Koordinerende dataanalytiker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Er du skarp på data og BI løsninger? kan du gennemskue, sammenstille og formidle større datamængder? og motiveres du af, i samarbejde med brugere og ledere, at eksekvere TEC’s ambition om at være datadrevne i vores beslutninger? Så er det dig vi mangler som koordinerende dataanalytiker i vores Økonomi- og Ledelsessekretariat.

Hvem er TEC?

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium: H.C. Ørsted Gymnasiet, EUX, 10. klasse og kurser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi understøtter elevernes teknologiske og erhvervsrettede dannelse med undervisning, der gør eleverne bevidste om værdier, normer, kvalitetskrav og kultur, der knytter sig til de enkelte erhverv og videregående uddannelser. Vi uddanner stolte håndværkere og kompetente studerende

Vores ambition er at benytte data som grundlag for vores beslutninger og til at skaffe nuanceret indsigt i vores uddannelser

I Økonomi og Ledelsessekretariatet er vi pt. 10 medarbejdere. Vi arbejder med økonomi, jura, fondsansøgninger, it, ledelsesinformation, indkøb og ledelsesbetjening. Vi har lagt en plan for udviklingen af vores ledelsesinformation (LIS), der betyder, at vi vil lykkes med at bruge flere af vores data til systematisk at understøtte vores beslutninger, så vi derigennem sikrer de stærkeste uddannelsestilbud til vores elever og kursister. Til at realisere denne plan arbejder vi både med udstilling af data gennem vores Power BI portal og via løbende analysearbejde, hvor vi dykker ned i udvalgte dele af vores uddannelser og gennem analyseforløb skaffer nuanceret viden. Dette arbejde skal du hjælpe os med at vi lykkes med – og så skal du have mod og ideer til at vi kan rykke os mere!

Vi har brug for dig, der både kan grave dig ned i data, gennemføre analyseforløb og udvikle vores praksis

Du indgår i hverdagen sammen med to kollegaer i vores LIS team. Din rolle bliver på den ene side at supplere teamets arbejde omkring rapportudarbejdelse, forretningsafklaringer og øvrigt analysearbejde. På den anden side skal du varetage en koordinerende rolle, hvor du hjælper teamet og chefen for økonomi- og ledelsessekretariatet med at beskrive, prioritere, igangsætte og rapportere på teamets arbejde. Vi ønsker at strukturere vores arbejde endnu mere, så vi sikrer, at vi bruger tiden, der hvor vi skaber den største værdi. Med andre ord skal du være motiveret for en rolle hvor du både bruger dine data- og analysekompetencer samtidig med dine styrings-, projektfaglige og organisatoriske kompetencer. En del af arbejdet i teamet vil desuden bestå i at arbejde tæt sammen med uddannelsesledere og chefer, naboafdelinger samt direktionen ift. at afdække data- og styringsbehov. Du skal derfor have energi i den løbende kontakt og nærhed til disse grupper og andre interessenter. Du vil komme ind i teamet på et tidspunkt hvor vi har brug for at udvikle flere data på vores målgrupper og deres adfærd.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med nyeste teknologier indenfor databaser og udstilling af data
  • Vi anvender primært SQL i vores backend for at håndtere datamanipulation og hentning, mens vi bruger DAX Power Query til at skabe dataanalyser og rapporter. Derfor vil det være en klar fordel, hvis du har erfaring med disse programmeringssprog og værktøjer
  • Har konkret erfaring med Power BI. Din erfaring har du opbygget i en kompleks driftsorganisation og kommer du med konkret erfaring fra uddannelsesverdenen er dette en fordel, men ikke et krav
  • Er dygtig til både at igangsætte og afslutte projektopgaver og at du trives hjemmevant med rapporteringer til nærmeste chef og direktion og kan på denne baggrund indtage en rådgivende rolle
  • Motiveres af tid foran skærmen såvel som en proaktiv tilgang til løbende dialog og afklaring med forretningen og andre interessenter
  • Har et stort overblik, er iderig og trives med en løbende tilgang af store såvel som mindre opgaver
  • Kan omsætte abstrakte behov til konkrete BI rapporter eller analyseforløb samt at du ved hvordan du skal komme fra behov til produkt
  • Er en dygtig formidler mundtligt såvel som skriftligt. Du kan både udarbejde et analyseoplæg og powerpoint slides
  • Er en dygtig planlægger, der kan arbejde systematisk med backlogs, behov og estimeringer

Du kommer med en akademisk baggrund og har flere års relevant erfaring med dig i bagagen.

Om Økonomi- og Ledelsessekretariatet

Økonomi- og Ledelsessekretariatet er i gang med en konsolideringsfase. Det betyder, at vi har et fokus på at samle vores respektive faglige områder og bruge hinanden, der hvor det giver mening. Vi har en ambition om i højere grad at være proaktive i vores ledelsesunderstøttende aktiviteter, så vi hjælper uddannelsesområderne, direktion og bestyrelse med at træffe gode beslutninger rettidigt. Dertil kommer at vi ønsker at udvikle en ”vi” kultur hvor vi i fællesskab sparrer og udvikler de ydelser sekretariatet skal levere. Alt dette bliver du en del af som vores nye kollega. Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads hvor vi prioriterer samarbejdet og har en god ”work-life balance”.

Løn og vilkår

Du ansættes på gældende overenskomstvilkår.

Stillingen er fuldtid.

Ansættelsesstedet er TEC, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 15. november 2023.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Der kan blive gennemført test/case som en del af ansættelsesprocessen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chef for Økonomi og Ledelsessekretariatet Kasper Jessen-Winge på 21961976.

Hvis du vil vide mere om TEC?

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre mere om vores organisation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksberg
  • Onsdag den 15. november 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 46
23. december 2024 45
22. december 2024 46
21. december 2024 47
20. december 2024 49
19. december 2024 48
18. december 2024 45
17. december 2024 44
16. december 2024 51
15. december 2024 49
14. december 2024 51
13. december 2024 52
12. december 2024 45
11. december 2024 46
10. december 2024 43
9. december 2024 44
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 36
5. december 2024 35
4. december 2024 38
3. december 2024 39
2. december 2024 35
1. december 2024 34
30. november 2024 36
29. november 2024 36
28. november 2024 39
27. november 2024 41
26. november 2024 40
25. november 2024 40
24. november 2024 37