Docenter til innovation og udvikling af professionsrettet undervisning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Vil du være med til at realisere Københavns Professionshøjskoles strategi 'Fælles om fremragende undervisning'? Vil du gerne bidrage til at udvikle myndige fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis? Så søg en af de ledige docentstillinger og bliv en central medspiller i udviklingen og implementeringen af forskningsbaseret professionsdidaktik.

Som led i realiseringen af Københavns Professionshøjskoles (KP) strategi etablerer vi, hen over en årrække, et team af docenter, der skal udvikle og implementere forskningsbaseret professionsdidaktik på KP i tæt samspil med undervisere, studerende og ledelse samt med professionerne og eksterne nationale og internationale samarbejdspartnere. Det er vores ambition, at dette initiativ skal bidrage til innovation og udvikling af undervisningen – ikke blot på KP – men i hele sektoren.

Vi har ansat otte docenter til vores indsats inden for professionsdidaktisk forskning, og vi søger nu yderligere tre docenter.

Professionsdidaktiske docenter på KP
Som professionsdidaktisk docent skal du i tæt samarbejde med uddannelserne og med dine docentkollegaer bidrage til at styrke vidensgrundlaget for KP’s undervisningspraksis. Vi ønsker overordnet at blive klogere på, hvordan vi med vores undervisning bedst muligt møder vores studerende, så de bliver stærke og læringsparate studerende, så de herigennem rustes bedst muligt til at lykkes i og med praksis.

Du bliver en del af de lokale udviklingsmiljøer på dit institut (se link til de specifikke opslag under afsnittet "Interesseret") og af det professionsdidaktiske docentteam. Er du docent i en stilling, som har et væsentligt teknologisk sigte, bliver du desuden en del af en fælles strategisk satsning på KP om udviklingen af professionsfaglig teknologiforståelse.

Du skal arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter, som er forankret i uddannelserne og i professionernes aktuelle behov. I det professionsdidaktiske docentteam bliver I hver især direkte ansvarlig for forsknings- og udviklingsprojekter på eget institut. Det bliver samtidig en væsentlig opgave for det samlede professionsdidaktiske docentteam at udvikle og gennemføre tværgående forsknings- og udviklingsprojekter med kobling til fokusområder på institutterne.

I det professionsdidaktiske docentteam kommer I til at varetage en helt central rolle i at gå forrest i de didaktiske forandringsprocesser, som igangsættes med forsknings- og udviklingsprojekterne. Det er afgørende, at der kommer til at ske en stor inddragelse af kollegaer i hele organisationen både gennem konkret projektdeltagelse og gennem fokus på videreformidling af forsknings- og udviklingsresultater.

Institutternes fokusområder
Docentprofil 1: Institut for Pædagoguddannelse (IPU)
Stillingen på IPU har fokus på forskning i pædagogstuderendes læreprocesser, diversitet og perspektiver. Du skal fokusere på at tilvejebringe viden om vores studerendes forudsætninger for at indgå i læreprocesser, for derigennem at bidrage til at udvikle pædagoguddannelsens professionsdidaktik.

Docentprofil 2: Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser (ITJ)
Stillingen på ITJ har fokus på udvikling af professionsrettet og praksisnær undervisning for kommende jordemødre og terapeuter. Du skal sammen med uddannelserne udvikle forskningsbaseret viden om, hvad der kendetegner det gode, tidssvarende læringsrum i vores uddannelser. Du skal have fokus på handlingsrettet, relationel og kropslig læring.

Docentprofil 3: Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser (IFA)
Stillingen på IFA har fokus på lærings- og professionsteknologi. Vi vil sætte fokus på arbejdet med læringsteknologier og teknologiforståelse i forskning og undervisning for at styrke vores studerendes kompetencer og få ny viden på området. Det handler om at kvalificere udvikling, implementering og anvendelse af teknologiske og digitale redskaber inden for det administrative område i den offentlige sektor.

Om jobbet
Sammen med dine professionsdidaktiske docentkollegaer skal du bidrage til udvikling af undervisningen på KP. Herunder faglig og pædagogisk fornyelse af uddannelserne samt fornyelse af KP’s undervisningspraksis og dennes relation til praksis i én eller flere af de professioner, som KP uddanner til.

