Risk- og compliancekonsulent til understøttelse af den grønne omstilling
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Motiveres du af at arbejde med den grønne omstilling? Vil du være med til at forme etableringen og udviklingen af et nyt team, der arbejder med compliance, GDPR og risikostyring? Arbejder du struktureret og kvalitetsbevidst? Så er stillingen som Risk og compliance konsulent i Tech & Innovation måske noget for dig… I Energinet er vi en del af den grønne omstillingEnerginet er under stor forandring, og vi arbejder efter en betydelig og vigtig dagsorden. Om mindre end 10 år skal alt strøm i Danmark være fra vedvarende energikilder. Og i 2050 skal Danmark være 100% uafhængig af fossile brændstoffer. Energinet etablerer, driver og vedligeholder hovedvejene i Danmarks elnet og gasnet herunder også alle udlandsforbindelserne. Vi står derfor overfor en samfundsmæssig vigtig opgave, som vi skal nå i mål med, både af hensyn til klimaet og forsyningssikkerheden. Tech & Innovation spiller en stor rolle i at understøtte og bidrage til denne udvikling. Samtidig med at vi i Energinet har fuld fart på udviklingen, har vi også behov for at sikre, at al vores løbende drift, vedligehold og udvikling overholder lovgivning og standarder. Og derfor skærper vi dette fokus ved at udvide vores team indenfor compliance, GDPR og risikostyring.Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.Risk og compliancekonsulent i Tech & InnovationSom vores nye kollega bliver du en del af et forholdsvist nyt team ”Risk and Compliance Management”. Vi er tre Risk and Compliance-konsulenter, to GDPR og compliancekonsulenter, en Product Owner samt en Scrum Master. Derudover er der en Chief Product Owner samt en Agile People Leader tilknyttet teamet, som har ledelsesansvaret.Risk and Compliance Management hører til i IT Workspace, der er et center i Tech & Innovation (Energinets IT-organisation). Vi er ca. 60 medarbejdere i IT Workspace fordelt på 9 teams. I hele Tech & Innovation er vi ca. 350 medarbejdere, og der kommer stadigt flere til i løbet af 2023. Vi er med andre ord en organisation i kraftig vækst og rivende udvikling.Som Risk og compliancekonsulent medvirker du til at sikre, at Energinet overholder dansk og international lovgivning, direktiver og retningslinjer. Vi samler trådene i Tech & Innovation vedrørende compliance og audits, kontroller, risikostyring og GDPR. Vores fornemste opgave er at få bekymringer og risici frem i lyset, så vi kan begynde at arbejde med at minimere disse eller fjerne dem helt. Du får en central rolle i at understøtte ledelsen i Tech & Innovation ved at have overblikket over krav og regler, kende indholdet af disse i et vist omfang, samt kunne afrapportere til ledelsen i forhold til Energinets compliance og risici. Vi har en målsætning om, at det skal være let at gøre det rigtige. Du kommer til at opbygge et stort netværk i organisationen, da du både skal samarbejde med kolleger i Tech & Innovation om implementering af compliance og risikostyring. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en bred rolle, hvor du søger det gode samarbejde i organisationen, du er motiveret af at arbejde med compliance og risikostyring, og du arbejder analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst. Dine primære arbejdsopgaver vil være: At medvirke til raffinement og nedbrydning af revisionsanmærkninger til klart definerede opgaver med konkrete succeskriterier Udvikling af processer og styringsmodeller for compliance og risikostyring Kvalitetssikring af diverse kontroller i Tech & Innovation Sparring og rådgivning til IT-organisationen om compliance, risici og mitigeringsplaner. Udarbejdelse af rapporter til ledelsen Oplysning og uddannelse i Tech & Innovation. I Tech & Innovation arbejder vi agilt efter SAFE-principperne, men det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med at arbejde agilt. Vi er i fuld gang med den agile transformation i IT Workspace, og der vil være rig mulighed for at tilegne sig evner indenfor at arbejde agilt eller bidrage i transformationen, hvis du har agil erfaring med i bagagen. Vi lægger stor vægt på trivsel i Energinet og at sikre udvikling af den enkelte medarbejder. Derfor prioriterer vi også at give feedback, afholde trivselstjek og trivselssamtaler samt sikre kompetenceudvikling og sparringsforløb – også i en travl hverdag. Vi sætter en ære i vores arbejde og samtidig have plads til grin og højt humør. Din