Vikarstilling: Skarp og processtærk fuldmægtig til DMI’s direktionssekretariat (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København Ø

Er du god til at holde snor i processer og få det væsentligste frem i en sag? Vil du være tæt på beslutningerne og understøtte direktionen i en hverdag, der sjældent ligner hinanden? Så vil jobbet som fuldmægtig hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være lige noget for dig!

På DMI arbejder vi med viden og data om vejr, klima og hav. Vores arbejde er med til at sikre menneskeliv og forberede rigsfællesskabet på farligt vejr og konsekvenser af klimaforandringerne.

Vi søger en fuldmægtig til et barselsvikariat i vores direktionssekretariat. Som fuldmægtig skal du fungere som bindeled mellem direktionen, den stærke faglighed på DMI og de politiske beslutningsprocesser på Slotsholmen. Du vil som vores nye kollega blandt andet skulle udarbejde oplæg til direktionen, koordinere tværgående processer og forskellige mødefora samt håndtere de mange forskelligartede opgaver, der løbende dukker op.

Direktionssekretariatet er forankret i enheden Politik og Strategi, som bl.a. koordinerer og producerer DMI’s sager til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, holder snor i den strategiske udvikling af DMI og koordinerer DMI’s arbejde i en række internationale organisationer. Fællestrækket for arbejdet i Politik og Strategi er, at opgaverne kræver tværgående koordinering og har stor fokus i både chefkreds og direktion, fordi sagerne ofte er af strategisk, politisk eller forretningskritisk karakter.

Din hverdag på DMI Du vil få en dynamisk hverdag, hvor du vil skulle arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af DMI med mange forskellige fagligheder: forskere, meteorologer, it-udviklere og andre faggrupper. Du vil derfor få brug for dine gode samarbejdsevner og evne til at sætte dig ind i andre fagligheder. Du vil i stillingen komme til at arbejde tæt på både direktionen og den øvrige chefkreds og få stor indsigt i instituttets strategiske arbejde med ledelse.

Du vil komme til at gøre fuldt brug af dine stærke generalistkompetencer, når den gode proces skal tilrettelæges, beslutningsoplæg skal skæres til, og der skal koordineres på tværs af organisationen eller med departementet.

Du vil blandt skulle:

  • koordinere bestillinger fra vores departement og andre myndigheder
  • bidrage til direktions- og departementsbetjening
  • koordinere i projekt- og udvalgsarbejde samt tværgående opgaver på DMI
  • udarbejde høringssvar og andet sagsbehandling
  • samarbejde med andre offentlige myndigheder
  • forberede og afrapportere fra møder.

Hvem er du? Det vigtigste er, at du har mod på udfordringer, er stærk analytisk og god til både samarbejde og processer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er god til at formidle i et præcist og letforståeligt sprog – både skriftligt og mundtligt
  • er dygtig til at koordinere og arbejder struktureret med dine opgaver
  • er proaktiv og selvstændigt leverer høj kvalitet – også under tidspres
  • er serviceminded og god til at samarbejde med både direktion, ledere og medarbejdere

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse som fx cand.scient.pol, cand.scient.adm, eller lignende. Måske har du et par års erfaring.

Vi tilbyder Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et dynamisk miljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Her er højt til loftet, plads til den enkelte og rig mulighed for at udfolde opgaveporteføljen alt efter kompetencer. Dine kommende kollegaer er kendetegnet ved at kunne kombinere flere opgaver på samme tid, korte frister og godt samarbejde.

Du vil indgå i en enhed med ni kolleger foruden enhedens daglige leder og indgå i en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der ikke er langt fra medarbejder til direktion.

Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, udsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for optimal planlægning i et klima under forandring. Som rigsfællesskabets videncenter og myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI’s en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kan i 2022 fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 270 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på Lyngbyvej i København.

Løn - og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønningsker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg svarende til dine kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat frem til august 2022 (37 timer pr. uge).

Stillingen er til besættelse d. 3. januar 2022 eller tidligere.

Har du spørgsmål til stillingen eller mulige karriereveje på DMI efter barselsvikariatet, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder for Politik og Strategi, Simon Svith, på telefon 6139 3139.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest d. 18. november 2021.

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 47. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Torsdag den 18. november 2021

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
4. februar 2025 49
3. februar 2025 48
2. februar 2025 50
1. februar 2025 50
31. januar 2025 52
30. januar 2025 52
29. januar 2025 52
28. januar 2025 50
27. januar 2025 50
26. januar 2025 51
25. januar 2025 51
24. januar 2025 50
23. januar 2025 49
22. januar 2025 47
21. januar 2025 47
20. januar 2025 46
19. januar 2025 46
18. januar 2025 46
17. januar 2025 44
16. januar 2025 44
15. januar 2025 44
14. januar 2025 42
13. januar 2025 43
12. januar 2025 44
11. januar 2025 44
10. januar 2025 42
9. januar 2025 42
8. januar 2025 41
7. januar 2025 42
6. januar 2025 45
5. januar 2025 49