Leder til mangfoldigt og bæredygtigt børnehus på Frederiksberg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at sende små, stærke mennesker ud i verden? Drømmer du om at stå i spidsen for en dygtig og mangfoldig personalegruppe, hvor respekt, anerkendelse og nysgerrighed spiller en vigtig rolle? Vi søger en nærværende leder til Børnehuset Marthagården.


To gange om året har vi emneforløb med fokus på natur og naturfænomener. Her taler vi med børnene om bæredygtighed, økologi og hvor maden kommer fra. Børnene danner sig egne erfaringer, når vi flytter læringsrummet til en bondegård i Nordsjælland og til Zoologisk Have.

Børnehuset Marthagården er et populært børnehus med stor søgning centralt på Frederiksberg. Vores vigtigste opgave er at sikre, at alle børn får en god barndom. Det gør vi ved at styrke deres selvværd og tro på, at vi alle er født med unikke ressourcer og kompetencer. Vi tager hver dag imod 38 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn i vores to dejlige huse med udsigt til Diakonissestiftelsen.

Bliv leder i et anerkendende miljø


I Marthagården har vi fokus på, hvad det enkelte menneske behøver for at trives og udvikle sig. Som leder kommer du til at møde en personalegruppe, der har fødderne solidt plantet i den pædagogiske metode ICDP (International Child Development Program).

Det betyder, at vi gør os umage for at skabe et miljø, hvor man taler anerkendende til hinanden og mødes på tværs af forskelligheder. Vi sætter en ære i at gøre op med, at det er den enkelte, der "skal gøres noget ved”. Det gælder både, når vi taler med børnene ved frokostbordet, sparrer til personalemøder eller hilser på forældrene på legepladsen.

Ud over at blive en del af vores pædagogiske praksis, får du også:

  • adgang til kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt. Bl.a. en uddannelse i ICDP hos Relationspsykologerne i Roskilde og diplommodulet Faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling hos Frederiksberg Kommune.

  • mulighed for at dele erfaringer med andre ledere på tværs af Diakonissestiftelsen. Du får plads i lederteamet med kolleger fra uddannelsescentret, plejehjemmene, hospice, hjemmepleje mv.

  • administrativ vejledning fra Diakonissestiftelsen inden for It, Økonomi, Løn, Kommunikation, Facility Management og HR. Du får et stort ledelsesrum, men du er aldrig overladt til dig selv.

  • en unik mulighed for at indgå i tværfagligt samarbejde. Fx synger børnene for beboerne på plejehjemmet Søster Sophies Minde. De tager sovedyr med til bamsedag på uddannelsescentret, hvor sygeplejerskestuderende øver sig i kommunikation og pædagogik.

  • rig mulighed for at møde dine kolleger til sociale arrangementer i uformelle rammer. Fx deltager Marthagården i ’Vi cykler til arbejde’, DHL-stafetten og fredagsbar.

Din profil som Marthagårdens nye leder


Vi forestiller os, at

  • du er uddannet pædagog og tidligere har prøvet kræfter fx som leder, afdelingsleder, souschef eller teamleder i et dagtilbud.

  • du har ambitioner om at være en nærværende leder, som indgår som en naturlig del af børnenes hverdag. Du hilser på forældre, når de henter og afleverer børnene, og du spørger ind til dine ansattes behov og ønsker.

  • du er godt tilpas med at løse administrative opgaver i forbindelse med driften af en institution.

  • du er god til at tale med mennesker og kan aflæse, hvad de har brug for – hvad enten det er et lille barn, der har sin første dag i vuggestuen, en ansat der har brug for faglig sparring, eller du skal træffe beslutninger med en pædagogisk konsulent fra Frederiksberg Kommune.

Børnene i Marthagården skal opleve, at de er en del af små og store fællesskaber og kan rumme hinandens forskelligheder. De lærer at være gode mod hinanden, trøste og mærke hinandens følelser.

Mere om Børnehuset Marthagården


Marthagården er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen. Vi har egen institutionsbestyrelse med formanden for forældrebestyrelsen og medlemmer udpeget af Diakonissestiftelsens bestyrelse.

Stor trivsel


  • Personalegruppen er mangfoldig og består både af mænd og kvinder.

  • Den seneste trivselsmåling viser, at medarbejderne er glade for at være her.

  • Det uanmeldte tilsyn fra Frederiksberg Kommune i december 2021 bekræfter også, at både børn og voksne trives i institutionen (link til rapport).

Børnene i Marthagården fremstår trygge og henvender sig til voksne med en tydelig forventning om at blive positivt imødekommet. De voksne fremstår nærværende og omsorgsfulde. Samtaler mellem voksne føres i en imødekommende tone og har fagligt eller koordinerende indhold.”

Bæredygtighed i børnehøjde


  • Vi sorterer affald, og børnene donerer legetøj til vores byttetræ.

  • Vi planter gulerødder og rabarber i køkkenhaven om foråret.

  • Vores tre dygtige køkkenmedarbejdere mindsker madspild og tilbereder mad, hvor 75 pct. af fødevarerne er økologiske.

  • Vi har vi fokus på social bæredygtighed og har mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i praktik.


Luk gallery-slick92a6bf4d-b526-4c91-a67c-06a621b5acab

Det praktiske


  • Send ansøgning, cv mv. via dette link.

  • Har du lyst til at se Marthagården og møde os, inden du søger? Så ring eller skriv en sms til souschef Lone Lykke Olsen på 38 38 43 41 / 60 11 17 87.

  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte institutionsbestyrelsesformand Signe Riedel på telefon 51 61 28 50.

  • Ansøgningsfrist er den 6. maj 2022.

  • Ansættelsessamtalerne foregår i uge 19.

  • Læs mere om Marthagårdens pædagogik, visioner og værdier her.

Artikler om Marthagården


  • Bondegårdstur bygger sociale væsner

  • I vuggestuen handler måltidet om mere end mad

  • Måske er det ok, at børn bare bliver passet

  • Coronaens positive bivirkninger for børnene

  • Børnene er tilbage


Om Diakonissestiftelsen


Diakonissestiftelsen blev stiftet i 1863 og er i dag en af Danmarks førende velfærdsaktører. Vi har hovedsæde i smukke bygninger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg samt plejehjem, sundhedscenter og bofællesskab i Gentofte Kommune ned mod Gentofte sø.

Vi leverer dagligt omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til.

Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi har en mangfoldig, værdidrevet arbejdsplads med fokus på at udvikle fremtidens velfærd, og vi arbejder aktivt med bæredygtighed. Vi har egen kirke, omfattende frivillighed og socialt arbejde. Vi rekrutterer medarbejdere på tværs af køn, alder og etnisk baggrund mv. Vi glæder os til at møde dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksberg
  • Fredag den 06. maj 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 45
24. december 2024 46
23. december 2024 45
22. december 2024 46
21. december 2024 47
20. december 2024 49
19. december 2024 48
18. december 2024 45
17. december 2024 44
16. december 2024 51
15. december 2024 49
14. december 2024 51
13. december 2024 52
12. december 2024 45
11. december 2024 46
10. december 2024 43
9. december 2024 44
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 36
5. december 2024 35
4. december 2024 38
3. december 2024 39
2. december 2024 35
1. december 2024 34
30. november 2024 36
29. november 2024 36
28. november 2024 39
27. november 2024 41
26. november 2024 40
25. november 2024 40