Faglig koordinator til Myndighed Social og Sundhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Myndighed Social og Sundhed søger vi en faglig koordinator til en nyoprettet stilling med mulighed for masser af indflydelse og mulighed for personlig udvikling. Opgaverne er alsidige, og du vil få dygtige kollegaer, som stiller store krav til din faglighed og til dig som person.

Hvem er vi


Myndighed Social og Sundhed er en nyetableret myndighedsafdeling i Assens Kommune, som er en sammenlægning af dygtige og erfarne sagsbehandlere, som tidligere var delt i to afdelinger. Vi er i alt ca. 30 medarbejdere.

Vi er nu en samlet afdeling, men fortsat opdelt i flere mindre teams. I forbindelse med sammenlægningen søger vi en faglig koordinator til Team Sundhed. Du vil få et tæt samarbejde og nogle fælles opgaver med den faglige koordinator for Team Social.

I Team Sundhed spænder opgaverne bredt fra visitation til personlig og praktisk hjælp, ældre- og plejeboliger, boligindretning, aktindsigt, Sundhedsloven §138, aktivitetstilbud til ældre, handicapbiler, kropsbårne hjælpemidler, genbrugshjælpemidler, magtanvendelse m.fl..

Team Sundhed er en energifyldt afdeling, hvor du vil få dygtige kollegaer, der brænder for opgaverne inden for myndighedsområdet. Der er et højt fagligt engagement og en faglig lyst til at drøfte sager på tværs for at opnå den rette løsning for borgerne.

Om afdelingen siger en af medarbejderne:

”I vores afdeling kan vi altid regne med, at der er en kollega, som er parat til at give faglig sparring/lytte.”

Myndighed Social og Sundhed skal fortsat være kendetegnet ved:

  • At levere sagsbehandling i overensstemmelse med ”Grundlag for god sagsbehandling i Assens Kommune”.
  • At levere sagsbehandling, hvor der er præcision i den konkrete og individuelle vurdering, afgørelse, bevilling, indsats og opfølgning
  • At levere sagsbehandling som er helhedsorienteret og med fokus på de økonomiske rammer og vilkår.

Om jobbet


Der er tale om en stilling med myndighedsarbejdet som omdrejningspunkt. Du skal derfor være stærk i din myndighedsrolle og kunne agere i alle relevante lovområder.

I den daglige drift skal du kunne agere i ”her og nu” problemløsning, sparring og supervision i forhold til opgaveløsning hos den enkelte medarbejder.

Stillingen er nyoprettet, og du skal være indstillet på, at de konkrete opgaver kan ændre sig over tid. Dog vil myndighedsarbejdet til stadighed være det største fokus.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Problemløsning ved her og nu at være ledig til sparring for medarbejdere og afdelingsleder og få ting til at ske
  • Indgå i særlige vanskelige sagsforløb som sparringspartner, ikke som sagsbehandler
  • Fortsat udvikle kollegaernes og egne faglige kompetencer på myndighedsområdet ved at være opdateret vedrørende undersøgelser, relevant lovgivning, kvalitets- og udviklingsprojekter, faglitteratur m.m. inden for området
  • Deltage i mono og tværfaglige gruppemøder og prioritere mellem opgaver og ressourcer, når det er nødvendigt (efter aftale med leder)
  • Sikre implementering af ny lovgivning/lovændringer/principafgørelser
  • Sikre samarbejde på tværs af alle teams i afdelingen gennem tæt samarbejde med faglig koordinator i team social, herunder også med inddragelse af økonomiske hensyn
  • Sikre udarbejdelse og opdatering af kvalitetsstandarder, retningslinjer og faglige standarder, årshjul og håndbog og sikre, at det benyttes i dagligdagen.

Vi kan tilbyde dig:

  • En ambitiøs afdeling, der gerne vil udvikling og forbedring af kvaliteten i vores ydelser
  • Et spændende og ansvarsfuldt job med faglige udfordringer
  • Et selvstændigt ansvars- og kompetenceområde
  • En arbejdsplads i konstant udvikling med nye faglige og organisatoriske tiltag
  • Afvekslende arbejdsdage uden mulighed for at kede sig
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.

Hvem er du


Ift. til dine faglige kvalifikationer forventer vi, at du har kendskab til hele eller store dele af det faglige felt, vi arbejder indenfor. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne f.eks. være ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver, jurist eller andet.

Derudover har du:

  • Et stærk sundhedsfagligt og juridisk fundament, som kan omsættes i myndighedsarbejdet
  • Erfaring og en brændende interesse for myndighedsarbejde og lovgivning, principafgørelser, kvalitetsstandarder mv.
  • Flair for at arbejde med medarbejdere med høj selvstændighedstrang og fagprofessionel stolthed
  • Forståelse for og lyst til at bidrage til kollegaernes udvikling i myndighedsrollen.

Ift. dine personlige egenskaber lægger vi vægt på, at du:

  • Har et positivt sind, som du deler med kollegaer, samarbejdspartnere og borgere
  • Har en stærk personlighed og en synlig profil i dagligdagen
  • Stiller nysgerrige spørgsmål og er kreativ i din måde at finde løsninger på
  • Er god til at give konstruktiv og anerkendende sparing
  • Mestrer både konflikthåndtering og diplomati og bruger din humor og kreativitet på en måde, der positivt styrker kontakten med andre
  • Er handlekraftig, målrettet, god til at træffe beslutninger.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. juni 2020. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted. Straffeattesten kan hentes digitalt med NemID på www.borger.dk eller på www.politi.dk.

Vil du vide mere


Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Myndighed Social og Sundhed Signe Plats på [email protected] eller tlf. 64 74 71 69.

Du kan også finde informationer om Assens Kommune på www.assens.dk. Da Myndighed Social og Sundhed er en nyetableret afdeling, kan du ikke finde så meget om os på hjemmesiden, men du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Ansøgninsfristen er den 15. april 2020, og du bedes vedlægge en kopi af din autorisation.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. april 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fyn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
30. januar 2025 321
29. januar 2025 326
28. januar 2025 319
27. januar 2025 319
26. januar 2025 313
25. januar 2025 316
24. januar 2025 319
23. januar 2025 323
22. januar 2025 321
21. januar 2025 317
20. januar 2025 312
19. januar 2025 316
18. januar 2025 313
17. januar 2025 310
16. januar 2025 310
15. januar 2025 314
14. januar 2025 321
13. januar 2025 299
12. januar 2025 307
11. januar 2025 312
10. januar 2025 312
9. januar 2025 313
8. januar 2025 317
7. januar 2025 310
6. januar 2025 311
5. januar 2025 320
4. januar 2025 327
3. januar 2025 328
2. januar 2025 327
1. januar 2025 330
31. december 2024 337