Bylivskoordinator til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Den attraktive kommune


Vi er på udkig efter en bylivskoordinator, der skal være krumtap i arbejdet med at udvikle events og aktiviteter, der konkret bidrager til at gøre Assens Kommune mere attraktiv. Attraktiv både som et godt sted at bo og leve for nuværende borgere, og som et sted, der er værd at besøge for gæster og turister.

I stillingen som bylivskoordinatoren skal du – sammen med en nyansat bosætnings- og markedsføringskonsulent – således bidrage til at realisere Assens Kommunes ambitioner om at øge sin attraktivitet.

Begge stillinger er nyoprettede og ses i tæt sammenhæng med Byrådets ønske om at opprioritere indsatsen på området, så ambitionerne i kulturpolitikken, erhvervs- og vækstpolitikken, bosætnings- og attraktivitetsstrategien samt turismestrategien kan realiseres.

Dine opgaver


Dine primære opgaver vil være at udvikle og gennemføre konkrete indsatser og aktiviteter, herunder events, lokalsamfunds- og bylivsaktiviteter samt kulturinitiativer.

Opgaverne vil være:

  • At opspore, anspore, udvikle, koordinere og udvælge kulturaktiviteter og events til en årskalender
  • At udvikle og koordinere enkelte, større events og aktiviteter efter aftale
  • At tilrettelægge og koordinere en løbende markedsføring af kulturaktivitetskalenderen og udvalgte aktiviteter
  • At bidrage til aktivitetsudvikling i lokalsamfund – især der, hvor Assens Kommune er involveret i forskellige udviklingsforløb.

Opgaverne udvikles og gennemføres i tæt samspil med kulturaktører, turismeaktører, Udvikling Assens, handelsstandsforeninger, foreningslivet og lokalsamfund. Ligeledes vil du have en tæt koordinering med en række fagområder. Det gælder både bosætnings- og markedsføringskonsulenten samt medarbejdere, der arbejder med kultur og fritid, by- og lokalsamfundsudvikling, kommunikation, markedsføring og branding.

Du bliver derfor et bindeled til en række faste samarbejdspartnere udadtil og indadtil, og du skal have løbende og ad hoc dialog med mange aktører rundt omkring i Assens Kommune. Der ligger således en stor opgave i at ”gribe” og understøtte de initiativer, som opstår, og skabe synergier på tværs af aktørerne.

Du skal trives med at ”tage teten” – både i de små og store projekter samt events. Der ligger en væsentlig opgave i at drive de events, du får ansvar for, samt at sikre kommunikation, kontakt og netværk.

I sagens natur vil du skulle tilbringe en del af tiden ”i marken”, og du må også regne med noget aften- og weekendarbejde.

Hvem er du


Vi har brug for en idérig, ambitiøs og dygtig bylivskoordinator, med et udpræget netværks- og samarbejdsgen.

Desuden forventer vi, at du:

  • har erfaring med at udvikle og gennemføre events, kultur- og bylivsaktiviteter
  • besidder stærke netværkskompetencer og kan få samarbejder til at opstå
  • kender eller hurtigt kommer til at kende Assens Kommune
  • er en erfaren og kreativ proces- og projektleder
  • er en dygtig koordinator og brobygger
  • er initiativrig og handlekraftig
  • er lyttende og imødekommende
  • har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • er en god kollega, der prioriterer sparring, videndeling og et godt arbejdsklima.

Vi forestiller os også, at du har:

  • en relevant uddannelse, gerne suppleret med eller inden for kultur og events
  • erfaringer med udarbejdelse af projektbeskrivelser og evt. fundraising.

Vi tilbyder


Hos os får du et godt og levende arbejdsmiljø, hvor vi sætter et godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsklima højt. Du får et tæt samarbejde med nærmeste kolleger og en samarbejdsflade med kolleger på tværs af kommunale forvaltninger samt en række decentrale og eksterne aktører. Desuden har du vide rammer til selv at planlægge din arbejdstid og dine opgaver, og der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er organisatorisk placeret i Plan og Kultur med reference til plan- og kulturchefen.

Arbejdssted er på Assens Rådhus, der er indrettet i de tidligere produktionsbygninger fra Assens Sukkerfabrik. Adressen er Rådhus Allé 5, 5610 Assens.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og tiltrædelse forventes senest den 1. april 2021 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte plan- og kulturchef Peter M. Nielsen på tlf.: 64 74 73 75/mail: [email protected] eller udviklingskonsulent Steen Søgaard på tlf.: 64 74 73 68/ mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er den 3. februar 2021, og første samtale forventes gennemført den 10. februar 2021. Anden samtale forventes afholdt den 23. februar 2021. Indkaldes du til anden samtale, bliver du bedt om at løse en case.

Du bedes vedlægge CV og referenceliste til din ansøgning.

Overvejer du at flytte efter dette attraktive job, kan du læse mere på www.assens.dk/lokalområder.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 13.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fyn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
13. januar 2025 299
12. januar 2025 307
11. januar 2025 312
10. januar 2025 312
9. januar 2025 313
8. januar 2025 317
7. januar 2025 310
6. januar 2025 311
5. januar 2025 320
4. januar 2025 327
3. januar 2025 328
2. januar 2025 327
1. januar 2025 330
31. december 2024 337
30. december 2024 338
29. december 2024 336
28. december 2024 336
27. december 2024 336
26. december 2024 339
25. december 2024 342
24. december 2024 349
23. december 2024 343
22. december 2024 343
21. december 2024 348
20. december 2024 349
19. december 2024 338
18. december 2024 334
17. december 2024 333
16. december 2024 319
15. december 2024 325
14. december 2024 337