profil Vi forestiller os, at du har 3-5 års erhvervserfaring med at arbejde med compliance, GDPR eller risikostyring. Måske stammer din erhvervserfaring fra finanssektoren eller en offentlig organisation. Flere uddannelsesbaggrunde kan være relevante i stillingen som Risk og compliancekonsulent; måske er du uddannet indenfor revision eller i finanssektoren, det kan også være en af følgende uddannelsesretninger: informationsteknologi, samfundsvidenskab eller offentlig forvaltning: Cand.IT, Cand. Scient. Adm., Cand. Scient. Soc. eller tilsvarende. Det væsentligste er, at du interesserer dig for krydsfeltet mellem lovgivning og IT og mener at kunne byde ind i brobygningen mellem de to. Ansøgning og kontaktSend din motiverede ansøgning og cv samt andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest tirsdag den 8. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler til stillingen i oktober måned med henblik på opstart hos os 1. december 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Product Owner Frederik Sloth på telefon 20 16 29 77 eller Agile People Leader Charlotte Lund Nielsen på telefon 24 75 74 95. Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.Energinet Tech og Innovation er en ny enhed i Energinet der understøtter den samlede koncern med Innovation, Digitalisering, IT-udvikling og -drift. Enheden er en strategisk partner, der understøtter den tværgående udvikling i alle Energinets datterselskaber ved at tilvejebringe de teknologiske løsninger der understøtter Energinets kerneopgave om levering af el og gas til samfundet. Løsninger indenfor Tech og Innovation er blevet en grundlæggende forudsætning for at løse fremtidens opgaver i forbindelse med den grønne omstilling. Derfor arbejder Tech og Innovation ud fra tre grundlæggende forudsætninger; Styr på kerneopgaven, klar til grøn omstilling og strategisk samarbejdspartner. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper – vi arbejder i mindre teams og samarbejder på tværs om at skabe de bedste løsninger for vores organisation. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Fredericia
- Søndag den 08. oktober 2023
Lignende jobs
-
Autotekniker søges til [xxxxx] Esbjerg, Måde
Vi oplever en stor tilstrømning af nye kunder, men vi mangler dig, så vi kan opretholde den gode service.Du bliver en del af et velfungerende team i Måde, hvor ingen er for fin til at tage en ekstr..- Øvrige
- Esbjerg
-
Senior forretningskonsulent med transporterfaring
Fri kontaktEr du en erfaren forretningskonsulent med en stærk forståelse for transportbranchen og en flair for IT-løsninger? Vil du være med til at implementere og videreudvikle et af markedets førende Transport Management Systems (TMS) for nogle af de største transportvirksomheder i Danmark?- Øvrige
- Kolding
-
Tønder Biogas A/S - Plant Director
Fri kontaktVil du stå i spidsen for et af Europas største biogasanlæg og være med til at sætte dit præg på den grønne udvikling, så er der her en enestående mulighed for at få direkte indflydelse. Tønder Biogas, der er ejet af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), er et flagskibsprojekt, og anlægget er pt.- Øvrige
- Tønder
-
Har du det sorte bælte i nullermænd?
Vil du være en del af et dedikerede team som rengøringsassistent på en af Forsvarets lokationer? Hos Forsvaret får du en omfattende oplæring og bliver en vigtig del af et team, hvor godt samarbej..- Øvrige
- Tinglev
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
7. november 2024 | 31 |
6. november 2024 | 31 |
5. november 2024 | 31 |
4. november 2024 | 32 |
3. november 2024 | 33 |
2. november 2024 | 33 |
1. november 2024 | 33 |
31. oktober 2024 | 34 |
30. oktober 2024 | 35 |
29. oktober 2024 | 35 |
28. oktober 2024 | 36 |
27. oktober 2024 | 35 |
26. oktober 2024 | 36 |
25. oktober 2024 | 35 |
24. oktober 2024 | 34 |
23. oktober 2024 | 31 |
22. oktober 2024 | 33 |
21. oktober 2024 | 34 |
20. oktober 2024 | 36 |
19. oktober 2024 | 36 |
18. oktober 2024 | 36 |
17. oktober 2024 | 37 |
16. oktober 2024 | 38 |
15. oktober 2024 | 40 |
14. oktober 2024 | 42 |
13. oktober 2024 | 41 |
12. oktober 2024 | 41 |
11. oktober 2024 | 39 |
10. oktober 2024 | 37 |
9. oktober 2024 | 37 |
8. oktober 2024 | 37 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Vikarstilling: Ergoterapeut eller fysioterapeut til Pædagogisk Enhed i
, barselsvikariat
Vikarstilling: Tale-hørekonsulenter til Pædagogisk Enhed i
, barselsvikariater
Se alle populære søgninger