Sektionschef til Data Mining & Fraud Detection

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vil du være med til at bygge morgendagens datadrevne kontrol?
I sektionen Data Mining & Fraud Detection er vi på udkig efter en sektionschef, der kan stå i spidsen for et team af 12 dygtige softwareudviklere og dataanalytikere, som udvikler løsninger, der anvender store og komplekse datasæt. Sektionen udvikler det software, der forhindrer fejl og snyd i forbindelse med udbetalingen af sociale ydelser.

Vi leder efter dig, der tager initiativ til løsninger, når du spotter udfordringer. Dig, der bevarer overblikket, følger op og sørger for tydelig kommunikation, klare aftaler og skaber struktur.

I rollen som sektionschef sætter du mål og motiverer. Samtidig sikrer du følgeskab i sektionen, når du varetager den daglige personaleledelse.

Derudover bliver det dig, der:

  • sikrer udvikling og vedligehold af vores tekniske setup, software design og arkitektur, herunder at løsningerne er automatiserede, således at der kanaliseres mere tid til udvikling og nye opgaver
  • er ansvarlig for fortsat udvikling af afdelingens medarbejdere og varetager rekrutteringen af nye
  • koordinerer snitfladerne i vores agile setup i samarbejde med vores Product Owner
  • leder opad og til siden: du bidrager til ledelsessparring og strategiske initiativer både i afdelingen og i hele Data & Analytics-området
  • har tekniske visioner, der understøtter forretningsvisioner.

Vi bygger datadrevne løsninger, der forholder sig til virkeligheden. Det kræver, udover nogle af landets skarpeste hjerner, at vi evner at løfte blikket fra databanken og ud mod verden omkring os. Vores løsninger skal nemlig virke derude. I virkeligheden. Så vi følger med tiden, og holder os i konstant udvikling.

Har du erfaring med softwareudvikling?
Du er uddannet ingeniør, datalog, softwareudvikler eller lignende, og du har erhvervserfaring med softwareudvikling og de omkringliggende processer, der gør dig i stand til at forstå den hverdag, som medarbejderne i sektionen agerer i.

Som sektionschef bidrager du til at skabe et miljø, hvor vi har et højt gå-på-mod og stort fokus på vores leverancer til kunderne. Vi finder løsninger sammen, undrer os og udfordrer det eksisterende. Du kommer også til at bidrage til at sætte en retning for afdelingen, sikre at alle medarbejdere udvikles, og at det er sjovt at gå på arbejde.

Du er analytisk og finder frem til en løsning ved kvalitetsbevidst at undersøge og vurdere fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Derudover er du med til at sikre, at deadlines overholdes, og at der bliver fulgt op.

Har du lyst til at arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
Data Mining & Fraud Detection er ét af i alt fire Centers of Excellence i ATP’s Data & Analytics. Et område med mere end 100 dataspecialister, hvor vi tilbyder et forretningsorienteret og teknisk ambitiøst miljø. Du bliver en del af Data Mining & Fraud Detection, som består af 3 sektioner med 30 kolleger i form af dygtige specialister inden for forretningsanalyse, softwareudvikling og Data Science/-analyse.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest mandag d. 29. november. Vi behandler ansøgningerne løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Annika M. Jacobsen på mobil: 2374 2356 eller på mail: [email protected].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hillerød
  • Mandag den 29. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 83
25. december 2024 84
24. december 2024 84
23. december 2024 80
22. december 2024 80
21. december 2024 81
20. december 2024 82
19. december 2024 72
18. december 2024 62
17. december 2024 57
16. december 2024 52
15. december 2024 50
14. december 2024 50
13. december 2024 51
12. december 2024 52
11. december 2024 55
10. december 2024 56
9. december 2024 54
8. december 2024 51
7. december 2024 52
6. december 2024 53
5. december 2024 49
4. december 2024 49
3. december 2024 50
2. december 2024 49
1. december 2024 62
30. november 2024 65
29. november 2024 63
28. november 2024 64
27. november 2024 57
26. november 2024 57