Akademisk medarbejder med interesse for brugerdrevet IT og ledelsesinformation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Kan du se vigtigheden af i at kunne omsætte vilkår i politiet til IT løsninger til glæde for hele dansk politi? Er du stærk til at forstå data, og kan du formidle resultaterne på effektiv vis? Så venter der spændende udfordringer på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser.

HR data og vilkår
Vi tilbyder et job i en organisation med opgaver af stor samfundsmæssig betydning, hvor du får stor mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

HR Data og Vilkår er en del af Koncern HR’s Center for Personalejura og Data. I sektionen løser vi mange forskellige opgaver, fra systemejerskab af HR IT systemer, lønadministration til administrations af de polititjenestemænd, der løser opgaver i udlandet. Du vil få 13 nye kollegaer. Vores uddannelsesmæssige baggrund spænder fra kontor- og akademisk uddannede kollegaer til kollegaer der har en politimæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone og på trods af vores forskellige arbejdsopgaver, vægter vi faglig sparring og vidensdeling meget højt. Da vi er en del af en stor organisation, vil du få mulighed for at sparre og samarbejde på tværs af mange forskellige områder i hele dansk politi.

Dine opgaver
Kernen i dit arbejde er implementering af IT-løsninger til forretnings behov. Du skal formidle data til relevant information og kunne omforme information til data. I samarbejde med dine kollegaer skal du være brobygger mellem forretningens behov og den tekniske implementering. Det er vigtigt, at du kan navigere i skiftende arbejdsopgaver, samt at du er klar på at give en hånd med, hvor der er brug for det.

Vi lægger vægt på læring, høj faglighed og stærke samarbejdsrelationer. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, og hvor arbejdsglæde og engagement er vigtigt i hverdagen.

Du skal bl.a. beskæftige dig med følgende opgaver:
• Implementering af IT-løsninger til forretningens behov
• Bearbejdning og formidling af data
• Bidrage med formidling af de taludtræk som din kollega har indhentet bl.a. til besvarelse af folketingsspørgsmål, pressehenvendelser og aktindsigter.
• Faglig sparring vedrørende data og IT tekniske udfordringer

Vores nye kollega
Vi søger en medarbejder med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant akademisk uddannelse med interesse for at være bindeleddet mellem IT og forretningen i en politisk styret organisation. Det er vigtigt, at du besidder IT-tekniske kompetencer samt lysten til at lære. Du har stærke skriftlige kompetencer og formår at udarbejde beslutningsoplæg. Du har blik for det større perspektiv, politisk forståelse og arbejder løsningsorienteret.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du kan etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Du sikrer inddragelse af samarbejdspartnere, har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks og politisk styret organisation tæt på ledelsen.
Som person er du handlekraftig, fleksibel og fungerer godt i en travl og til tider hektisk hverdag, hvor opgaverne ofte skal løses i samarbejde med andre og inden for korte tidsfrister og af høj faglig kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Dea Damkjær Wille på tlf. nr. 41 37 37 02. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46.

Ansøgningsfrist: 13. november 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Mandag den 13. november 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København V over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 2
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 5