Struktureret HR-studentermedhjælper søges til DMI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København Ø

Er du klar til at tage dine HR-færdigheder til næste niveau? DMI søger en struktureret studentermedhjælper, der vil lære af og bidrage til vores HR-team. Du vil få en alsidig rolle med opgaver inden for bl.a. rekruttering, onboarding og HR-administration, og få mulighed for at udvikle dine kompetencer i en organisation, der spiller en central rolle i samfundet.

Du bliver en del af en HR-enhed på ca. 10 medarbejdere, hvor vores arbejdsopgaver spænder fra rekruttering til organisatoriske udviklingsprocesser og indebærer bl.a. personalejura, lønforhandling, rekruttering, arbejdsmiljø, analyser, kompetenceudvikling og trivsel. Vi bistår og servicerer ledere og medarbejdere med kompetent løsningsorienteret sparring og rådgivning inden for HR-området og sikrer en god overensstemmelse mellem organisationens behov, jura og HR-indsatsen.

HR er en del af afdelingen Ressourcer og Risikostyring, som ligeledes består af enhederne Økonomi & Bygningsdrift og Risikostyring & Compliance. Afdelingens alsidighed gør, at vi arbejder på tværs af hele DMI, men vi har også tæt samarbejde med resten af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern og holder os bredt orienteret om udviklingen i staten. Afdelingen dækker således over mange forskellige fagligheder og arbejdsopgaver, som har det til fælles, at medarbejderne er dedikerede og professionelle omkring det, de arbejder med. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel og humoristisk omgangstone, hvor samarbejde og trivsel er i fokus.

Om jobbet Som studentermedhjælper får du grundig vejledning i dine varierende opgaver, og du bliver sat godt ind i de systemer, du vil bruge i din hverdag. Vi har særligt brug for din hjælp til rekruttering og onboarding, f.eks. med at vedligeholde vores interne rekrutteringsoverblik og planlægge og afvikle velkomst for nye medarbejdere, men du får også mulighed for at præge dine opgaver alt efter dine interesser og kompetencer. Du vil både få dine egne ansvarsområder og løbende blive bedt om hjælp til ad hoc opgaver i enheden. Der kan også være mulighed for at du vil få enkelte opgaver fra de andre enheder i afdelingen.

Om dig Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, gerne med minimum 2 år tilbage
  • er interesseret i HR og forestiller dig en fremtidig karriere inden for området
  • er god til skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk, da vi har mange internationale kollegaer
  • tager ansvar, kan holde overblik og følge opgaver til dørs
  • kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ, så problemerne bliver opdaget, inden de opstår
  • er omstillingsparat og god til at samarbejde med mange forskellige kollegaer

Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 360 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i DMI’s nye hovedkvarter Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. De nye lokaler i Sankt Kjelds Gård er indrettet til en aktivitetsbaseret arbejdsform.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Såfremt ansættelsen er betinget af, at du skal sikkerhedsgodkendes, skal du kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Ressourcer og Risikostyring, Henrik Stub på tlf. +45 21 64 29 68 eller mail [email protected]. Henrik vil være din og HR-teamets personaleleder indtil ansættelsen af en ny enhedsleder i løbet af efteråret.

På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed i vores medarbejdersammensætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest søndag d. 8. september 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 37. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 08. september 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. december 2024 57
21. december 2024 57
20. december 2024 57
19. december 2024 54
18. december 2024 51
17. december 2024 54
16. december 2024 52
15. december 2024 58
14. december 2024 58
13. december 2024 61
12. december 2024 57
11. december 2024 58
10. december 2024 55
9. december 2024 56
8. december 2024 57
7. december 2024 56
6. december 2024 56
5. december 2024 58
4. december 2024 60
3. december 2024 61
2. december 2024 62
1. december 2024 68
30. november 2024 72
29. november 2024 71
28. november 2024 70
27. november 2024 69
26. november 2024 63
25. november 2024 61
24. november 2024 61
23. november 2024 61
22. november 2024 59