[xxxxx] søger koncernsikkerhedschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du mod på at tage ansvaret for sikkerheden i Kriminalforsorgen og bidrage til at holde Danmark trygt? Og vil du samtidig opretholde ro og orden i landets fængsler og arrester? Hvis svaret er ja, så har du chancen for at søge stillingen som koncernsikkerhedschef i Kriminalforsorgen.

Dine opgaver

Som koncernsikkerhedschef får du ansvaret for at understøtte, styre og udvikle Kriminalforsorgens sikkerhedsindsats, der er en grundsten i den daglige drift af landets fængsler og arrester. Sikkerhedsindsatsen handler blandt andet om at undgå undvigelser, bekæmpe indsmugling af ulovlige effekter, herunder narkotika samt forebygge overfald på ansatte og indsatte.

Du vil blandt andet skulle arbejde for, at:

  • Sikre et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på sikkerhedsopgaverne i landets fængsler og arrester samt udslusningsfængsler og KiF-afdelinger.
  • Sikre standardiserede sikkerhedsprocedurer på tværs af Kriminalforsorgens driftsenheder og fortsat professionalisering af Kriminalforsorgens sikkerhedsarbejde, herunder de efterretningsbaserede indsatser.
  • Sikre et tæt samarbejde mellem direktoratet, kriminalforsorgsområderne og de enkelte driftsenheder, så sikkerhedsindsatserne tilrettelægges med afsæt i de driftsmæssige forhold og rammer.
  • Implementere de sikkerhedstiltag, der fremgår af den politiske flerårsaftale for Kriminalforsorgen.
  • Sikre et godt samarbejde med andre myndigheder, herunder Justitsministeriets departement og de øvrige myndigheder i Justitsministeriets koncern.
  • Kommunikere internt og eksternt om Kriminalforsorgens sikkerhedsarbejde, der generelt nyder stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

Opgaverne varetages i tæt samspil med de øvrige enheder i Direktoratet for Kriminalforsorgen, kriminalforsorgsområderne med tilhørende institutioner samt andre myndigheder, navnlig de øvrige myndigheder på Justitsministeriets område, herunder politiet og PET.

Koncern Sikkerhed er organisatorisk placeret i Center for Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen sammen med Koncern Transport og Bevogtning. Koncern Sikkerhed består af 3 enhedsledere og ca. 30 medarbejdere, som primært er akademikere og fængselsbetjente, og som blandt andet arbejder med efterretningsanalyse, organiseret kriminalitet, sikringsteknik, sikkerhedsstandarder samt radikalisering og voldelig ekstremisme. Kriminalforsorgens hundeførere er også forankret i Koncern Sikkerhed.

Som chef for Koncern Sikkerhed vil du indgå i centrets ledelsesgruppe og referere til centerdirektøren i Center for Sikkerhed. Centrets centerstab, der består af tre medarbejdere, og de tre enhedsledere refererer til chefen for Koncern Sikkerhed.

Kvalifikationer

Chefen for Koncern Sikkerhed skal være en resultatorienteret leder, der med organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner kan levere tydelig understøttelse, udvikling og styring af sikkerhedsopgaverne i Kriminalforsorgen. Du skal som chef agere strategisk, sætte retning og eksekvere, men også indgå i konkret problemløsning i samarbejde med sikkerhedsorganisationen og de medarbejdere i Kriminalforsorgens institutioner, der til daglig arbejder med sikkerhedsopgaver.

Kriminalforsorgens styringsopgave er kompleks. Der lægges derfor vægt på, at chefen har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt ledelses- og styringsmæssig erfaring fra større virksomheder, herunder gerne fra en offentlig virksomhed. Derudover skal chefen evne at tilegne sig viden om og forståelse for Kriminalforsorgens problemstillinger, regelsæt og funktion i den samlede straffesagskæde.

Vi tilbyder

  • Arbejde, der giver mening, i en samfundsbærende organisation med ca. 4.300 kolleger.
  • Ansvar for en vigtig del af Kriminalforsorgens samlede virksomhed med gode muligheder for at præge udviklingen og skabe resultater.
  • Gode udviklingsmuligheder med samarbejdsflader ud i Kriminalforsorgens koncern og over mod andre myndigheder, herunder Justitsministeriets departement og de øvrige myndigheder på Justitsministeriets område.
  • En udfordrende hverdag med komplekse opgaver, der løses af dygtige og engagerede kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1, medmindre du i forvejen er udnævnt tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål med tiltrædelse den 1. september 2023.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K. Da Koncern Sikkerhed understøtter sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgens institutioner, vil der forekomme tjenesterejser.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen i stillingen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerdirektør i Center for Sikkerhed Anne Erlandsen på telefon 22781335.

Du kan læse mere om Kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.Kriminalforsorgen.dk.

Ansøgningen

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest mandag 22. maj 2023.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 7. juni 2023.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Dronningen.

Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge.

Om Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave.

Vi er de sidste led i straffesagskæden og er sammen med politi, anklagemyndighed og domstole en af grundstenene i retsstaten. Uden en stærk kriminalforsorg forsvinder fundamentet for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Derudover sover Kriminalforsorgen aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Kriminalforsorgen. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Mandag den 22. maj 2023

Lignende jobs

  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • HR-administrator til kursus og uddannelse

    Fri kontakt
    HR-administrator til kursus og uddannelse i København. Du er grundig til fingerspidserne og har et stort planlægningsgen. Du holder af at være i kontakt med og koordinere med mange forskellige mennesker på alle niveauer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
3. februar 2025 1
2. februar 2025 1
1. februar 2025 1
31. januar 2025 1
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1
21. januar 2025 1
20. januar 2025 1
19. januar 2025 1
18. januar 2025 1
17. januar 2025 1
16. januar 2025 1
15. januar 2025 1
14. januar 2025 1
13. januar 2025 1
12. januar 2025 1
11. januar 2025 1
10. januar 2025 1
9. januar 2025 1
8. januar 2025 1