Enhedschef til KiF København, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du være med i en stærk ledelse af Kriminalforsorgen?

Vi søger en enhedschef til tilsynsenheden i KIF København med tiltrædelse pr. 1. august 2021 eller snarest herefter.

KiF København er en enhed i Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som er beliggende i Kriminalforsorgen Hovedstaden.

KiF København består af en tilsynsenhed og en fodlænkeenhed. Derudover deler KiF København lokaler med UngeKriminalforsorgen, som fører tilsyn med, at børn og unge efterlever de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse med.

KiF København, tilsynsenheden, fører tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, samfundstjenestedømte og behandlingsdømte. Endvidere udarbejder enheden personundersøgelser iht. retsplejelovens §808 til brug for retten. I tilsynsenheden er der ansat omkring 45 medarbejdere, hvoraf den største personalegruppe er socialrådgivere. Derudover der ansat to enhedsledere.

Om stillingen
Du skal som enhedschef sikre, at din enhed lever op til sine måltal og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af enhedens drift og udvikling i samspil med områdets andre enheder/institutioner.

Dit ledelsesansvar vil være todelt og udgøres af ressource- og driftsledelse som en del af institutionsledelsen, hvor driften koordineres, og af personaleledelse i enheden, hvor fokus er at sikre faglig ledelse og kompetenceudvikling af enhedslederne og medarbejderne.

Det er enhedschefens ansvar, at der pågår fagligt arbejde af høj kvalitet, og derved vil enhedschefens rolle være at sikre opfølgning på kvaliteten i opgaveløsningen i enheden i form af blandt andet sparring og feedback til primært enhedslederne.

Det er vigtigt, at du sørger for at skabe tværgående sammenhænge mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver samt styrke og vedligeholde relationerne til områdets mange samarbejdspartnere.

Du skal se vigtigheden af samarbejde om ressourcer og kompetenceudvikling dels i eget område og dels på tværs af hele Kriminalforsorgen.

Dine arbejdsopgaver vil være, at:

  • lede gennem ledere
  • sikre stabil og effektiv drift af tilsynsområdet, samt arbejdet med personundersøgelser
  • sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
  • anerkende positiv adfærd og følge op på adfærd, der er uhensigtsmæssig
  • være garant for de rette værdier i din enhed
  • sikre og optimere organiseringen og driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • have fokus på forebyggelse af sygefravær og sikre håndtering af sygefraværet.

Om dig
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og en relevant lederuddannelse, og du forstår at omsætte strategiske opgaver til et operationelt niveau. Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne.

Det er vigtigt, at du udviser integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som en rollemodel for enhedsledere og medarbejdere i hele institutionen.

Det vil være en fordel, at du har et grundigt kendskab til Kriminalforsorgen fra nuværende eller tidligere ansættelse i Kriminalforsorgen og gerne erfaring med ledelse af kerneopgaven i tilsynsdelen af KiF.

Vi forventer ydermere, at du:

  • kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
  • kan lede gennem ledere med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • evner at arbejde i det uvisse og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen
  • kan indgå i arbejdet på tværs af de øvrige enheder i institutionen
  • at du har stærke samarbejdsevner og kan byde aktivt ind i institutionsledelsen, hvor du har evnen til at ”slippe” din enhed, se helheder og udfordre silotænkning
  • er loyal over for trufne beslutninger og værdier
  • har solide kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation
  • at du har kørekort kat. B.

Om Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne
Institutionen består af flere enheder, der er fordelt over et relativt stort geografisk areal: KiF København, UngeKriminalforsorgen København, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne, Hillerød Arrest, Frederikssund Arrest, Bornholm Arrest, Færøerne Arrest, Pension Engelsborg og Pension Brøndbyhus.

Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne, og der må påregnes en vis mødeaktivitet på andre matrikler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst i staten og afhænger af din uddannelses- og faglige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet. Aflønning sker i øvrigt efter principperne i Ny Løn.

Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid og ønskes besat pr. 1. august, hvilket dog afhænger af sikkerhedsgodkendelsen. Du vil endvidere skulle indgå i en bagvagtsordning for institutionen.

Arbejdspladsen er beliggende på Kristineberg 4, 2100 København Ø.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Det er ligeledes en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 1-2 måneder.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. juni 2021.

Hvis du i forvejen er tjenestemand skal du senest den 23. juni 2021 tillige have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.

Vi forventer at holde samtaler i uge 25 og 26. Der anvendes test mellem 1. og 2. samtale.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte institutionschef Rikke Jørgensen på telefon 72 55 77 79.

Spørgsmål vedrørende ansættelsesvilkår og løn kan stilles til juridisk fuldmægtig Christine Faarup på telefon 72 55 46 31.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Torsdag den 17. juni 2021

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
29. januar 2025 52
28. januar 2025 50
27. januar 2025 50
26. januar 2025 51
25. januar 2025 51
24. januar 2025 50
23. januar 2025 49
22. januar 2025 47
21. januar 2025 47
20. januar 2025 46
19. januar 2025 46
18. januar 2025 46
17. januar 2025 44
16. januar 2025 44
15. januar 2025 44
14. januar 2025 42
13. januar 2025 43
12. januar 2025 44
11. januar 2025 44
10. januar 2025 42
9. januar 2025 42
8. januar 2025 41
7. januar 2025 42
6. januar 2025 45
5. januar 2025 49
4. januar 2025 51
3. januar 2025 54
2. januar 2025 56
1. januar 2025 57
31. december 2024 58
30. december 2024 57