Talent til strategisk økonomistyring søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet (KU) søger en medarbejder til den strategiske økonomistyring på fakultetet.

SUND er med 3.450 medarbejdere, 7.850 studerende, 1.650 ph.d.-studerende og en omsætning på ca. 3,5 mia. kr. et af Europas største sundhedsvidenskabelige fakulteter. Vi uddanner bl.a. morgendagens læger, dyrlæger, farmaceuter og tandlæger, og skaber ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for samfundet og det enkelte individ.

I økonomistyringssektionen ser vi det som en kerneopgave at sikre økonomistyring, der skaber værdi for institutter og centre på SUND og samtidig sikrer en robust økonomi for fakultetet som helhed med rum til strategiske prioriteringer.

Vi forventer, at du er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring, og har lyst til at prøve kræfter med økonomistyring på et stort og spændene fakultet. Du vil have tæt kontakt til dine kolleger i økonomistyringssektionen, som vil være til rådighed for oplæring og løbende sparring om dine arbejdsopgaver. Der vil være løbende udvikling i dine opgaver og du skal være klar på en stejl læringskurve. Vi forventer at du kommer til at løse opgaver indenfor følgende områder.

  • Controlling af enhederne på SUND i form af budget- og regnskabsopfølgning
  • Udvikling og vedligeholdelse af fakultetets overordnede budget og rammestyringsmodel
  • Udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg til ledelsen på SUND
  • Løbende driftsmæssige økonomistyringsopgaver

Vi forventer at du har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse (fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm.) eller lignende relevante kompetencer, og at du:

  • Kan arbejde systematisk med tal og data
  • Er analytisk skarp og hurtigt kan sætte dig ind i nye og komplekse områder

Herudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring (evt. fra studiejob) med økonomistyring i stat, kommuner eller lignende
  • Har erfaring med at håndtere og fremstille store mængder data
  • Er god til at præsentere komplekse problemstillinger i skrift og tale
  • Er åben, nysgerrig og forstår værdien i at etablere gode professionelle relationer i organisationen, på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • Kan trives i en varieret hverdag med både faste økonomistyringsopgaver og strategiske udviklingsprojekter

Vi tilbyder
Vi er et stærkt team på 6 medarbejdere og indgår i en større, velfungerende stabsafdeling. Vi kan tilbyde dygtige kolleger og spændende varierede og udfordrende arbejdsopgaver. Vi prioriterer samarbejde højt, har en god og uformel omgangstone og har et stort fokus på den enkeltes og afdelingens trivsel.

Vi har til huse i dejlige lokaler på Panum centralt på Nørrebro – tæt på byen, Søerne, offentlig transport og med parkeringsmuligheder.

Ansættelse er på fuld tid og vil ske som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning
Send din ansøgning inkl. CV og eksamensbeviser via jobportalen (klik på SØG STILLINGEN nederst i opslaget), så den er os i hænde senest 13. juni 2024. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler frem mod slutningen af juni og med forventet opstart den 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomistyringschef Signe Thiim Knudsen på tlf. 93 56 36 99.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administrationen. Du opfordres til at kontakte Signe Thiim Knudsen (93 56 36 99) for at høre nærmere til sammenhængen mellem dette stillingsopslag og den administrative reform.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelse og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København N
  • Torsdag den 13. juni 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Vikarstilling: Konsulent til DI's arbejde med udda...

    Fri kontakt
    Har du et bredt kendskab til uddannelsespolitik og de videregående uddannelser og kan du netværke med personer på Christiansborg, i ministerier, i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner og i andre organisationer? Er du analytisk og struktureret?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedarbejder til Klimaklar Produktionsvirk...

    Fri kontakt
    Er du passioneret omkring grøn omstilling og ønsker du at bidrage til en bæredygtig fremtid og virksomhedernes værdiskabelse? DI’s afdeling for Strategiske indsatser søger en engageret studentermedarbejder til vores lærings- og rådgivningsprogram Klimaklar Produktionsvirksomhed.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. januar 2025 25
22. januar 2025 23
21. januar 2025 24
20. januar 2025 24
19. januar 2025 25
18. januar 2025 25
17. januar 2025 25
16. januar 2025 24
15. januar 2025 23
14. januar 2025 22
13. januar 2025 22
12. januar 2025 22
11. januar 2025 22
10. januar 2025 23
9. januar 2025 23
8. januar 2025 22
7. januar 2025 22
6. januar 2025 22
5. januar 2025 22
4. januar 2025 22
3. januar 2025 22
2. januar 2025 22
1. januar 2025 22
31. december 2024 24
30. december 2024 24
29. december 2024 24
28. december 2024 24
27. december 2024 24
26. december 2024 25
25. december 2024 25
24. december 2024 25