Studentermedhjælpere søges til udlændingeområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København K

Udlændingestyrelsen søger et antal studentermedhjælpere til Center for Familie og Besøg, Center for Administration og Asylindkvartering og Område for Databeskyttelse og Særlige projekter, der kan bistå med forskelligartede administrative opgaver i forhold til bl.a. sagsbehandling af udlændinges ophold i Danmark. Der kan være tale om både faste og midlertidige stillinger.

Lidt om alt det vi tilbyder

Du kommer til at være en del af Udlændingestyrelsen, hvor hovedområdet er administration af lovgivningen om udlændinge. I Center for Familie og Besøg behandles bl.a. ansøgninger om visum, familiesammenføring, forlængelse, permanent ophold samt sager om udvisning. Center for Administration og Asylindkvartering håndterer opgaver inden for bl.a. økonomi, forretningsudvikling samt presse- og direktionsbetjening og Område for Databeskyttelse og Særlige projekter arbejder med projektledelse og internationale projekter. Desuden håndteres opgaver med indkvartering af asylansøgere m.fl. samt etablering, drift og vedligehold af asylcentre.

I Center for Familie og Besøg søges der studentermedhjælpere til Kontoret for Pas og Udvisning, Visumkontoret og 1. Familiesammenføringskontor:

Kontoret for Pas og Udvisning behandler blandt andet sager om administrativ udvisning af udlændinge og udtalelser om udvisningsspørgsmål til anklagemyndigheden samt sager vedrørende udstedelse af konventions- og fremmedpas.

Visumkontoret håndterer alle opgaver vedrørende visumsagsbehandlingen, herunder ansøgninger om visum og forlængelser, behandling af klager over afslag samt forhåndsgodkendelse af virksomheder.

1. Familiesammenføringskontor behandler sager om familiesammenføring.

I Center for Administration og Asylindkvartering søges der studentermedhjælpere til Kontoret for Indkvarteringsvilkår:

Kontoret for Indkvarteringsvilkår har det overordnede ansvar for koordination og strategisk styring samt tilsyn af indkvarteringsområdet og behandler en række sager, som f.eks. sager om asylansøgeres adgang til at bo uden for asylcentrene og tage beskæftigelse eller sager om sundhedsbehandling og sociale foranstaltninger.

I Område for Databeskyttelse og Særlige projekter søges der studentermedhjælpere til Schengensekretariatet:

Schengensekretariatet arbejder med tværgående EU-projekter, og har bl.a. en række opgaver som vedrører koordinering af It-spørgsmål og afholdelse af workshops med repræsentanter fra forskellige fagkontorer.

Alle de nævnte kontorer er beliggende i Næstved.

Fælles for kontorerne er, at de varetager sager, som er yderst komplekse, og som ofte skal vurderes i lyset af Danmarks internationale forpligtelser.

Som studentermedhjælper i Udlændingestyrelsen vil du varetage lettere sagsbehandling, skrive- og kopieringsopgaver samt andet forefaldende arbejde inden for Udlændingestyrelsens kerneområder. Der er tale om områder af stor betydning for den enkelte udlænding, men også områder af stor samfundsmæssig vigtighed, politisk interesse og mediebevågenhed.

Du vil indgå i et spændende og fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet er afgørende, og hvor tempoet er højt. Du vil derfor få et godt indblik i arbejdet som sagsbehandler inden for Udlændingestyrelsens kerneområder. I kontorerne bliver du en del af en gruppe engagerende og fagligt dygtige medarbejdere med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Vores forventninger til dig

Du læser jura eller en anden relevant samfundsfaglig uddannelse, og vi ser gerne, at du som minimum er på 2. år af grunduddannelsen. Du har flair for forvaltningsret og har interesse for og lyst til at beskæftige dig med udlændingeområdet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er serviceminded, udadvendt, mødestabil og ansvarsbevidst
  • har gode skriftlige dansk- og engelskkundskaber
  • udviser modenhed og professionalisme i din fremtræden
  • er åben og fleksibel
  • er kvalitetsbevidst og grundig

Det er en fordel, hvis du har:

  • anden relevant erhvervserfaring – f.eks. med kontorarbejde
  • erfaring med Microsoft Office pakken, herunder Excel
  • flair for it

Yderligere information

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt under hele din ansættelse.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte:

  • Kontorchef Pernille Piel-Steenberg på telefonnummer 20 66 50 75 eller på e-mail [email protected] (Kontoret for Pas og Udvisning)
  • Kontorchef Kirsa Reinholt på telefonnummer 35 30 86 65 eller på e-mail [email protected] (Visumkontoret)
  • Specialkonsulent Freya Semanda på telefonnummer 35 30 83 35 på e-mail [email protected] (1. Familiesammenføringskontor)
  • Kontorchef Camilla Sparre Rügge på telefonnummer 93 58 71 92 på e-mail [email protected] (Schengensekretariatet)
  • Souschef Jasmina Jankovic på telefonnummer 61 81 60 06 eller på e-mail [email protected] (Kontoret for Indkvarteringsvilkår).

Søg stillingen

Vi forventer at holde samtaler i uge 37. Der vil muligvis være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0