Finansministeriet søger studerende til minister- og ledelsessekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København K

Er du effektiv, detaljeorienteret og har du interesse for politiske processer på højeste niveau? Er du god til at få ting fra hånden, samtidig med at du bidrager til en god stemning i en travl hverdag? Så er du måske den nye student i Finansministeriets minister- og ledelsessekretariat. Som student i minister- og ledelsessekretariatet får du en unik indsigt i finansministerens og departementschefens hverdag og regeringsarbejdet samt et godt springbræt videre, når du er færdig med studiet.

Om stillingen Du bliver en del af minister- og ledelsessekretariatet, som er stabsfunktionen for finansministeren, departementschefen og afdelingscheferne i Finansministeriet. Vores hverdag er bygget op omkring ministeren og departementschefen, hvilket indebærer en bred vifte af opgaver. Sekretariatet har bl.a. ansvar for kalenderstyring, mødeforberedelse, koordination af forhandlinger samt den strategiske og politiske planlægning i Finansministeriet.

Spændvidden i arbejdet er stor, og du kommer til at arbejde i et politisk miljø helt inde i hjertet af Finansministeriet. Derudover får du et unikt og tværgående indblik i Finansministeriets mange sager og forskellige fagkontorer.

Du vil bl.a. skulle bidrage til:

  • Praktisk forberedelse af møder (fx print, pakning og koordinering af mødemateriale til regeringsudvalg og forhandlingsmøder mv.)
  • Overblik over fremdrift af sager
  • Kontakt til Finansministeriets fagkontorer, andre ministerier og Folketinget
  • Den langsigtede og strategiske planlægning (fx udarbejdelsen af overblik over ministerens sager, centrale forhandlingsforløb mv.)
  • Håndtering af ministerens post (fx borgerhenvendelser)
  • Udviklingen af Finansministeriets minister- og ledelsesbetjening (fx processerne relateret til regeringsudvalgene og betjeningen af Folketinget)
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Vi tilstræber at sammensætte en opgaveportefølje med forskelligartede og udviklende opgaver. Din arbejdsdag vil derfor bestå både af praktiske opgaver relateret til den daglige betjening af ministeren og departementschefen samt opgaver af mere fordybelsesmæssig og strategisk karakter.

Om dig Du er fagligt stærk og initiativrig. Du evner at agere naturligt i et politisk miljø, der er præget af høj hastighed og høje forventninger.

Du er derudover en holdspiller og har gode relationelle og personlige kompetencer og formår at anvende dem i praksis. Du er god til at bevare overblikket, er serviceorienteret og imødekommende – og kan bevare disse egenskaber i travle perioder med forhandlinger mv.

Samtidig er du grundig, detaljeorienteret og proaktiv i forhold til dine arbejdsopgaver. Du skal være i stand til at håndtere fortrolige sagsgange og fungere godt både selvstændigt og i arbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du sætter pris på at have gode kollegaer og bidrager selv til et godt arbejdsklima.

En del af dit arbejde kræver teknisk snilde og en spids pen, så det er også en fordel, hvis du er god til Word, Excel og PowerPoint.

Endelig er du i gang med en relevant videregående universitetsuddannelse (fx stud.scient.pol. eller stud.polit.).

Om os I Finansministeriet varetages en bred vifte af opgaver, som bidrager til at give regeringen det bedst mulige grundlag for at træffe centrale politiske beslutninger og for at føre en sund økonomisk politik.

Minister- og ledelsessekretariatet består af ministerens sekretariat, politisk sekretariat, departementschefens sekretariat samt Finansministeriets presse- og kommunikationsenhed.

I minister- og ledelsessekretariatet får du et job med engagerede og dygtige kollegaer. Med en hverdag bygget op omkring ministeren, departementschefen og Finansministeriets øvrige ledelse er tempoet som regel altid højt. I kontoret lægger vi derfor stor vægt på godt samarbejde, et højt humør, og at vi hjælper hinanden særligt i spidsbelastningsperioder.

Vi lægger derudover stor vægt på, at det skal være sjovt og rart at gå på arbejde. Derfor taler vi i kontoret også om mange andre ting end arbejdsopgaverne, ligesom at vi løbende prioriterer at lave diverse sociale ting med hinanden i kontoret.

Ansættelsesvilkår Der vil være perioder med høj arbejdsbelastning, hvor vi forventer fleksibilitet fra din side. Vi er til gengæld også meget fleksible, når det kommer til eksamensperioder og ferier. I gennemsnit kan du forvente en arbejdsuge på ca. 15 timer, som tilrettelægges efter aftale med dine nærmeste kollegaer og under hensyn til dine studier.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse og opretholde denne under hele dine ansættelse.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ministersekretær Amalie Græsbøll Weimann (40 23 93 05 eller [email protected]) eller kontorchef for minister- og ledelsessekretariatet Anne Assenholm Nielsen (21 16 10 94 eller [email protected]).

Ansøgning Din ansøgning med CV og eksamenspapirer sendes via statens eRekruttering - Tryk på knappen ’Søg stillingen’. Indsend din ansøgning senest tirsdag d. 19. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler i november.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Tirsdag den 19. november 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0