Introduktion til akut fordybelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Vi søger lige nu læger til introduktionsstillinger i akutmedicin.
Du kommer selvfølgelig til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet som intro-læge og som noget nyt bliver du en dag om måneden skemasat til at fokusere på et specielt område. Det kan være ultralyd, procedurer, patienter med brystsmerter, forløbene for patienter der afsluttes til egen læge eller meget andet. Det præcise område aftaler vi i forbindelse med ansættelsen.

Om Akutafdelingen

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, 45 læger og 20 sekretærer ansat. Afdelingen er etableret i 2009 og har siden fungeret som selvstændig afdeling med eget personale. Vi arbejder i teams i hverdagen og har for nylig fået en flot tilbagemelding fra Arbejdstilsynet for at have et rigtig godt kollegialt arbejdsmiljø på kryds og tværs af faggrænser.

Afdelingen har 3 fysiske afsnit, du kommer som introlæge til at arbejde i dem alle tre:

Skadestuen
Her håndterer vi større og mindre skader, inkl. opgaver som andre steder håndteres af ortopædkirurgiske læger, f.eks. reponeringer.

Modtagelsen
95% af akutte indlæggelser af voksne på sygehuset, foregår via Modtagelsen. Vi ser kørsel 1 patienter og er teamledere på hjertestopteamet, vi har behandlingsansvar og visitationsret.
Vi ser også patienter, der kommer mere fredeligt ind ad døren. Vores population er blandet og der er mange, der er multisyge, så det er ikke altid så let at spotte hvad der giver anledning til indlæggelse som man har læst i bøgerne. Vi forsøger at holde opholdstiden under 4 timer og at få tilpasset vores undersøgelser så det kan lade sig gøre på sikker vis.
Vi kigger netop nu på vores arbejdsgange mhp. at blive endnu skarpere på den akutmedicinske udredning og visitering.

Akut Diagnostisk Enhed
Akutafdelingens eget sengeafsnit som giver os mulighed for at fordybe os i nogle af de diagnostisk sværere forløb, håndtere nogle af de lettere indlæggelsesforløb og få lidt ekstra tid til at observere udviklingen i pts.tilstand.

Og så har vi et fjerde afsnit:

Uddannelse
Det er i virkeligheden her, du kommer til at tilbringe allermest tid, for hver gang du ser en patient i et af de fysiske afsnit bliver der bygget på din uddannelse.
Vores morgenkonferencer bruges på at fremlægge patientcases, der er altid noget, vi kan blive klogere på, sjældne tilstande, nye retningslinjer, nye undersøgelsesmetoder m.m. Vi har efter eller i forbindelse med morgenkonferencen på næsten alle hverdage en uddannelsesaktivitet. Vi har både fælles undervisning for alle læger, særskilt for uddannelseslæger, vi har simulation internt i afdelingen og er ved at opbygge simulation sammen med vores kirurgiske afdeling. Vi afholder også beredskabsaktiveringsøvelser, så der er rig mulighed for at prøve akutte situationer af i en uddannelsessetting. Det er en selvfølge for os at der skal være plads til de obligatoriske elementer i din intro-stilling og hvis vi får ekstra muligheder for kurser, møder m.m. er vi glade for at have vores uddannelseslæger med. Vi forventer også at du bidrager til uddannelsen af yngre kolleger og studerende – det er en naturlig del af lægefaget.

Få endnu mere info om afdelingen her: [xxxxx] Hvorfor skal du vælge at søge Holbæk?

  • Vi elsker at uddanne
  • Her er mange uddannelseslæger at sparre med (vi har både meritlæger, hoveduddannelseslæger og introduktionslæger i akutmedicin, hoveduddannelseslæger i almen medicin samt KBU-læger og udenlandsk uddannede læger i evalueringsstillinger)
  • Her er mulighed for at blive dygtig til at håndtere mange forskelligartede patientforløb, også komplicerede
  • Du bliver teamleder på Kørsel 1, hjertestop etc. Du får intern uddannelse og supervision mhp. disse funktioner
  • Stor mulighed for at udbygge dine ultralydskompetencer – vi har en del apparater og bruger ultralyd i hverdagen som supplement til den almindelige objektive undersøgelse.
  • Mulighed for deltid.
  • Mulighed for individuelle hensyn i forhold til uddannelsesinteresser, fx forskning, ledelse, undervisning
  • Holbæk er et sygehus hvor man hurtigt møder mange kolleger på tværs og kommer til at hilse på folk på gangene
  • Fordi vi går glade på arbejde hver dag og glæder os til at møde dig

Vi forventer af dig, at du

  • Er indstillet på at der er tale om en uddannelsesstilling med blandede vagter, også aften/nat og weekend.
  • Er indstillet på at give os konstruktiv feedback på den uddannelse vi leverer, så vi også kan gå klogere hjem fra arbejde hver dag
  • Har lyst til at bidrage til at afdelingen er rar at komme i uanset om man er patient, pårørende eller personale

Behov for bolig eller bekymret for at pendle?
Sygehuset tilbyder i et vist omfang midlertidige boliger, fx et værelse i en lejlighed sammen med andre yngre læger. Vi kan tilbyde at du kan tale med en af vores yngre læger som ved hvad transporten betyder for hverdagen eller kender til dagligdagen i lægeboligerne.

Måske interesseret?
Vi vil gerne fortælle meget mere, så hvis du er interesseret og har spørgsmål så skriv til os:
Cheflæge Tine Grolin Kristensen, [xxxxx]
Ansættelsen begynder 1. november 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist fredag d. 13. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 20. september 2024


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 29.08.2024
  • Øvrige
  • Holbæk
  • Fredag den 13. september 2024

Lignende jobs

  • Change-oriented LEAN(R) Partner

    Are you a strong communicator with business understanding and the ability to facilitate change through people? And do you thrive working with process development and to drive the LEAN agenda in Mai..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Teamleder - Fuldtid - Køge

    Vi søger en teamleder til vores aftenhold i vores ferskvareafdeling på vores lager i Køge. Det bliver din opgave som teamleder at være med til at sikre den højeste kvalitet i vores leverancer af fr..
    • Øvrige
    • Køge
    Få mere info
  • Head of Project Controls

    Do you have management experience in project controlling and/or cost engineering? Are you driven and eager to join Novo Nordisk’s very comprehensive and still-growing project portfolio of some of t..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Konsulent til controlling i Det Nære Sundhedsvæsen

    Din næste karrieremulighed venter på dig Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Er du intern revis..
    • Øvrige
    • Sorø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. september 2024 12
14. september 2024 14
13. september 2024 14
12. september 2024 16
11. september 2024 16
10. september 2024 16
9. september 2024 15
8. september 2024 14
7. september 2024 14
6. september 2024 14
5. september 2024 15
4. september 2024 16
3. september 2024 18
2. september 2024 17
1. september 2024 18
31. august 2024 17
30. august 2024 20
29. august 2024 17
28. august 2024 19
27. august 2024 18
26. august 2024 18
25. august 2024 18
24. august 2024 18
23. august 2024 17
22. august 2024 20
21. august 2024 22
20. august 2024 21
19. august 2024 19
18. august 2024 20
17. august 2024 20
16. august 2024 19