Vil du være med til at lede udviklingen af [xxxxx]s vedligehold af ejendomme?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi styrker organisationen og søger en analytisk og byggeteknisk stærk kollega til stillingen som faglig ansvarlig for planlægning og udførsel af vedligeholdelse.

Om din kommende arbejdsplads
kriminalforsorgens kapacitet skal over de kommende år moderniseres. Som medarbejder i Koncern Ejendomme vil du være en del af kriminalforsorgens center for ejendomme, der varetager den tværgående styring af bygningsområdet. Her vil du blive en aktiv del af et højt prioriteret udviklingsområde, med mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling.

Dine opgaver som faglig ansvarlig
Koncern Ejendomme tæller indtil videre kun 4 medarbejdere, som arbejder med bl.a. vedligehold af ejendomme. Som faglig ansvarlig skal du være med til, i samarbejde med enhedslederen, at afdække evt. kompetencebehov og udvide enheden, så den kan sikre en ansvarlig drift og vedligeholdelse af ejendommene.

I dine daglige opgaver vil du bl.a. have fokus på at:

  • Udvikle enheden og styrke samarbejdet med alle matriklerne
  • Afdække vedligeholdelsesbehov på ejendommene samt udfærdige budgetter for vedligehold med 5-10 års perspektiv
  • Gennemfører vedligeholdelsesprojekter på ejendommene
  • Koordinere bygningssyn med eksterne rådgivere og de enkelte områder
  • Have fokus på en proaktiv vedligeholdelsestilgang, hvor tingene bliver taget inden der opstår nedbrud eller svigt
  • Udarbejde og implementere standarder for energi, indeklima og bæredygtighed
  • Medvirke til at opbygge nødvendigt ejendomsdata i FM platform
  • Understøtte den daglige drift med teknisk sparring
  • Sikre et tæt samarbejde med øvrige interessenter i organisationen

Herudover vil du bidrage til at identificere tværgående udviklings- og indsatsområder, for at udvikle og styrke Koncern Ejendomme og vedligeholdsindsatsen i den eksisterende ejendomsportefølje.

Vores forventninger til dig
For at kunne blive en succes i stillingen, skal du:

  • Besidde en bred byggeteknisk viden, og meget gerne have erfaring med planlægning og gennemførsel af bygningsvedligehold
  • Være en motiverende, forandringsvillig og resultatorienteret kollega, der kan agere strategisk og hjælpe med at sætte retning
  • Have organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra lignende stilling, gerne fra en offentlig bygherreorganisation. Det er en væsentlig fordel, at du har indgående kendskab til processerne vedrørende vedligehold og administration af ejendomme, herunder budgetplanlægning, business-cases, risikostyring og byggejura.

Et dynamisk arbejdsmiljø i en organisation i udvikling
Vi kan tilbyde et meningsfuldt job i en dynamisk organisation, med stor politisk bevågenhed. Vi vægter at have et arbejdsmiljø hvor tværfaglighed og personlig udvikling prioriteres højt, med faglig sparring på tværs af de enkelte teams og enheder, for bedst at kunne varetage de varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Som faglig ansvarlig vil du få en bred kontaktflade til hele organisationen.

Der kan forekomme tjenesterejser, idet ejendomsporteføljen strækker sig over 80 matrikler fordelt på fængsler, arresthuse og udslusningsfængsler over hele landet, i Grønland, på Færøerne og i Kosovo.

Løn- og Ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest onsdag den 20. november 2024.

Vi holder løbende samtaler og stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder for Vedligehold, Teknik og Arealer, Morten Weiss tlf. 7255 4003

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på kriminalforsorgen - Vi driver landets fængsler

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Onsdag den 20. november 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0