I skal hver især arbejde med udgangspunkt i fokusområderne på jeres respektive institutter, og ansvarsområderne vil overordnet være følgende:

  • Faglig ledelse af praksisrettet, udfordringsbaseret og løsningsorienteret forskning og udvikling inkl. projektledelse i relation til det professionsdidaktiske felt
  • Udvikle forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Skaffe eksterne midler til forsknings- og udviklingsprojekter
  • Samarbejde med andre docenter og øvrige kollegaer om forsknings- og udviklingsprojekter
  • Undervise studerende på KP’s grunduddannelser og/eller efter- og videreuddannelser
  • Undervise på KP’s eget lektorkvalificeringsforløb samt undervisnings- og udviklingsforløb for KP’s undervisere i det hele taget
  • Udvikle samarbejdet med erhverv og professioner omkring professionsdidaktik
  • Samarbejde med relevante forskningsmiljøer inden for didaktik, professionspraksis m.v.
  • Vejlede ph.d.-ansøgere og evt. medvejlede ph.d.-stipendiater.

Om dig
Du skal have forskningskompetencer svarende til mindst ph.d.-niveau. Har du ikke en ph.d.-grad, kan du have opnået disse kompetencer gennem en kombination af formel uddannelse samt relevant praksiserfaring.

Desuden har du en kandidat- eller mastergrad og måske også en uddannelse fra én af KP’s mange forskellige professionsuddannelser.

Det er helt centralt, at du har arbejdet med udvikling af undervisning og uddannelse - gerne som forsker eller måske som konsulent/specialist inden for undervisningsudvikling.

Du brænder for at påvirke uddannelse og praksis inden for én eller flere af KP’s professioner.

Helt afgørende er det, at du har lyst til at blive del af et fællesskab, der brænder for at tænke innovativt om professionsrettet undervisning og uddannelse, og hele tiden har slutmålet for øje, nemlig at de studerende skal have det størst mulige udbytte af at deltage i undervisningen.

I vores vurdering af den rette kandidat lægger vi herudover vægt på følgende:

  • Du skal være i stand til selvstændigt at planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til undervisning til praksis (inden for KP’s uddannelsesområder).
  • Du skal besidde dokumenteret, anvendelsesorienteret viden, herunder teoretisk indsigt på højt niveau i relation til undervisning til, og gerne praksis i, én eller flere af KP’s professioner. Herunder skal du være i stand til selvstændigt og innovativt at udvikle ny viden inden for disse områder samt bringe ny viden i spil i forhold til udviklingen dér.
  • Vi lægger vægt på dokumenteret undervisningserfaring og erfaring med undervisningsudvikling. Herunder skal du være højt kvalificeret i forhold til formidling af teori og inddragelse af praksis samt i forhold til at koble teori og praksis i relation til én eller flere af KP’s professioner.
  • Du skal have erfaring med at skaffe midler til forsknings- og udviklingsprojekter og at lede disse.
  • Du skal have lyst til samt evner for ledelse, og du skal trives i samt have erfaring med at gå forrest, drive og inspirere andre til forandring, eksperimenteren og udvikling af undervisningspraksis.

Interesseret?
Du kan søge en eller flere af stillingerne ved at følge nedenstående links til stillingsopslagene. Her kan du læse mere om stillingerne og om, hvad vi forventer, at din ansøgning skal indeholde.

Docentprofil 1: Institut for Pædagoguddannelse

Docentprofil 2: Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser

Docentprofil 3: Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser

Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at søge flere af stillingerne, så skal vi modtage en separat ansøgning til hver af stillingerne.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for alle tre stillinger er onsdag den8. september 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 933
22. november 2024 934
21. november 2024 933
20. november 2024 954
19. november 2024 936
18. november 2024 930
17. november 2024 963
16. november 2024 962
15. november 2024 989
14. november 2024 970
13. november 2024 955
12. november 2024 934
11. november 2024 942
10. november 2024 954
9. november 2024 969
8. november 2024 947
7. november 2024 938
6. november 2024 934
5. november 2024 917
4. november 2024 906
3. november 2024 920
2. november 2024 930
1. november 2024 945
31. oktober 2024 958
30. oktober 2024 949
29. oktober 2024 953
28. oktober 2024 942
27. oktober 2024 964
26. oktober 2024 974
25. oktober 2024 881
24. oktober 2024 927

Værd at vide når du søger job som øvrige i København

Har du også drømt om at bo og arbejde i de charmerende gader i København? Så er du ikke alene! Men drømmene bliver sjældent til virkelighed uden lidt hårdt arbejde.

Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.

Bydele i København

København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:

Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.

Find ledige jobs i Indre By

Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.

Find ledige jobs i Østerbro

Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.

Find ledige jobs i Nørrebro

Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.

Find ledige jobs i Vesterbro

Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.

Find ledige jobs i Valby

Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.

Find ledige jobs på Amager

Mere information om København

Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer