Skarp fuldmægtig med interesse for politikudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Skarp fuldmægtig med interesse for politikudvikling Har du lyst til at være med til at udvikle og fremtidssikre velfærden på ældre- og socialområdet i Danmark? Og er du interesseret i at skabe forandringer? Vi tilbyder en spændende stilling på et område med stort politisk fokus. Du får lov til at arbejde med politikudvikling i et center med højt til loftet og gode kolleger.

Stillingen
Med regeringsgrundlaget er der fremlagt store og ambitiøse planer for en omfattende frisættelse af den offentlige sektor og med stort fokus på ældreområdet.

Center for Ældre og Tværgående velfærd er et dynamisk center med fokus på politikudvikling på ældre-, social- og boligområdet. Lige nu søger vi en skarp fuldmægtig, der har blik for sammenhænge, tænker politisk og strategisk og trives i samarbejde med mange mennesker med forskellige perspektiver.

Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer til gavn for borgerne.

Du kan bl.a. komme til at arbejde med:

  • Betjening af ældreministeren og social- og boligministeren, herunder besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, møder, politikudvikling, forhandlinger mv.
  • Udvikling af nye tværgående velfærdsløsninger. Vi arbejder med frisættelse i den offentlige sektor, herunder en omfattende reform af ældreområdet. Vi deltager også i betjeningen af Sundhedsstrukturkommissionen, som er nedsat af regeringen for at fremme et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Civilsamfund og fonde. Vi arbejder med at understøtte et stærkt civilsamfund på social- og ældreområdet, der kan være med til at løfte velfærd og fællesskaber. Derudover arbejder vi for at styrke ministeriets dialog og samarbejde med private fonde om centrale dagsordener og i konkrete projekter.
  • Sociale investeringer og virksomme indsatser. Vi arbejder med at skabe gode rammer for sociale investeringer i indsatser, der gør en forskel for sårbare og udsatte borgere.
  • Interessenthåndtering. For at vi kan lykkes med at skabe fælles forståelse og sætte retning for området, er vi i tæt og løbende dialog med relevante interessenter.

Dig
Du er formentligt uddannet inden for statskundskab, sociologi eller økonomi eller lignende, og du kan være nyuddannet eller have mere erfaring.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Interesserer dig for, hvordan social-, Bolig- og ældreområdet fungerer. Det gælder hele vejen fra Folketinget ud til borgeren, der modtager en indsats.Du skal være med til at strukturere og omsætte den viden, vi har fra centralt hold, til virksomme indsatser for borgerne.
  • Kan lide at arbejde projektbaseret, i teams og tage ansvar.
  • Formulerer dig klart. Både skriftligt og mundtligt formår du at kommunikere til mange forskellige modtagere og at gøre det komplekse let at forstå.
  • Bliver motiveret af udvikling og af et miljø med fokus på resultater og høj kvalitet.
  • Trives med at være i dialog med mange mennesker, der har forskellige faglige baggrunde, holdninger og tilgange. Den ene dag har du en ekspert i røret, den anden dag en vigtig interesseorganisation, ligesom du arbejder tæt sammen med kollegaer i hele huset. Det falder dig naturligt at skabe gode samarbejdsrelationer.

Center for Ældre og Tværgående Velfærd
Du bliver en del af Center for Ældre og Tværgående Velfærd i Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement. Kendetegnet for centrets arbejde er, at vi arbejder på tværs af fag- og ressortområder og er motiveret af udvikle nye og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med gode kolleger, aktører og interessenter i og uden for ministeriet. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og et center med masser af energi og godt socialt fællesskab.

Departementet
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for ældre og for udsatte mennesker i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, bolig- familierets- og ældreområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat i henhold til AC-overenskomsten som fuldmægtig.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social-, Bolig- og Ældreministeriets Departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. november 2023 eller snarest herefter. Stillingen er på fuldtid.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Jeppe Villumsen på tlf. 50 84 70 06 og mail [email protected] eller souschef Rikke Wagner på tlf. 41 85 10 04 og mail [email protected].

Søg
Send ansøgning, CV og karakterbevis elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 18. oktober 2023. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Onsdag den 18. oktober 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0