Engageret kollega til videreudvikling af økonomistyring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Danmarks Statistik søger en engageret medarbejder, som har lyst til at arbejde med at videreudvikle økonomistyringen i Danmarks Statistik. Vi tilbyder et job med faglige udfordringer, en arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling, og en god balance mellem arbejde og privatliv. Til stillingen søger vi en medarbejder med erfaring inden for statslig økonomistyring, controlling og/eller budgettering.

Du bliver en del af Budget- og styringssektionen, som ledes af økonomichefen, hvor du får syv engagerede kollegaer, som du kommer til at dele kontor med. Dertil kommer fire kollegaer i Regnskabssektionen, to studentermedhjælpere samt yderligere fire kollegaer i Intern Service.

Kontoret har en stor berøringsflade, hvilket præger vores opgaveløsning og forudsætter, at du er serviceminded og god til at samarbejde på tværs af organisationen. Kontoret er præget af, at der er højt til loftet, hvor godt kollegaskab og humor er en naturlig del af hverdagen i kontoret.

Danmarks Statistiks økonomi indeholder indtægter hhv. udgifter som samlet er tæt på én mia. kr. Økonomien er sammensat af finanslovsbevillinger, tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed. Du vil derfor skulle arbejde med styring af forskellige økonomiske problemstillinger inden for disse tre områder, og dermed få indsigt i en kompleks finansieringsstruktur og økonomistyring.

Som vores nye kollega vil du primært skulle arbejde med den fortsatte udvikling af økonomistyring inden for indtægtsdækket virksomhed samt controlling af hele økonomien i Danmarks Statistik. Men da vores økonomistyring er i fortsat udvikling, så vil du også komme til at arbejde med ad hoc-analyser, som fx budgetanalyser af udvalgte områder. Som en del af opgaverne vil der være behov for at udarbejde sagsfremstillinger til direktionen, det er derfor vigtigt at du kan arbejde selvstændigt med skriftlig formidling.

Den konkrete tilrettelæggelse af dine opgaver vil ske med afsæt i dine kompetencer. Du får mulighed for at vælge, om du vil specialisere dig inden for et afgrænset område, du finder særlig interessant, eller foretrækker en hverdag med mere skiftende fokus og opgaver. Systemunderstøttelsen af vores økonomistyring består af de gængse statslige systemer, men også enkelte systemer, der er udviklet særligt til Danmarks Statistik. På grund af opgavernes kompleksitet, er læringskurven stejl, og der må forventes et længere oplæringsforløb i tæt samarbejde med dine kolleger i kontoret.

Opgaverne vil bl.a. bestå i:

  • Deltagelse i udvikling af økonomistyring i Danmarks Statistik – såvel operationelt, taktisk som strategisk
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger vedr. økonomien, samt formidling heraf til direktionen
  • Controlling af kontorernes omkostninger og indtægter med fokus på indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede projekter
  • Effektivisering af økonomiprocesser og styringsmekanismer med fokus på intern finansiel kontrol
  • Takstberegninger på forskellige områder i Danmarks Statistik
  • Videreudvikling af den nuværende omkostningsfordelingsmodel
  • Videre implementering af Statens Budgetsystem (SBS)

Ved besættelse af stillingen lægger vi vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt, såvel til kollegaer som til ledelsen
  • Du er fortrolig med MS Office-pakken, især Excel og gerne Power BI
  • Du kan arbejde selvstændigt, engageret og analytisk
  • Du er god til at skabe samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • Du trives i en, til tider, opsøgende rolle og i tæt samarbejde med de nærmeste kolleger
  • Du har en relevant uddannelse samt erfaring med økonomistyring, gerne i staten
  • Du må gerne have kendskab til de statslige systemer SKS, Statens BI, LDV og SBS, men dette er ikke et krav. Lysten til at lære systemerne og deres ophæng til økonomirapportering er det vigtigste

I kontoret, har vi en kultur, hvor vi prioriterer videndeling og samarbejde højt og tager ansvar for den fælles opgaveløsning. Der er altid plads til en faglig diskussion og vi bruger hinanden aktivt til sparring om opgaverne. Du kan desuden forvente en omhyggelig sidemandsoplæring, og kan glæde dig til at deltage i Danmarks Statistiks onboarding-forløb, hvor du vil blive introduceret til hele organisationen.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer – såvel akademikere, konsulenter som bachelorer er velkomne – i henhold til gældende overenskomst i staten. Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg til stillingen.

Kontakt og ansøgning
Send os din ansøgning, CV, eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor senest den 9. januar 2024.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Tina Mollerup Laigaard på telefon 2345 0152.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, og ansættelsessamtaler holdes løbende under hensyn til juleferien.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.

Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Tirsdag den 09. januar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 63
25. november 2024 61
24. november 2024 61
23. november 2024 61
22. november 2024 59
21. november 2024 57
20. november 2024 56
19. november 2024 59
18. november 2024 58
17. november 2024 59
16. november 2024 61
15. november 2024 58
14. november 2024 54
13. november 2024 50
12. november 2024 48
11. november 2024 48
10. november 2024 50
9. november 2024 51
8. november 2024 52
7. november 2024 51
6. november 2024 55
5. november 2024 52
4. november 2024 49
3. november 2024 49
2. november 2024 52
1. november 2024 50
31. oktober 2024 55
30. oktober 2024 53
29. oktober 2024 53
28. oktober 2024 53
27. oktober 2024 62