


Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 1. november 2022. Vi forventer at holde samtaler 9. november (1. samtale online) og 15. november 2022 (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Pfänner på telefon 23 33 88 94.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fredericia
  • Tirsdag den 01. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 30
23. december 2024 32
22. december 2024 32
21. december 2024 32
20. december 2024 33
19. december 2024 30
18. december 2024 30
17. december 2024 31
16. december 2024 29
15. december 2024 27
14. december 2024 27
13. december 2024 27
12. december 2024 29
11. december 2024 28
10. december 2024 29
9. december 2024 29
8. december 2024 28
7. december 2024 28
6. december 2024 28
5. december 2024 29
4. december 2024 29
3. december 2024 27
2. december 2024 27
1. december 2024 27
30. november 2024 28
29. november 2024 28
28. november 2024 30
27. november 2024 28
26. november 2024 29
25. november 2024 29
24. november 2024 29